{"id":70040,"date":"2024-06-26T08:24:08","date_gmt":"2024-06-26T06:24:08","guid":{"rendered":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/?p=70040"},"modified":"2024-06-26T08:24:08","modified_gmt":"2024-06-26T06:24:08","slug":"mimare-soresa-rojava-sehed-ismayil-derik","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/?p=70040","title":{"rendered":"M\u00eemar\u00ea \u015fore\u015fa Rojava; \u015eeh\u00ead \u00cesmay\u00eel D\u00earik"},"content":{"rendered":"<p><strong>Navenda N\u00fb\u00e7a<\/strong><\/p>\n<p><strong>\u015eore\u015fa Rojava\u00a0 ji tov\u00ean roj\u00ea y\u00ean ku \u015feh\u00eed\u00a0 Ismay\u00eel D\u00earik \u00fb \u015fore\u015fger\u00ean destp\u00eak\u00ea y\u00ean Tevgera Azadiya Kurdistan\u00ea \u00e7andine, \u015f\u00een b\u00fb. Yek ji \u015fore\u015fger\u00ean destp\u00eak\u00ea ku ji Rojavay\u00ea Kurdistan\u00ea tevl\u00ee nava ref\u00ean Tevgera Azadiy\u00ea b\u00fb, \u015feh\u00ead \u00cesmay\u00eel e. W\u00ea di t\u00eako\u00ee\u015fna azadiy\u00ea de kedeke mezin da \u00fb xebateke p\u00eeroz da me\u015fandin.<\/strong><\/p>\n<p>\u015eore\u015fger\u00ea mezin ku nav\u00ea w\u00ee y\u00ea rast \u00cesmay\u00eel \u00cebrah\u00eem e, di sala 1960\u2019\u00ee de li gund\u00ea Gir\u00ea \u015e\u00eara (Til Xenz\u00eer) ji dayik b\u00fbye. Pi\u015ft\u00ee ku di sala 1984\u2019an de cih\u00ea xwe di nava ref\u00ean Tevgera Azadiya Kurdistan\u00ea de girt, di 26\u2019\u00ea Hez\u00eerana 1990\u2019an de \u015feh\u00eed b\u00fb. \u00cesma\u00eel D\u00earik ku zarok\u00ea malbateke welatpar\u00eaz mezin b\u00fb, bi felsefeya R\u00eaber Abdullah Ocalan mezin b\u00fb. Malbata \u00cesmay\u00eel ji 4 bira \u00fb 5 xw\u00ee\u015fkan p\u00eak t\u00ea, malbat debara xwe bi \u00e7andin\u00ee \u00fb sewalkariy\u00ea dikir.<\/p>\n<p>Pi\u015ft\u00ee qedandina dibistana seretay\u00ee li Til Xenz\u00eer, \u00cesmay\u00eel dibistana amadey\u00ee li D\u00earik\u00ea xwend \u00fb pi\u015ft\u00ee qedandina dibistana amadey\u00ee li D\u00earik\u00ea xwendina xwe di be\u015fa endezyariya avah\u00eesaziy\u00ea de berdewam kir \u00fb ber\u00ea xwe da \u015eam\u00ea.<\/p>\n<p>\u00cesmay\u00eel ku di sala 1983\u2019an de li Beyr\u00fbta paytexta Libnan\u00ea \u00e7\u00fb Akademiya Mahsum Korkmaz, di sala 1984\u2019an de \u00e7\u00fb \u00e7iyay\u00ean Kurdistan\u00ea. \u00cesma\u00eel di sala 1985\u2019an de dema vegeriya Rojava, dema xwendina xwe li zan\u00eengeh\u00ea diqedand be\u015fdar\u00ee xebat\u00ean siyas\u00ee b\u00fb.<\/p>\n<p><strong>Dibe endam\u00ea Kom\u00eeteya Navend\u00ee ya PKK<\/strong><strong>&#8216;\u00ea<\/strong><\/p>\n<p>\u00cesma\u00eel di sala 1986\u2019an de careke din \u00e7\u00fb Beyr\u00fbd\u00ea \u00fb d\u00eesa \u00e7\u00fb \u00e7iyay\u00ean Kurdistan\u00ea. \u00cesma\u00eel di heman sal\u00ea de vedigere Lubnan\u00ea, be\u015fdar\u00ee kongreya s\u00eayem\u00een a PKK\u2019\u00ea ya li Bekaay\u00ea dibe. Di v\u00ea kongrey\u00ea de li \u015f\u00fbna HRK&#8217;\u00ea ARGK t\u00ea avakirin. Di kongrey\u00ea de t\u00eakildar\u00ee xebat\u00ean partiy\u00ea j\u00ee biryar\u00ean gir\u00eeng t\u00ean girtin. Di v\u00ea kongrey\u00ea de \u00cesmay\u00eel D\u00earik j\u00ee weke Endam\u00ea Kom\u00eeteya Navend\u00ee ya PKK&#8217;\u00ea hate hilbijartin. \u00cesma\u00eel yekem kes e ku ji Rojava b\u00fbye Endam\u00ea Kom\u00eeteya Navend\u00ee ya PKK\u2019\u00ea \u00fb di heman dem\u00ea de di nav damezr\u00eener\u00ean ERNK\u2019\u00ea de cih digire.<\/p>\n<p>\u015eeh\u00eed \u00cesma\u00eel li gelek her\u00eam\u00ean Rojava, S\u00fbriye \u00fb Bakur\u00ea Kurdistan\u00ea xebat\u00ean xwe me\u015fand. Di dawiya Hez\u00eerana 1990\u2019\u00ee de li Wan\u00ea di \u015fer\u00ea bi art\u00ea\u015fa Tirk a dagirker re \u015feh\u00eed b\u00fb.<\/p>\n<p>Biray\u00ea w\u00ee Zinar \u00cebrah\u00eem bi van gotinan behsa \u015eeh\u00eed \u00cesma\u00eel dike: \u201c\u015eeh\u00eed \u00cesmay\u00eel di dawiya sal\u00ean 70\u2019\u00ee de bi heval\u00ean xwe re be\u015fdar\u00ee xebat\u00ean siyas\u00ee b\u00fb. Beriya her ti\u015ft\u00ee pirt\u00fbk\u00ean Ereb\u00ee werdiger\u00eene Kurd\u00ee \u00fb niv\u00ees\u00ean R\u00eaber Abdullah Ocalan werdiger\u00eene. Ji ciwaniya xwe ve bi welatpar\u00eaziya xwe dihat naskirin. Bi tevl\u00eeb\u00fbna nava Tevgera Azadiya Kurdistan\u00ea ve welatpar\u00eaziya xwe z\u00eadetir kir. Pi\u015ft\u00ee qedandina dibistan\u00ea, ne ji bo karmendiy\u00ea l\u00ea tevl\u00ee ref\u00ean azadiy\u00ea bijart. Kurd\u00ee pir ba\u015f dizanib\u00fb. Anal\u00eez\u00ean R\u00eabertiy\u00ea wergerandine Kurd\u00ee.\u201d<\/p>\n<p>Zinar diyar kir ku pi\u015ft\u00ee \u015fehadeta biray\u00ea xwe bi dehan ciwan\u00ean her\u00eam\u00ea tevl\u00ee nava ref\u00ean Tevgera Azadiya Civaka Kurdistan\u00ea b\u00fbne \u00fb got, \u201cXwi\u015fka min \u015eerv\u00een D\u00earik j\u00ee tevl\u00ee nava ref\u00ean azadiy\u00ea b\u00fb \u00fb di sala 1998\u2019an de \u015feh\u00eed b\u00fb. \u015eehadeta w\u00ee \u00fb heval\u00ean w\u00ee Meden\u00ee \u00fb Ceger li her\u00eama me deng veda. &#8220;Ew \u015feh\u00eed\u00ean yekem \u00ean v\u00ea der\u00ea b\u00fbn.&#8221;.<\/p>\n<p>R\u00eamezan Hesen j\u00ee ku heval\u00ea zaroktiya \u015feh\u00eed Ismay\u00eel e \u00fb heta xwendina zan\u00eengeh\u00ea bi hev re mane, derba\u00ea \u015feh\u00eed Ismay\u00eel de wiha dib\u00eaje: \u201c\u015eeh\u00eed \u00cesma\u00eel di ciwaniya xwe de di sala 1977\u2019an de xwed\u00ee kesayetiyeke welatpar\u00eaz b\u00fb. Di sala 1979\u2019an de, di sala yekem a xwendina fakulteya endezyariy\u00ea de li \u015eam\u00ea, me odeyek\u00ea li dervey\u00ee Mezay\u00ea kir\u00ea kir. Em salek\u00ea li wir man. Pa\u015f\u00ea \u015feh\u00eed \u00cesma\u00eel biryar da ku bi\u00e7e Rukned\u00een\u00ea, ji ber ku Meza ne cihek\u00ee guncaw b\u00fb ji bo xebat\u00ean siyas\u00ee \u00fb h\u00eaz\u00ean rej\u00eem\u00ea li wir kom b\u00fbb\u00fbn. Ji ber v\u00ea yek\u00ea w\u00ee Rukned\u00een hilbijart, ku siyasetmedar Osman Sebr\u00ee li wir b\u00fb \u00fb\u00a0 \u00fb li wir \u00a0Kurd kom b\u00fbn.&#8221;<\/p>\n<p>Hesen b\u00eeran\u00een\u00ean \u015feh\u00eed \u00cesma\u00eel bi van gotinan didom\u00eene: \u201cCejna Newroz\u00ea ya sala 1979\u2019an li Eyn F\u00eeca \u00fb \u015eam\u00ea bi b\u00eer t\u00eenim. \u015eeh\u00eed \u00cesma\u00eel \u00e7alakiy\u00ean Newroz\u00ea lidar dixist \u00fb her tim banga tevl\u00eeb\u00fbna p\u00eerozbahiyan dikir. W\u00ea dem\u00ea h\u00eaz\u00ean rej\u00eema S\u00fbriy\u00ea p\u00eerozbah\u00ee qedexe kirin.\u201d<\/p>\n<p>Hesen pi\u015ft\u00ee zan\u00eengeh\u00ea nikare careke din bi \u015eeh\u00eed \u00cesma\u00eel re hevd\u00eetin\u00ea bike. Dema Hesen vedigere her\u00eam\u00ea, \u015eeh\u00eed \u00cesma\u00eel li Lubnan\u00ea tevl\u00ee Akademiya \u015eeh\u00eed Mahs\u00fbm Korkmaz dibe. Hesen dib\u00eaje, pi\u015ft\u00ee 4 sal\u00ean cudab\u00fbn\u00ea cara daw\u00ee di sala 1988&#8217;an de bi \u015feh\u00eed \u00cesma\u00eel re hevd\u00eetin p\u00eak an\u00ee.<\/p>\n<p><strong>Li ser herkes\u00ee bandor kir <\/strong><\/p>\n<p>Hesen, da zan\u00een ku \u015feh\u00eed \u00cesmay\u00eel bi karakter\u00ea xwe y\u00ea feday\u00ee gelek kes ki\u015fandiye nava t\u00eako\u015f\u00een\u00ea \u00fb diyar kir ku \u015fehadeta w\u00ee bandoreke mezin li gel\u00ea her\u00eam\u00ea kir \u00fb destn\u00ee\u015fan kir ku bi dehan ciwan\u00ean her\u00eam\u00ea xeta w\u00ee ya berxwedan\u00ea ya \u015fore\u015fger\u00ee \u015fopandine.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Navenda N\u00fb\u00e7a \u015eore\u015fa Rojava\u00a0 ji tov\u00ean roj\u00ea y\u00ean ku \u015feh\u00eed\u00a0 Ismay\u00eel D\u00earik \u00fb \u015fore\u015fger\u00ean destp\u00eak\u00ea y\u00ean Tevgera Azadiya Kurdistan\u00ea \u00e7andine, \u015f\u00een b\u00fb. Yek ji \u015fore\u015fger\u00ean destp\u00eak\u00ea ku ji Rojavay\u00ea Kurdistan\u00ea tevl\u00ee nava ref\u00ean Tevgera Azadiy\u00ea b\u00fb, \u015feh\u00ead \u00cesmay\u00eel e. W\u00ea di t\u00eako\u00ee\u015fna azadiy\u00ea de kedeke mezin da \u00fb xebateke p\u00eeroz da me\u015fandin. \u015eore\u015fger\u00ea mezin ku [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":70041,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"jnews-multi-image_gallery":[],"jnews_single_post":[],"jnews_primary_category":[],"jnews_social_meta":[],"jnews_override_counter":[],"jnews_post_split":[],"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-70040","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-uncategorized"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/70040","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=70040"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/70040\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":70042,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/70040\/revisions\/70042"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/70041"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=70040"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=70040"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=70040"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}