{"id":70543,"date":"2024-07-14T08:26:26","date_gmt":"2024-07-14T06:26:26","guid":{"rendered":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/?p=70543"},"modified":"2024-07-14T08:26:26","modified_gmt":"2024-07-14T06:26:26","slug":"di-diroka-mirovahiye-de-hezirana-heri-germ","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/?p=70543","title":{"rendered":"\u2018Di d\u00eeroka mirovahiy\u00ea de hez\u00eerana her\u00ee germ\u2019"},"content":{"rendered":"<p><strong>Zozan Ciz\u00eer\u00ee<\/strong><\/p>\n<p>\u00cesal c\u00eehan bi gi\u015ft\u00ee hav\u00eeneke r\u00eajeya germahiya xwe her\u00ee bilind jiyan dike. Li gor daney\u00ean Serv\u00eesa Guhertina Baheway\u00ea ya Copern\u00eecus a gir\u00eaday\u00ee Yek\u00eetiya Ewropa (YE), meha hez\u00eerana 2024\u2019\u00ea di d\u00eeroka mirovahiy\u00ea de wek\u00ee hez\u00eerana her\u00ee germ derbas\u00ee qeydan b\u00fbye. \u00cefadeya \u201cdi d\u00eeroka mirovahiy\u00ea de hez\u00eerana her\u00ee germ\u201d ji r\u00eaz\u00ea n\u00een e \u00fb nabe mirov hema sere derbas bibe. Serv\u00eesa Guhertina Baheway\u00ea ya Copern\u00eecus ku di asta YE de xwed\u00ee nasname ye, dilxwede bi aqilek\u00ee zanist\u00ee tevdigere. Ba\u015f e ev saziya ku v\u00ea daneya evqas xeter tesp\u00eet \u00fb e\u015fkere dike, \u00e7ima sedema w\u00ea destn\u00ee\u015fan nake? Li gor\u00ee ku dikare v\u00ea encam\u00ea tesp\u00eet bike, diyar e sedema w\u00ea j\u00ee ba\u015f dizane.<\/p>\n<p>Bi taybet\u00ee ji sala 2018\u2019\u00ea ve her demsala hav\u00een\u00ea ji ya ber\u00ea germtir derbas dibe. L\u00ea rastiyeke din j\u00ee heye; ev germb\u00fbna di asta \u015fewitandin\u00ea de jixweber, xwezay\u00ee n\u00een e! Tu saziyeke aqilmend \u00fb berdevk\u00ea h\u00eaz\u00ean modern\u00eeteya kap\u00eetal\u00eest nikare v\u00ea rew\u015f\u00ea gir\u00eaday\u00ee felaket\u00ean xwezay\u00ea rave bike. Ya rast\u00ee ji sala 2018\u2019\u00ea ve \u00e7i diqewime?<\/p>\n<p>Ten\u00ea li her\u00eama me ya Bakur-Rojhilat\u00ea S\u00fbriy\u00ea, ji sala 2018\u2019\u00ea ve her sal dewleta Tirk \u00fb \u00e7etey\u00ean w\u00ea tam di meha Hez\u00eeran\u00ea de b\u00eanavber agir berdide zeviy\u00ean dexl \u00fb zadan, li her\u00eama Efr\u00een\u00ea ku bi zeviy\u00ean zeyt\u00fbnan \u00fb dar\u00ean f\u00eakiyan \u00ean cur bi cur dewlemend \u00fb reng\u00een b\u00fb, ji \u00e7ax\u00ea dagir kir\u00ee ve ew her\u00eam kiriye \u00e7olistan. Li Bakur\u00ea Kurdistan\u00ea ji aliyek\u00ee ve agir berdide daristan\u00ean \u00e7iyay\u00ean Kurdistan\u00ea, ji aliy\u00ea din ve b\u00ea kontrol daristanan dibire, rojane \u00e7ekan bikar t\u00eene. Li \u00e7iyay\u00ean Ba\u015f\u00fbr\u00ea Kurdistan\u00ea \u015ferek\u00ee b\u00ea exlaq li hember ger\u00eelay\u00ean azadiya Kurdistan\u00ea dime\u015f\u00eene, ji bo v\u00ea rojane \u00e7ek\u00ean k\u00eemyay\u00ee, gaz\u00ean jehr\u00ee bikar t\u00eene, agir berdide daristanan \u00fb li cih\u00ea derfet dib\u00eene dest bi bir\u00eena daran dike. Li her\u00eam\u00ean mil\u00ea Derya Re\u015f li cih\u00ean ku dixwaze kan\u00ean me\u2019denan veke \u00fb gel li dij\u00ee derdikeve, agir berdide daristanan \u00fb pa\u015f\u00ea projey\u00ean xwe dime\u015f\u00eene \u00fb hwd. Ev tabloya kin a talankirin \u00fb w\u00earankirina xwezay\u00ea ya dewleta Tirk \u00fb \u00e7etey\u00ean w\u00ea dime\u015f\u00eenin, ma rew\u015fek xwezay\u00ee ye? Bi ser de \u015fer\u00ea di navbera R\u00fbsya-\u00dbkrayna de, \u015fer\u00ea di navbera \u00cesra\u00eel-Hamas\u00ea de \u00e7iqas \u00e7ek\u00ean jehr\u00ee, bombey\u00ean cur bi cur hatin \u015fixulandin, li gelek gund \u00fb bajaran kevir li ser kevir nema. Bi ser de rojane xebat\u00ean endustriyal\u00eezma modern\u00eeteya kap\u00eetal\u00eest \u00ean cur bi cur ne sererd hi\u015ftiye, ne j\u00ee binerd. Ji bo sedema v\u00ea germahiya dijwar wek\u00ee van \u00ear\u00ee\u015f \u00fb kiryar\u00ean talankirin \u00fb w\u00earankirina xwezay\u00ea mirov dikare v\u00ea l\u00eestey\u00ea r\u00eaz bike \u00fb dawiya w\u00ea nay\u00ea.<\/p>\n<p>Li hember\u00ee v\u00ea rew\u015fa xeter saziy\u00ean dilxwede ekoloj\u00eest ango j\u00eengehpar\u00eaz \u00e7i dikin? Li gor teoriya kaos\u00ea \u00fb bandora perper\u00eek\u00ea dib\u00eajin, \u201cLi daristan\u00ean Amazonan perper\u00eekek dema per\u00ea xwe dihej\u00eene, dikare bibe sedema bahozek\u00ea ku li niv\u00ea dunyay\u00ea bigere.\u201d E\u015fkere ye, \u015fer\u00ea \u00eero dewleta Tirk \u00fb \u00e7etey\u00ean w\u00ea di Kurdistan\u00ea de li hember\u00ee Ger\u00eelay\u00ean Azadiya Kurdistan\u00ea dime\u015f\u00eenin, bandoreke mezin a xirabkar li ser tevah\u00ee xwezay\u00ea \u00fb mirovahiy\u00ea j\u00ee dike. Ji bo tesp\u00eetkirina van rew\u015f\u00ean rojane li ber \u00e7av\u00ea alem\u00ea r\u00fb didin, pir p\u00eaw\u00eest\u00ee bi navend\u00ean l\u00eakol\u00een\u00ea j\u00ee n\u00een e. Di v\u00ea watey\u00ea de p\u00eaw\u00eeste tu kes li gor propaganday\u00ean derew\u00een \u00ean dewleta Tirk bi nav\u00ea \u201c\u015fer\u00ea li dij\u00ee teror\u00ea\u201d xwe nexap\u00eene, v\u00ea germb\u00fbna dijwar a xwezay\u00ea normal neb\u00eene \u00fb di ser\u00ee de saziy\u00ean ekoloj\u00eest, her wisa jin \u00fb day\u00eek bi nav\u00ea xwed\u00ee li jiyan \u00fb j\u00eengeha xwe derkevin demildest helwesta p\u00eaw\u00eest li hember\u00ee van \u015fer\u00ean qirker \u00fb fa\u015f\u00eest raber bikin.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Zozan Ciz\u00eer\u00ee \u00cesal c\u00eehan bi gi\u015ft\u00ee hav\u00eeneke r\u00eajeya germahiya xwe her\u00ee bilind jiyan dike. Li gor daney\u00ean Serv\u00eesa Guhertina Baheway\u00ea ya Copern\u00eecus a gir\u00eaday\u00ee Yek\u00eetiya Ewropa (YE), meha hez\u00eerana 2024\u2019\u00ea di d\u00eeroka mirovahiy\u00ea de wek\u00ee hez\u00eerana her\u00ee germ derbas\u00ee qeydan b\u00fbye. \u00cefadeya \u201cdi d\u00eeroka mirovahiy\u00ea de hez\u00eerana her\u00ee germ\u201d ji r\u00eaz\u00ea n\u00een e \u00fb nabe [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":70023,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"jnews-multi-image_gallery":[],"jnews_single_post":[],"jnews_primary_category":[],"jnews_social_meta":[],"jnews_override_counter":[],"jnews_post_split":[],"footnotes":""},"categories":[8],"tags":[],"class_list":["post-70543","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-quncik-nivis"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/70543","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=70543"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/70543\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":70544,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/70543\/revisions\/70544"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/70023"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=70543"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=70543"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=70543"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}