{"id":63490,"date":"2024-02-07T09:01:32","date_gmt":"2024-02-07T07:01:32","guid":{"rendered":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/?p=63490"},"modified":"2024-02-07T09:01:32","modified_gmt":"2024-02-07T07:01:32","slug":"modela-civaka-sivil","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/?p=63490","title":{"rendered":"Modela Civaka Siv\u00eel"},"content":{"rendered":"<p><strong>Rohat Bulut\u00a0 <\/strong><\/p>\n<p>Hin model\u00ean r\u00eaveberiy\u00ea y\u00ean civak\u00ee hene ku yek ji wan j\u00ee civaka siv\u00eel e. Di rew\u015fa hey\u00ee de ev mod\u00eal gelek\u00ee li civaka kurd t\u00ea. Dema em bala xwe didin\u00ea em dib\u00eenin ku Mod\u00eala Civaka Siv\u00eel, k\u00eambe j\u00ee ji zext\u00ean otor\u00eeteya siyas\u00ee d\u00fbr e. Avaniya demokrat\u00eek a ku di civak\u00ea de heye \u00fb sazumaniya w\u00ea gir\u00eaday\u00ee hewldana bidestxistina hin mafan e. Yan\u00ee rew\u015feke serbixwe ya ji dervey\u00ee saziy\u00ean dewlet\u00ea ku civak xwe bi xwe r\u00eave dibe ye. Ji xwe di xwezaya civak\u00ea de qeb\u00fblkirina otor\u00eeteya dewlet\u00ea tune ye.<\/p>\n<p>Ba\u015f e, ev mod\u00eal \u00e7i ye \u00fb \u00e7awa p\u00ea\u015f ketiye? Dema em bala xwe didin t\u00eageha civaka siv\u00eel, di destp\u00eak\u00ea de rew\u015fa meden\u00ee \u00fb \u015faristan\u00ee ya di encama \u015faristaniy\u00ea de p\u00eanase dike. Ev mod\u00eal, di sedsala 18&#8217;m\u00een de ji bo cudakirina \u015f\u00eawaza r\u00eaveberiya Rojavay\u00ee ji despot\u00eezma Rojhilat\u00ee wek\u00ee t\u00eag\u00eenek pol\u00eet\u00eek hatiye bikaran\u00een. \u00a0L\u00ea bel\u00ea, t\u00eag\u00eena civaka siv\u00eel bi giran\u00ee ji h\u00eala Hobbes \u00fb Locke ve hatiye bikaran\u00een \u00fb di teor\u00eesyen\u00ean peymana civak\u00ee de gir\u00eeng\u00ee girtiye.<\/p>\n<p>Wek\u00ee t\u00ea zan\u00een Thomas Hobbes f\u00eelozofek\u00ee \u00ceng\u00eel\u00eez e ku di felsefey\u00ea de materyal\u00eezm, di exlaq\u00ea de k\u00eaf\u00ee, di siyaset\u00ea de j\u00ee monar\u015f\u00ee qeb\u00fbl kiriye. Berhema w\u00ee ya her\u00ee naskir\u00ee, \u201cLev\u00eeathan\u201d e ku di sala 1651 de derketiye ku ji bo Rojava (Ewropa) dibe bingeha felsefeya siyas\u00ee \u00fb v\u00ea r\u00ea\u00e7\u00ea di\u015fop\u00een e. John Locke j\u00ee f\u00eelozofek\u00ee \u00cengil\u00eez e \u00fb p\u00ea\u015feng\u00ea l\u00eeberal\u00eezma klas\u00eek e. Ew yekem niv\u00eeskar e ku kar\u00eeb\u00fb raman\u00ean bingeh\u00een \u00ean demokrasiya dest\u00fbr\u00ee bi rengek\u00ee hevgirt\u00ee bi kurt\u00ee biciv\u00eene. Ew yek ji gir\u00eengtir\u00een ramyar\u00ea sedsala 17\u2019\u00een e.\u00a0 Ramyar\u00ean wek\u00ee Hobes \u00fb Locke, dema diyar dikin ku b\u00eay\u00ee otor\u00eeteya siyas\u00ee dibe, w\u00ea dem\u00ea p\u00eadiviya wan bi t\u00eageheke ku b\u00eay\u00ee dewlet j\u00ee jiyan p\u00eakan e heye \u00fb li \u015f\u00fbna dewlet\u00ea t\u00eageha ku v\u00ea rew\u015f\u00ea diyar bike j\u00ee t\u00eageha civaka siv\u00eel e.<\/p>\n<p>Li gor\u00ee v\u00ea yek\u00ea civaka siv\u00eel \u00e7ar\u00e7oveyeke gi\u015ft\u00ee ya ku t\u00ea de t\u00eakiliy\u00ean abor\u00ee, p\u00eakhatey\u00ean malbat\u00ee, saziy\u00ean ol\u00ee \u00fb hwd b\u00eay\u00ee desthilatdariya siyas\u00ee heb\u00fbna xwe didom\u00eenin diyar dike. L\u00ea div\u00ea ney\u00ea jib\u00eerkirin ku t\u00eageha civaka siv\u00eel t\u00eageheke anal\u00eet\u00eek e, ji ber ku civaka siv\u00eel b\u00eay\u00ee otor\u00eeteya pol\u00eet\u00eek nabe. Hegel \u00fb Marx j\u00ee derbar\u00ea civaka siv\u00eel de xwed\u00ee n\u00ear\u00een in. Hegel, civaka s\u00eev\u00eel weke saziyeke navber a di navbera t\u00eakiliy\u00ean siyas\u00ee y\u00ean malbat \u00fb dewlet\u00ea de p\u00eanase dike. Li gor\u00ee Karl Marx j\u00ee civaka siv\u00eel tevahiya t\u00eakiliy\u00ean civak\u00ee-abor\u00ee \u00fb h\u00eaz\u00ean hilber\u00een\u00ea tems\u00eel dike. Her wiha em dib\u00eenin ku ramyar, siyasetmedar \u00fb teor\u00eesyen\u00ea \u00eetal\u00ee Antonio Francesco Gramsc\u00ee j\u00ee v\u00ea t\u00eagih\u00ee\u015ftina civaka siv\u00eel bi tevah\u00ee dipejir\u00eene. Yan\u00ee li gor\u00ee v\u00ea n\u00ear\u00een\u00ea civaka siv\u00eel di navbera kiryar\u00ean bi zor\u00ea \u00fb destwerdan\u00ean dewlet\u00ea \u00fb qada abor\u00ee ya ji hilber\u00een\u00ea p\u00eak t\u00ea de ye. Li gor\u00ee v\u00ea yek\u00ea j\u00ee civaka siv\u00eel qada jiyana civak\u00ee ye ku weke qada hemwelat\u00eeb\u00fbna taybet \u00fb er\u00eakirina takekes\u00ee derdikeve p\u00ea\u015f.<\/p>\n<p>L\u00ea bel\u00ea dema em dikolin, dibin\u00een ku t\u00eag\u00eena Civaka Siv\u00eel, di destp\u00eaka sedsala 19\u2019em\u00een de hatiye p\u00ea\u015fxistin, di dawiya sedsala 20\u2019em\u00een de j\u00ee z\u00eade derdikeve p\u00ea\u015f \u00fb pir populer dibe. Di esl\u00ea xwe de, ev t\u00eag\u00een di rew\u015fa berevajiya &#8220;dewlet\u00ea&#8221; de \u00a0dihat bikaran\u00een. Lewre ev dihahat w\u00ea watey\u00ea ku di saz\u00ee \u00fb dezgeh\u00ean dewlet\u00ea de civak tune ye, lewma j\u00ee dewlet bi awayek\u00ee ne rewa ye.\u00a0 Di vir de em v\u00ea j\u00ea derdixin, ango ev t\u00ea wateya ku div\u00ea \u201ccivaka siv\u00eel\u201d bi h\u00eaz bibe ku zext, p\u00eak\u00fbt\u00ee \u00fb otor\u00eeteya dewlet\u00ea li ser civak\u00ea k\u00eam bibe.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Rohat Bulut\u00a0 Hin model\u00ean r\u00eaveberiy\u00ea y\u00ean civak\u00ee hene ku yek ji wan j\u00ee civaka siv\u00eel e. Di rew\u015fa hey\u00ee de ev mod\u00eal gelek\u00ee li civaka kurd t\u00ea. Dema em bala xwe didin\u00ea em dib\u00eenin ku Mod\u00eala Civaka Siv\u00eel, k\u00eambe j\u00ee ji zext\u00ean otor\u00eeteya siyas\u00ee d\u00fbr e. Avaniya demokrat\u00eek a ku di civak\u00ea de heye \u00fb [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":62358,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"jnews-multi-image_gallery":[],"jnews_single_post":[],"jnews_primary_category":[],"jnews_social_meta":[],"jnews_override_counter":[],"jnews_post_split":[],"footnotes":""},"categories":[8],"tags":[],"class_list":["post-63490","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-quncik-nivis"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/63490","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=63490"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/63490\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":63491,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/63490\/revisions\/63491"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/62358"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=63490"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=63490"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=63490"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}