{"id":65261,"date":"2024-03-17T09:20:13","date_gmt":"2024-03-17T07:20:13","guid":{"rendered":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/?p=65261"},"modified":"2024-03-17T09:20:13","modified_gmt":"2024-03-17T07:20:13","slug":"delil-mirsaz-heskere-saz-u-awazen-resen","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/?p=65261","title":{"rendered":"Del\u00eel M\u00eersaz; hesker\u00ea saz \u00fb awaz\u00ean resen"},"content":{"rendered":"<p><strong>Ronaz Sil\u00eaman\/Qami\u015flo<\/strong><\/p>\n<p><strong>Hunermend \u00fb niv\u00eeskar Del\u00eel M\u00eersaz hunermendiya xwe bi l\u00eadana temb\u00fbr\u00ea da destp\u00eakirin \u00fb bi gelek ziman stran\u00ean xwe gotiye, l\u00ea k\u00ealeka stranan j\u00ee Kil\u00eepan \u00e7\u00eadike \u00fb pirt\u00fbkan j\u00ee diniv\u00ees\u00een e, di heman dem\u00ea de, di flman de j\u00ee rol l\u00eestiye.<\/strong><\/p>\n<p>Efr\u00eena dagirkir\u00ee li k\u00ealeka xwe\u015fb\u00fbna erdn\u00eegar\u00ee, avahewa \u00fb dar\u00ean zeyt\u00fbn\u00ea xwe y\u00ea navdar, dewlemendb\u00fbnek\u00ee huneriy\u00ea j\u00ee digirt nava xwe. Yek ji hunermed\u00ean bajar\u00ea Efr\u00een\u00ea, Del\u00eel M\u00eersaz e ku di sala 1966`an de, li gund\u00ea Ereb\u00ea Hem\u015felek\u00ea y\u00ea gir\u00eaday\u00ee Efr\u00een\u00ea ji dayik b\u00fbye. Del\u00eel dibistana seretay\u00ee li gund bi daw\u00ee kiriye. Pi\u015ftre bi malbata xwe re ber\u00ea xwe dide bajar\u00ea Heleb\u00ea. \u00db demek\u00ea ba\u015f li Heleb\u00ea jiyan kiriye. Ber\u00ee ku Del\u00eel here Heleb\u00ea, li derdora gova\u015ftey\u00ean zeyt\u00fbnan ve, dib\u00eene ku mirov kom b\u00fbne, Del\u00eel n\u00eaz\u00ee kom\u00ea dibe, dib\u00eene kesek li temb\u00fbr\u00ea dide, w\u00ea dem\u00ea matmay\u00ee dim\u00eene, ji ber ku ev yekem car ew dib\u00eene mirovek li temb\u00fbr\u00ea dide \u00fb stranan dib\u00eaje. W\u00ea dem\u00ea hizkirina temb\u00fbr \u00fb stranb\u00eajiy\u00ea li cem M\u00eersaz \u00e7\u00ea dibe \u00fb l\u00eadana temb\u00fbr\u00ea di xeyal\u00ean Del\u00eel de dim\u00eene.<\/p>\n<p><strong>Del\u00eel hunermendiya xwe bi l\u00eadana temb\u00fbr\u00ea da destp\u00eakirin<\/strong><\/p>\n<p>Ber\u00ee ku am\u00fbr\u00ean p\u00ea\u015fket\u00ee derkevin \u00fb di dema radyoyan de S\u00ealik heb\u00fbn. Herwiha s\u00ealikek li gund\u00ea Del\u00eel peyda dib\u00fb, lewra Del\u00eel her \u00eavar bi bav\u00ea xwe re di\u00e7\u00fb mala s\u00ealik l\u00ea heb\u00fb, da ku l\u00ea guhdar bike. Di heman dem\u00ea de, bav\u00ea Del\u00eel j\u00ee n\u00eaz\u00eekat\u00ee \u00fb hizkirina Del\u00eel ji stranb\u00eajiy\u00ea re h\u00eez kirib\u00fb. Del\u00eel tev\u00ee ku guhdarkirina stranan bidaw\u00ee nedikir, l\u00ea cih\u00ea ku l\u00ea guhdar dikir, ezber dikir. Li cem biray\u00ea Del\u00eel temb\u00fbrek heb\u00fb, l\u00ea tu kes\u00ee ji malbata Del\u00eel nizan\u00eeb\u00fb l\u00ea bide, Del\u00eel j\u00ee dixwest f\u00ear\u00ee temb\u00fbr\u00ea bibe, l\u00ea nizan\u00eeb\u00fb ku \u00e7awa f\u00ear bibe ji ber deng\u00ea l\u00eadana w\u00ea nexwe\u015f dihat. Rojek\u00ea heval\u00ea biray\u00ea M\u00eersaz, di\u00e7e mala wan, ew j\u00ee li temb\u00fbr\u00ea did\u00ea, ber\u00ee ku heval\u00ea biray\u00ea Del\u00eel li temb\u00fbr\u00ea bide, w\u00ea d\u00eezay\u00een dike, w\u00ea dem\u00ea Del\u00eel sedema nexwe\u015fb\u00fbna deng\u00ea temb\u00fbra b\u00ea d\u00eezay\u00een nas dike, \u00ead\u00ee qonaxa Del\u00eel ya yekem di nava huner\u00ea de dest p\u00ea kir \u00fb bi hewildan\u00ea xwe f\u00ear\u00ee temb\u00fbr\u00ea b\u00fb.<\/p>\n<p><strong>M\u00eersaz dibe berpirsyar\u00ea koma \u2018Agir\u00ee\u2019<\/strong><\/p>\n<p>Hunermend\u00ean Kurd dema ku dest bi huneriya xwe kirin, destp\u00eak\u00ea li \u015fah\u00ee \u00fb dawetan ditrandin, di nava dewatan de, bi stran\u00ean \u015fore\u015fger\u00ee deng\u00ea \u015fore\u015f\u00ea belav dikre, Del\u00eel j\u00ee bi v\u00ea yek\u00ea dest bi xebat\u00ean huner\u00ee kir. Lewra dema ku Del\u00eel ji le\u015fkeriya r\u00eaj\u00eema Bass ya w\u00ea dem\u00ea vedigere mal\u00ea, tevl\u00ee \u2018Koma Agir\u00ee\u2019 dibe. Di nava Kom\u00ea de, li temb\u00fbr\u00ea dide, \u00ead\u00ee pi\u015ft\u00ee demek\u00ea, Del\u00eel derbas\u00ee nava be\u015f\u00ea stranb\u00eajiy\u00ea j\u00ee dibe. Del\u00eel di sala 1989`an de yekem car li Heleb\u00ea, derdikeve ser dikeya Cejna Newroz\u00ea \u00fb strana\u2018Tivinga me ser\u00ee hildaye\u2019 p\u00eak\u00ea\u015f\u00ee gel kir. Pi\u015ft\u00ee demeke ba\u015f di nava Koma Agir\u00ee de, Del\u00eel xwe di xebat\u00ean huneriy\u00ea de li p\u00ea\u015f dixe, lewra dibe, berpirsyar\u00ea \u2018Koma Agir\u00ee\u2019.<\/p>\n<p><strong>Ji Del\u00eel re serdana par\u00e7eyek\u00ee din ji Kurdistan\u00ea xeyal b\u00fb<\/strong><\/p>\n<p>Dema ku Del\u00eel b\u00fb berpirsyar\u00ea Koma Agir\u00ee, kom\u00ean Efr\u00een j\u00ee gir\u00eaday\u00ee w\u00ee dibin, di heman dem\u00ea de, bi riya huneriy\u00ea j\u00ee Del\u00eel serdana gelek bajaran dike \u00fb naskirina w\u00ee ji koman re \u00e7\u00ea dibe, \u00ead\u00ee t\u00eakiliy\u00ean w\u00ee bi gi\u015ft\u00ee her\u00eam\u00ea re \u00e7\u00ea dibe. Del\u00eel di roj\u00ean b\u00eeran\u00een\u00ean partiy\u00ea de, m\u00eena 15\u2019\u00ea Tebax\u00ea \u00fb Cejna Newroz\u00ea de serdana Libnan\u00ea j\u00ee dikir \u00fb li wir stran p\u00ea\u015fk\u00ea\u015f dikirin. Di heman dem\u00ea de, Del\u00eel tev\u00ee hin heval\u00ean xwe \u00e7\u00fbye Ba\u015f\u00fbr\u00ea Kurdistan\u00ea da ku \u00e7anda Rojava bi riya huner\u00ea n\u00ee\u015fan\u00ee gel\u00ea kurd li Ba\u015f\u00fbr j\u00ee bide. Ji Del\u00eel re serdana par\u00e7eyek\u00ee din ji Kurdistan\u00ea xeyal b\u00fb. Del\u00eel ber\u00ee ku bi\u00e7e Ba\u015f\u00fbr\u00ea Kurdistan\u00ea, di\u00e7e bajar\u00ea Hesek\u00ea \u00fb D\u00earik\u00ea \u00fb bi gera xwe f\u00ear\u00ee \u00e7and \u00fb ziman\u00ean derdora xwe j\u00ee b\u00fb.<\/p>\n<p><strong>M\u00eersaz berhem\u00ean rengereng saz kiriye<\/strong><\/p>\n<p>Del\u00eel li Ba\u015f\u00fbr\u00ea Kurdistan\u00ea li Newroza Heleb\u00e7ay\u00ea be\u015fdar dibe \u00fb stranan dib\u00eaje, pi\u015ftre li Ba\u015f\u00fbr\u00ea Kurdistan\u00ea digere. Dema gera Del\u00eel li Ba\u015f\u00fbr bi daw\u00ee b\u00fb, li Sil\u00eamaniy\u00ea Koma Mezopotamyay\u00ea ava kir, herwiha li Sil\u00eamaniy\u00ea dest bi xebata \u00e7and \u00fb huner\u00ea kir, bi v\u00ee reng\u00ee M\u00eersaz demek\u00ee dir\u00eaj li Ba\u015f\u00fbr xebat\u00ean huner\u00ea da me\u015fandin. Di heman dem\u00ea de Del\u00eel demek\u00ea dir\u00eaj j\u00ee li \u00e7iyay\u00ean Kurdistan\u00ea jiyan kiriye. Del\u00eel 24 salan li Ba\u015f\u00fbr \u00fb \u00e7iyay\u00ean Kurdistan\u00ea maye. Li Eremenistan\u00ea j\u00ee 8 mehan xebat\u00ean huner\u00ee daye me\u015fandin. Salek\u00ea j\u00ee li Bexday\u00ea j\u00ee xebat kiriye \u00fb kovara huner\u00ee ya Dicle ava kirib\u00fb, l\u00ea ji ber rew\u015fa awelekariy\u00ea z\u00eade neba\u015f b\u00fb, Del\u00eel vegeriya Kerk\u00fbk\u00ea \u00fb ew kovar ji Bexday\u00ea an\u00ee Kerk\u00fbk\u00ea, berhem\u00ean rengereng saz kiriye, pi\u015ft\u00ee w\u00ea Del\u00eel vedigere \u00e7iyay\u00ean Kurdistan\u00ea, li wir j\u00ee di nava G\u00ear\u00eelay\u00ean azad de kil\u00eepan \u00e7\u00eadike \u00fb xebat\u00ean huner\u00ee li wir dide me\u015fandin. Del\u00eel li \u00e7iya stran\u00ean xwe bi gelek zarvayan straye \u00fb stran ku yekem di nava Ger\u00eelay\u00ean azad de hat \u00e7\u00eakirin bi dest\u00ea Del\u00eel b\u00fb.<\/p>\n<p><strong>Bingehek\u00ee dengb\u00eajiy\u00ea li Efr\u00een\u00ea heb\u00fb<\/strong><\/p>\n<p>Del\u00eel di sala 2013`an de vegeriya Rojava, li Rojava j\u00ee xebat\u00ean xwe li bajar\u00ea D\u00earik\u00ea dide me\u015fandin. 2 salan li navenda Dicle ya \u00e7and \u00fb huner\u00ea a bajar\u00ea D\u00earik\u00ea dim\u00eene. Pi\u015ft\u00ee w\u00ea ber\u00ea xwe dide bajar\u00ea Qami\u015flo \u00fb li Qami\u015flo kar\u00ea huner\u00ee dike, di heman dem\u00ea de li akademiyan j\u00ee waneyan di derbar\u00ea m\u00fbz\u00eek\u00ea de daye, herwiha di sala 2016`an de Del\u00eel di\u00e7e Efr\u00een\u00ea, li Efr\u00een\u00ea j\u00ee xebatek\u00ee ba\u015f y\u00ea huner\u00ee da me\u015fandin, ji xwe derfet\u00ea kar\u00ea huner\u00ee li Efr\u00een\u00ea b\u00eatire, ji ber bingehek\u00ee dengb\u00eajiy\u00ea li Efr\u00een\u00ea heb\u00fb, her\u00ee daw\u00ee pi\u015ft\u00ee dagirkirina Efr\u00een ji aliy\u00ea dewleta Tirk a dagirker ve, Del\u00eel hat bajar\u00ea Qami\u015flo \u00fb cih\u00ea xwe di nava hunergeha welat m\u00eena R\u00eaveber digire.<\/p>\n<p><strong>Del\u00eel ji dervey\u00ee xebat\u00ean huneriy\u00ea j\u00ee niv\u00eeskar e <\/strong><\/p>\n<p>Hunermend Del\u00eel M\u00eersaz ji dervey\u00ee l\u00eadana temb\u00fbr\u00ea \u00fb stranb\u00eajiy\u00ea, di filman de j\u00ee rol l\u00eestiye, di heman dem\u00ea de niv\u00eeskare \u00fb pirt\u00fbkan diniv\u00eese, heya niha 3 pirt\u00fbk\u00ean w\u00ee hatine \u00e7apkirin, nav\u00ean wan j\u00ee evin: ji ava ferat\u00ea dilopeke,\u00a0 helbesteke bi nav\u00ea Keskesor, yan din j\u00ee \u00e7\u00eeroka stranek\u00ea ye, amadekariy\u00ean w\u00ee ji pirt\u00fbka 4 re j\u00ee heye. Herwiha tevl\u00ee n\u00eaz\u00ee 80`\u00ea kil\u00eep\u00ea b\u00fbye \u00fb n\u00eaz\u00ee 110 stran bi ziman\u00ea, Kurd\u00ee, Ereb\u00ee, Hewram\u00ee, Kelhor\u00ee, Lor\u00ee \u00fb Zazak\u00ee j\u00ee strandiye.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Ronaz Sil\u00eaman\/Qami\u015flo Hunermend \u00fb niv\u00eeskar Del\u00eel M\u00eersaz hunermendiya xwe bi l\u00eadana temb\u00fbr\u00ea da destp\u00eakirin \u00fb bi gelek ziman stran\u00ean xwe gotiye, l\u00ea k\u00ealeka stranan j\u00ee Kil\u00eepan \u00e7\u00eadike \u00fb pirt\u00fbkan j\u00ee diniv\u00ees\u00een e, di heman dem\u00ea de, di flman de j\u00ee rol l\u00eestiye. Efr\u00eena dagirkir\u00ee li k\u00ealeka xwe\u015fb\u00fbna erdn\u00eegar\u00ee, avahewa \u00fb dar\u00ean zeyt\u00fbn\u00ea xwe y\u00ea navdar, [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":65262,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"jnews-multi-image_gallery":[],"jnews_single_post":[],"jnews_primary_category":[],"jnews_social_meta":[],"jnews_override_counter":[],"jnews_post_split":[],"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-65261","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-uncategorized"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/65261","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=65261"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/65261\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":65263,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/65261\/revisions\/65263"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/65262"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=65261"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=65261"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=65261"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}