{"id":72557,"date":"2024-08-28T09:14:20","date_gmt":"2024-08-28T07:14:20","guid":{"rendered":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/?p=72557"},"modified":"2024-08-28T09:14:20","modified_gmt":"2024-08-28T07:14:20","slug":"gul-u-gulistana-me","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/?p=72557","title":{"rendered":"Gul \u00fb Gul\u00eestana Me!"},"content":{"rendered":"<p>Qenc\u00ee ba\u015f e.<\/p>\n<p>Her roj qenc\u00ee \u00fb ba\u015fiyek kirin gir\u00eeng e.<\/p>\n<p>\u00c7ima?<\/p>\n<p>Ji ber ku giredan \u00fb \u00eecab\u00eeyet \u00fb hest\u00ea civakb\u00fbn\u00ea te\u015fwiq dike. Keneg\u00ee, gotinek\u00ee nazik ango dest\u00ea al\u00eekariy\u00ea dir\u00eajkirin dikare roja yek\u00ee\/\u00ea ron\u00ee bike. Ji wan re dib\u00eaje \u201cez te dib\u00eenim\u201d, \u201cnirx didim te\u201d. Ev keliy\u00ean xwe\u015f\u00ee \u00fb nirx day\u00een\u00ea wek\u00ea p\u00ealan di nava mirov\u00ean din de j\u00ee belav dibe \u00fb civak\u00ea bi awayek\u00ee kom\u00ee radike.<\/p>\n<p>Wek\u00ee h\u00fbnermendek\u00ee hesas \u00fb bi xwe\u015fbin\u00ee n\u00eaz\u00ee j\u00eeyan\u00ea b\u00fbn, b\u00eaguman heskirinek\u00ee mezin di dil de dixwaze. Heskirin\u00ea her ti\u015ft\u00ee \u00fb kes\u00ee ne kar\u00ea her kes\u00ee ye. Bi taybet cihan\u00ea ku bi tij\u00ee re\u015fbin\u00ee \u00fb ezezit\u00ee de bi h\u00eaza dil \u00fb heskirin\u00ea t\u00eako\u015fan ne karek\u00ee hesan e.<\/p>\n<p>\u00ceca cihan\u00ea ku te tim sucdar dike \u00fb ji bo t\u00fbnekirin\u00ea te tim li p\u00eay te be, sedem\u00ean heskirin\u00ea peydakirin de zehmet\u00ee dik\u015f\u00eene mirov. Ji xwe tu jin be ev zehmet\u00ee bi dehan qet z\u00eadetir dibe.<\/p>\n<p>Her kel\u00ee \u00fb roja Gula me bi van p\u00eanasey\u00ean jor\u00een ve eleqedar b\u00fb.<\/p>\n<p>Nazik b\u00fb, berpirs b\u00fb, h\u00fbnermendek\u00ee jiyana azad b\u00fb; her bi xwe\u015fbin\u00ee \u00fb w\u00earek\u00eey\u00ea dij\u00ee.<\/p>\n<p>Ne ten\u00ea ev b\u00fbn b\u00eaguman.<\/p>\n<p>Kedkarek\u00ee ragihandina azad \u00fb r\u00eahevala bi hezaran \u015fore\u015fgeran b\u00fb. Bi fikir \u00fb bawer\u00eey\u00ea xwe di sazkirina \u00e7anda azad\u00eeya gelan de xwed\u00ee parek\u00ee mezin b\u00fb.<\/p>\n<p>Di \u00ear\u00ee\u015fek\u00ee dewlet\u00ea dagirker a tirk 23y\u00ea tebax\u00ea gihi\u015ft\u00ee \u015fehadete. Find\u00ea w\u00ea di b\u00eadaw\u00eet\u00ee de \u015fewq dide \u00ead\u00ee. Bedewb\u00fbna w\u00ea \u00ead\u00ee b\u00eadaw\u00ee ye. Ger wek\u00ea Gul\u00ea er\u00ean\u00ee binirx\u00eenin, ev \u00e7\u00fbyin dib\u00ea sedem\u00ea heb\u00fbn \u00fb hatin\u00ean n\u00fbtir \u00fb xurttir.<\/p>\n<p>Bi gelek awayan dikarin behsa Gul\u00ea bikin \u00fb em\u00ea h\u00een gelek j\u00ee bikin. Di nava \u015fopdar \u00fb kedkar\u00ean ragihandina azad de rola ku Gul\u00ea list\u00eey\u00ea w\u00ea bib\u00ea mijar\u00ean dersan. Ji bo her hevalek\u00ee me y\u00ea ragihandina azad de kar dike kesayeta Gul\u00ea bib\u00ea m\u00eenak \u00fb em her bixwazin Gul\u00ea di nava xebat \u00fb t\u00eako\u015f\u00eena xwe de bidin jiy\u00een.<\/p>\n<p>Wek Gul b\u00fbn, wek Gul\u00ea b\u00fbn. Bi ya min nav\u00ea ders\u00ean me j\u00ee div\u00ea bi v\u00ee sernav\u00ee be.<\/p>\n<p>R\u00eaber Apo nezar\u00eeya Gul ji bo danas\u00eena fikra parastina cewher\u00ee p\u00ea\u015fxistib\u00fb. Her zind\u00eey\u00ea hey\u00ee ji bo xwe ji \u00ear\u00ee\u015f\u00ean derve bipar\u00eaze div\u00ea n\u00eezamek\u00ee xwe ya parastin\u00ea saz bike. \u00db str\u00eey\u00ean gul j\u00ee wek\u00ea v\u00ee s\u00eestem\u00ea parastin\u00ea bi nav dikir. Ji xwe dema sala 1999\u2019an de p\u00ea\u015fn\u00eeyar kir ku ger\u00eela ji bakur\u00ea kurdistan\u00ea pa\u015f ve biki\u015fe bi v\u00ea nav\u00ea roj\/cejnek\u00ee j\u00ee p\u00ea\u015fn\u00eeyar kirib\u00fb. Lewma 2y\u00ea tebax\u00ea wek\u00ea \u201croja gul\u201d hat \u00eelan kirin.<\/p>\n<p>\u00c7ima wilo b\u00fb? Me \u00ead\u00ee paradigma guhartiba \u00fb di v\u00ea guhartin\u00ea de yek j\u00ea rola her\u00ee gir\u00eeng diket li ser feraset \u00fb prat\u00eeka parastin\u00ea. Lewma me Parastina Rewa wek\u00ea r\u00eabaz\u00ea t\u00eako\u015f\u00eena paradigmay\u00ea n\u00fb hilbijart. Yan\u00ee nezar\u00eeya Gul \u00fb parastina rewa bi hev\u00fbdu re ev p\u00ea\u015feroja ku di nav de ne ji me re afirand.<\/p>\n<p>Me dev ji arte\u015f \u00fb n\u00eezam\u00ean zilam \u00fb dewletan berda \u00fb n\u00eezamek\u00ee parastin\u00ea ya ku reng\u00ea jin\u00ea di nav de xurttir e ava kir.<\/p>\n<p>Gulistana me j\u00ee di nava v\u00ea p\u00ea\u015fketin\u00ea de, wek\u00ea nezar\u00eeya gul \u00fb bi v\u00ee s\u00eestema parastin\u00ea n\u00fb mezin b\u00fb. Lewma her roj \u00fb kel\u00ee bi xwe\u015fik\u00ee \u00fb nazen\u00eeniya ruh\u00ea xwe tevl\u00ee b\u00fb. J\u00eeyan xwe\u015fik kir Gul\u00ea. Wek gul b\u00eahnek xwe\u015f da dor. \u00c7awa ku bi d\u00eetina gulek\u00ee \u00fb b\u00eahnkirinek gul roja me xwe\u015f dib\u00fb, bi Gula me her roj \u00fb kel\u00eey\u00ea me xwe\u015fiktir \u00fb manetir dib\u00fb.<\/p>\n<p>Wek seyday\u00ea cegerxw\u00een got\u00ee, em ji xew dirab\u00fbn \u00fb me gulfiro\u015fek did\u00eet. Me Gul\u00ea did\u00eet. \u00db em gelek \u015fa dib\u00fbn. Gul bi dil did\u00ee.<\/p>\n<p>Gotin\u00ea min t\u00eare nake ji bo Gula me. D\u00ea bila seyda berdewam bike li ser nav\u00ea me j\u00ee.<\/p>\n<p>Heb\u00fb me yek dil, tev jan \u00fb kul b\u00fb; Neb\u00fbme bawer, gul bi dil bid\u00ee, gul bi dil bid\u00ee<\/p>\n<p>Bazar me kir go \u201cSer bi ser nadim; \u00ca gulperest b\u00ee, can \u00fb dil did\u00ee, can \u00fb dil did\u00ee\u201d<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Qenc\u00ee ba\u015f e. Her roj qenc\u00ee \u00fb ba\u015fiyek kirin gir\u00eeng e. \u00c7ima? Ji ber ku giredan \u00fb \u00eecab\u00eeyet \u00fb hest\u00ea civakb\u00fbn\u00ea te\u015fwiq dike. Keneg\u00ee, gotinek\u00ee nazik ango dest\u00ea al\u00eekariy\u00ea dir\u00eajkirin dikare roja yek\u00ee\/\u00ea ron\u00ee bike. Ji wan re dib\u00eaje \u201cez te dib\u00eenim\u201d, \u201cnirx didim te\u201d. Ev keliy\u00ean xwe\u015f\u00ee \u00fb nirx day\u00een\u00ea wek\u00ea p\u00ealan di nava [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":47016,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"jnews-multi-image_gallery":[],"jnews_single_post":[],"jnews_primary_category":[],"jnews_social_meta":[],"jnews_override_counter":[],"jnews_post_split":[],"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-72557","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-uncategorized"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/72557","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=72557"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/72557\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":72558,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/72557\/revisions\/72558"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/47016"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=72557"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=72557"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=72557"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}