{"id":66544,"date":"2024-04-17T09:14:41","date_gmt":"2024-04-17T07:14:41","guid":{"rendered":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/?p=66544"},"modified":"2024-04-17T09:14:41","modified_gmt":"2024-04-17T07:14:41","slug":"manevrayen-xeternak","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/?p=66544","title":{"rendered":"Manevray\u00ean xeternak"},"content":{"rendered":"<p><strong>Far\u00fbk Sakik<\/strong><\/p>\n<p>Di 1\u2019\u00ea N\u00eesan\u00ea de \u00cesrail li dij\u00ee Balyozxaneya \u00ceran\u00ea ya \u015eam\u00ea \u00eari\u015fek p\u00eak an\u00eeb\u00fb. Herkes li bend\u00ea b\u00fb ku w\u00ea \u00ceran bersivek-mis\u00eelemeyek \u00e7awa bide. Bersiva v\u00ea meraq\u00ea, \u00ceran\u00ea di \u015feva 14\u2019\u00ea N\u00eesan\u00ea de bi sedan fuze \u00fb Dronan ber bi \u00cesra\u00eel\u00ea ve r\u00eakir. R\u00eaw\u00eet\u00ee \u00fb aq\u00fbbeta van fuzeyan j\u00ee zelal neb\u00fb.<\/p>\n<p>Hem\u00fb nirxandin \u00fb anal\u00eez li ser k\u00ealiy\u00ean ku ev fuze li as\u00eemanan b\u00fbn, hatin kirin. Man\u015f\u00eat\u00ea xwe j\u00ee av\u00eatib\u00fbn: \u015eer\u00ea \u00ceran \u00fb \u00cesrail dest p\u00ea kir. Herkes\u00ee heta saet\u00ean \u015fev\u00ea y\u00ean dereng ev tetb\u00eeqat-an\u00eemasyon \u015fopandin. Dema ku ev fuze h\u00een negih\u00ee\u015ftin hedef\u00ean xwe razan. Dema sibeh\u00ea \u015fiyarb\u00fbn, gotin herhalde me xewin d\u00eetiye. \u00c7i zahiyat da \u00cesrail nedihat d\u00eetin. K\u00ea der bombard\u00fbman kirib\u00fb, d\u00eemen tuneb\u00fb. Rast b\u00fb me xewin d\u00eetib\u00fb \u00fb ev ne \u015fer b\u00fb.<\/p>\n<p>\u015eer \u00e7i ye? Bersiva v\u00ea t\u00eageh\u00ea her\u00ee ba\u015f Kurd dizanin. Li ser axa Kurdistan her dem \u015fer heb\u00fb. Kurd ji ber \u015fer\u00ea li ser axa wan diqewimin gelek \u00ea\u015f \u00fb elem ki\u015fandib\u00fbn.<\/p>\n<p>\u015eer dema ku balafir\u00ean dewleta Tirk li ser as\u00eeman\u00ean Kurdistan dest bi bombebaran\u00ea dikin. Dema ku li jor her\u00eam\u00ean siv\u00eel t\u00ean bombekirin \u00fb li j\u00ear amb\u00fblans bir\u00eendaran ber bi nexwe\u015fxaneyan bi r\u00ea dixin \u00fb cesed\u00ean zarokan ji bin kavilan<strong> t<\/strong>\u00ean derxistin, \u015fer dibe \u015fer.<\/p>\n<p>Rast e \u015fer dema du al\u00ee werin berember\u00ee hev dibe \u015fer. Di v\u00ee \u015fer\u00ee de, li aliyek dewleta Tirk li aliyek j\u00ee wijdana mirovahiy\u00ea heb\u00fb. Ango Tirk li dij\u00ee mirovahiy\u00ea \u015fer dikirin. Li c\u00eehan\u00ea \u015fer\u00ean ku diqewimin, dem\u00ee \u00fb lokal in. Bi\u00e7\u00fbk in. Zahiyat\u00ean wan pir k\u00eam in. Blof in. M\u00eena d\u00eekan xwe ji hev re berz dikin, l\u00ea new\u00earek in \u00fb \u015fer nakin. Me d\u00eet rojek pi\u015ft\u00ee v\u00ea b\u00fbyer\u00ea dest bi senoryay\u00ean \u00eehtimala ku w\u00ea ev \u015fer dewam bike, kirin. An j\u00ee \u00e7ima navber dane kirin. Amer\u00eeka wiha got, \u00cesrail wiha got. Bi van gotinan \u015fer nay\u00ea tar\u00eefkirin \u00fb anal\u00eez kirin. Ha, w\u00ea were pirs\u00een ka \u015eer\u00ea S\u00eayem \u00ea C\u00eehan\u00ea destp\u00eakirib\u00fb. Rast e di v\u00ee \u015fer\u00ee de h\u00eaz\u00ean moder\u00een\u00eeteya kap\u00eetal\u00eest ji bo ax bi dest bixin, s\u00eenor\u00ean dewleta xwe berfireh bikin, di nav hewldanan de n\u00eenin. Ev \u015fer, \u015fer\u00ea parvekirina kap\u00eetal e.<\/p>\n<p>\u015eer\u00ea wan li ser kap\u00eetal ango li ser kartel, \u015f\u00eerket \u00fb hold\u00eenga t\u00ea kirin. Di v\u00ee \u015fer\u00ee de her dewlet dixwaze xwe \u00eespat bike, xwed\u00ee tekn\u00eekek \u00e7awa ne, xwed\u00ee \u00e7iqas mak\u00een\u00ean kinc\u015f\u00fb\u015ftin\u00ea ne, \u00e7iqas wesayit hilbirandine, di dest wan de \u00e7iqas \u00e7ek hene. Bi ten\u00ea h\u00eaza xwe \u00eespat dikin.<\/p>\n<p>Rastiyek din a v\u00ee \u015fer\u00ee, li ser \u00ea\u015f \u00fb axa gel\u00ean herem\u00ea t\u00ea bir\u00eavebirin. Di dema efekt\u00ean \u015fer \u00ean wiha de, di nav gel\u00ean blindest de heyacanek peyda dibe. Ji bo v\u00ea yek\u00ea ew \u015fev, ti\u015ftek pir balk\u00ea\u015f \u00fb gir\u00eeng heb\u00fb. Dema ew fuze di r\u00eaw\u00eet\u00ee \u00fb rotaya ber bi \u00cesrail\u00ea de b\u00fbn, li kolan\u00ean \u00ceran\u00ea, gel\u00ean \u00ceran\u00ea y\u00ean di bin d\u00eektatoriya rejim\u00ea de dihatin peli\u00e7iqandin, di nav h\u00eaviy\u00ean azadiy\u00ea de b\u00fbn.<\/p>\n<p>Li kolan\u00ean \u00ceran\u00ea, ew deng\u00ea 2 sal ber\u00ea y\u00ean \u201cJin Jiyan Azad\u00ee\u201d d\u00eesa bilindib\u00fb. Di medya dij\u00eetal de parvekirin \u00fb \u015f\u00eerovey\u00ean \u015fibandina t\u00eak\u00e7\u00fbna Sedam \u00fb d\u00eektator\u00ean dinan dihat kirin. Kelecanek heb\u00fb.<\/p>\n<p>Em pi\u015ft\u00ee demek razan, l\u00ea ew gel\u00ean her\u00eam\u00ea heta sib\u00ea di dewsa xew\u00ea de, di xeyal\u00ean azadiy\u00ea de b\u00fbn. \u00ceran div\u00ea ew deng\u00ea li kolanan bilid dibe bibih\u00eeze \u00fb bersiv\u00ea bide. Ev \u015fanoya bersivdayina \u00cesrail, rej\u00eema wan a zilimkar li piyan nah\u00eale. Div\u00ea di ser\u00ee de li p\u00ea\u015fiya daxwaz\u00ean azadiya Kurdan \u00fb gel\u00ean li \u00ceran\u00ea dij\u00een nebe asteng. \u00ceran bi ten\u00ea bi azadiya gelan re dibe h\u00eaz.<\/p>\n<p>Deng \u00fb bandora ku\u00a0 ew \u015fev li kolan\u00ean \u00ceran\u00a0 bilind b\u00fb, ji deng\u00ea Fuze \u00fb Diron\u00ean we bi bandortirin.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Far\u00fbk Sakik Di 1\u2019\u00ea N\u00eesan\u00ea de \u00cesrail li dij\u00ee Balyozxaneya \u00ceran\u00ea ya \u015eam\u00ea \u00eari\u015fek p\u00eak an\u00eeb\u00fb. Herkes li bend\u00ea b\u00fb ku w\u00ea \u00ceran bersivek-mis\u00eelemeyek \u00e7awa bide. Bersiva v\u00ea meraq\u00ea, \u00ceran\u00ea di \u015feva 14\u2019\u00ea N\u00eesan\u00ea de bi sedan fuze \u00fb Dronan ber bi \u00cesra\u00eel\u00ea ve r\u00eakir. R\u00eaw\u00eet\u00ee \u00fb aq\u00fbbeta van fuzeyan j\u00ee zelal neb\u00fb. Hem\u00fb nirxandin [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":59428,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"jnews-multi-image_gallery":[],"jnews_single_post":[],"jnews_primary_category":[],"jnews_social_meta":[],"jnews_override_counter":[],"jnews_post_split":[],"footnotes":""},"categories":[8],"tags":[],"class_list":["post-66544","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-quncik-nivis"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/66544","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=66544"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/66544\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":66545,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/66544\/revisions\/66545"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/59428"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=66544"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=66544"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=66544"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}