{"id":68595,"date":"2024-05-26T08:45:05","date_gmt":"2024-05-26T06:45:05","guid":{"rendered":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/?p=68595"},"modified":"2024-05-26T08:45:05","modified_gmt":"2024-05-26T06:45:05","slug":"hunermende-bi-bilura-xwe-ruh-dida-awaz-u-stranan-qale-mere","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/?p=68595","title":{"rendered":"Hunermend\u00ea bi bil\u00fbra xwe ruh dida awaz \u00fb stranan: Qale Mere"},"content":{"rendered":"<p><strong>Navenda N\u00fb\u00e7eyan<\/strong><\/p>\n<p>Bi ser ko\u00e7a daw\u00ee ya bil\u00fbrvan\u00ea Kurd Qale Mere 15 sal derbas b\u00fbn. L\u00ea, awaza bil\u00fbra w\u00ee ku awaz\u00ean Kurd\u00ee y\u00ean resen \u00fb xwezay\u00ee l\u00ea dixist, tim\u00ee zind\u00ee ye.<\/p>\n<p>Qadir Ebdulazade bi nasnav Qale Merey\u00ea Bil\u00fbrvan, zivistana sala 1925\u2019an li gund\u00ea Kulice y\u00ea ser bi bajaroka Bokan a Rojhilat\u00ea Kurdistan\u00ea hatiye din\u00ea. Ji ber ku kesek b\u00eadeng b\u00fb, \u015e\u00eax Mihemed\u00ea \u015e\u00eax Burhan\u00ea Mukriyan\u00ee nav\u00ea Qale Mere l\u00ea kiriye.<\/p>\n<p>Qale Mere h\u00een nehatib\u00fb din\u00ea, bav\u00ea w\u00ee jiyana xwe ji dest daye, di temen\u00ea 6 saliy\u00ea de j\u00ee day\u00eeka w\u00ee ko\u00e7a daw\u00ee kiriye. Weke bixwe j\u00ee di axaftineke xwe de gotiye, hem\u00fb temen\u00ea w\u00ee bi b\u00eakes\u00ee, hejar\u00ee \u00fb b\u00ea\u015fansiy\u00ea derbas b\u00fbye.<\/p>\n<p>Qale Mere bi gelek hunermend \u00fb helbestvan\u00ean navdar \u00ean Kurd \u00ean wek\u00ee Hesen Z\u00eerek, helbestvan\u00ea mezin H\u00eamin M\u00fbkriyan\u00ee \u00fb Hejar Mukriyan\u00ee re hevalt\u00ee kiriye.<\/p>\n<p>Pi\u015ft\u00ee hilwe\u015fandina Komara Kurdistan\u00ea (Mihabad) \u00fb darvekirina p\u00ea\u015feng\u00ean w\u00ea, Qale Mere j\u00ee qa\u00e7ax dibe \u00fb ko\u00e7\u00ee Ba\u015f\u00fbr\u00ea Kurdistan\u00ea dike. Demek li mala Ebas Axay\u00ea Serkepkan \u00fb Ehmed Axay\u00ea Koy\u00ea dim\u00eene. Pi\u015ft\u00ee \u00e7end salan careke din vedigere Rojhilat\u00ea Kurdistan\u00ea. Qale Mere ku li \u00ceran\u00ea be\u015fdar\u00ee gelek fest\u00eeval\u00ean nav \u00fb deng \u00ean m\u00fbz\u00eek\u00ea b\u00fbye, li Ba\u015f\u00fbr \u00fb Rojhilat\u00ea Kurdistan\u00ea j\u00ee tevl\u00ee gelek fest\u00eeval\u00ean huner\u00ee b\u00fbye \u00fb h\u00eajay\u00ee xelat\u00ea hatiye d\u00eetin.<\/p>\n<p>Qale Merey\u00ea Bil\u00fbrvan di sala 1950\u2019an de li navenda radyoy\u00ean Sine, Tehran, Mihabad \u00fb \u00dbrmiye, her wiha li radyo \u00fb telev\u00eezyona Kirman\u015fan gelek par\u00e7ey\u00ean m\u00fbz\u00eek\u00ea bi bil\u00fbra xwe tomar kirine.<\/p>\n<p>Qale Mere di ziman\u00ea Faris\u00ee de bi nav\u00ea \u201cGencine Muteherik\u201d ango di bi nav\u00ea \u201cXez\u00eeneyek gerok\u201d be\u015fdar\u00ee fest\u00eeval\u00ean m\u00fbz\u00eek\u00ea y\u00ean \u00ceran\u00ea dibe. Bil\u00fbra Qale Mere tim\u00ee awaz\u00ean ku pesn\u00ean xwe\u015fikb\u00fbna Kurdistan\u00ea \u00fb xwezaya w\u00ea didin, l\u00ea dixe. Bi v\u00ea yek\u00ea re tim\u00ee resentiya m\u00fbzika Kurd\u00ee parastiye.<\/p>\n<p>Bil\u00fbrvan\u00ea nemir Qale Mere 21\u2019\u00ea Gulana 2009\u2019an di 84 saliya xwe de ji ber nexwe\u015fiyeke giran li bajar\u00ea Bokan\u00ea y\u00ea Rojhilat\u00ea Kurdistan\u00ea ko\u00e7a daw\u00ee kir. Bihezaran kes \u00fb hezkiriy\u00ean Qale Mere ji dever\u00ean cuda y\u00ean Kurdistan\u00ea herik\u00een bajar\u00ea Bokan\u00ea \u00fb tevl\u00ee meras\u00eema spartina ax\u00ea b\u00fbn. Cenazey\u00ea Qale Mere, li ser wesiyeta w\u00ee, li Bokan\u00ea li rex hunermend Hesen Z\u00eerek hatiye definkirin.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Navenda N\u00fb\u00e7eyan Bi ser ko\u00e7a daw\u00ee ya bil\u00fbrvan\u00ea Kurd Qale Mere 15 sal derbas b\u00fbn. L\u00ea, awaza bil\u00fbra w\u00ee ku awaz\u00ean Kurd\u00ee y\u00ean resen \u00fb xwezay\u00ee l\u00ea dixist, tim\u00ee zind\u00ee ye. Qadir Ebdulazade bi nasnav Qale Merey\u00ea Bil\u00fbrvan, zivistana sala 1925\u2019an li gund\u00ea Kulice y\u00ea ser bi bajaroka Bokan a Rojhilat\u00ea Kurdistan\u00ea hatiye din\u00ea. Ji [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":68596,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"jnews-multi-image_gallery":[],"jnews_single_post":[],"jnews_primary_category":[],"jnews_social_meta":[],"jnews_override_counter":[],"jnews_post_split":[],"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-68595","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-uncategorized"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/68595","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=68595"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/68595\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":68597,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/68595\/revisions\/68597"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/68596"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=68595"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=68595"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=68595"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}