{"id":60675,"date":"2023-12-03T08:34:47","date_gmt":"2023-12-03T06:34:47","guid":{"rendered":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/?p=60675"},"modified":"2023-12-03T08:34:47","modified_gmt":"2023-12-03T06:34:47","slug":"di-metingeriye-de-rola-qesir-u-xaniyan","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/?p=60675","title":{"rendered":"Di m\u00eat\u00eengeriy\u00ea de rola qesir \u00fb xan\u00eeyan"},"content":{"rendered":"<p class=\"Body\" style=\"text-align: center;\" align=\"center\"><span lang=\"TR\" style=\"font-size: 12.0pt;\">S\u00eepan \u015e\u00eenda<\/span><\/p>\n<p class=\"Body\" style=\"text-align: justify; text-justify: inter-ideograph;\"><span lang=\"TR\">\u00a0<\/span><span lang=\"TR\" style=\"font-size: 12.0pt;\">M\u00eat\u00eenger\u00ee, yek ji bela ser\u00ea mirovatiy\u00ea ya her\u00ee mezin e. Ji roja m\u00eat\u00eengeriy\u00ea dest p\u00ea kir\u00ee \u00fb heta niha w\u00ea \u00e7i rihet\u00ee nedaye mirovatiy\u00ea.<\/span><\/p>\n<p class=\"Body\" style=\"text-align: justify; text-justify: inter-ideograph;\"><span lang=\"TR\" style=\"font-size: 12.0pt;\">Di r\u00eerok\u00ea de m\u00eat\u00eenger\u00ee ne ten\u00ea neyar\u00ea mirovah\u00eey\u00ea ye, her weha neyar\u00ea xwezay\u00ea ye, y\u00ea ajala ye, y\u00ea dar \u00fb bera ye, y\u00ea \u00e7and\u00ea ye, y\u00ea civak\u00ea ye. Ji b\u00fbna ku m\u00eat\u00eenger du diravan bi dest xwe ve b\u00eenine, ew dikarine bi milyonan mirov, dar, sewalan qir bikine; dar \u00fb ber \u00fb \u00e7iyan bihel\u00eenine. Xweza \u00fb parastina xwezay\u00ea qet ji wan re ne xem e. Ew ten\u00ea li pey berjewend\u00ee \u00fb desthilatdariya xwe ne. Keyf \u00fb selteneta wan, ya jin \u00fb zarok \u00fb malbata wan ji hem\u00fb ti\u015ft\u00ee ji wan re gir\u00eengtir e. Hem\u00fb xweza yek derb\u00ea de b\u00eate \u015fewitandin, sewal\u00ean dinyay\u00ea hem\u00ee yek derb\u00ea de qir bibin, mirovat\u00ee hem\u00fb ji bir\u00e7an bi\u00e7e helak\u00ea ne di xema wan de ye. <\/span><\/p>\n<p class=\"Body\" style=\"text-align: justify; text-justify: inter-ideograph;\"><span lang=\"TR\" style=\"font-size: 12.0pt;\">M\u00eat\u00eenger, ji b\u00fbna desthilatdariya xwe xurt bikine \u00fb dewama w\u00ea b\u00eenine, gelek r\u00eabazan bi kar t\u00eenin. Yek ji van nav \u00fb n\u00ee\u015fanan j\u00ea, heta ya her\u00ee gir\u00eeng, qesir \u00fb xan\u00eey\u00ean ku m\u00eat\u00eenger ji xwe re li ser xaka ji al\u00eey\u00ea wan ve hat\u00ee m\u00eat\u00eengerkirin \u00e7\u00eadikine. Di dinyay\u00ea de gelek m\u00eenak\u00ean wan hene. Ew bi wan qesir \u00fb qonaxan mezinahiya xwe, h\u00eaza xwe, \u015fetefata xwe didine n\u00ee\u015fan. L\u00ea ew \u015fetefata wan li ser rijandina xw\u00eena feq\u00eer \u00fb jar \u00fb gel\u00ean bindest e. B\u00ea goman m\u00eat\u00eengeran di d\u00eerok\u00ea de li Kurdistan\u00ea ji gelek m\u00eenak\u00ean van qesran \u00e7\u00eakirine. Ka em li du m\u00eenakan bin\u00earin e. <\/span><\/p>\n<p class=\"Body\" style=\"text-align: justify; text-justify: inter-ideograph;\"><span lang=\"TR\" style=\"font-size: 12.0pt;\">Yek ji van m\u00eenak\u00ean ji aliy\u00ea m\u00eat\u00eenger\u00ean Osman\u00eeyan ve li Kurdistan\u00ea hat\u00ee \u00e7\u00eakirin j\u00ea, Qesra \u00cesaq Pa\u015fa ye. Ev qesir, m\u00eenaka destihaltdariya wan ya 500 salan li Kurdistan\u00ea domkir\u00ee ya her\u00ee z\u00eade berbi\u00e7av \u00fb t\u00ea zan\u00een e. Ev qesir tam m\u00eenakek ba\u015f ya m\u00eat\u00eenger\u00eey\u00ea ye. Temel\u00ean qesr\u00ea di sala 1685\u00ea de t\u00ea av\u00eatin. Qesir di cihek\u00ee gelek\u00ee xwe\u015f \u00fb raser\u00ee de\u015fta Baz\u00eed\u00ea hatiye avakirin. Dema tu derdikev\u00ee qesr\u00ea, tu heta \u00c7iyay\u00ea Agir\u00ee dib\u00een\u00ee. Weke teyrek dane li ser\u00ea tehtek\u00ee bilind \u00fb li gel\u00eeyek\u00ee k\u00fbr feke. \u015eetefata qesr\u00ea mirov\u00ee di bin bandora xwe de dih\u00eale. Qesir demek\u00ee dir\u00eaj b\u00fbye cih\u00ea bir\u00eavebirina her\u00eam\u00ea. Ango weke baregeha rayedar\u00ean Osman\u00eeyan hatiye bikaran\u00een \u00fb \u00e7i zilm \u00fb zora li gel\u00ea Kurd \u00fb Ermen\u00ee hat\u00ee kirin ji w\u00ea qesr\u00ea hatiy\u00ea bir\u00eavebirin. Hem\u00fb plan\u00ean ku li ser her\u00eam\u00ea, bi taybet\u00ee ji li ser gel\u00ea Kurd \u00fb Ermen\u00ee bi riya w\u00ea Qesr\u00ea hatine p\u00eak an\u00een. <\/span><\/p>\n<p class=\"Body\" style=\"text-align: justify; text-justify: inter-ideograph;\"><span lang=\"TR\" style=\"font-size: 12.0pt;\">M\u00eenakeke din ya ku sembola m\u00eat\u00eenageriya Osman\u00eeyan ya li Kurdistan\u00ea j\u00ea Qesra Hem\u00eed\u00eey\u00ea ye. Pi\u015ft\u00ee di sala 1892 an de ji aliy\u00ea siltan\u00ea Osman\u00eeyan Abdulhem\u00eed\u00ea II yan ve biryar t\u00eate day\u00een ku Alay\u00ean Hem\u00eed\u00eey\u00ea li Kurdistan\u00ea b\u00eane avakirin, ev qesir j\u00ee ji b\u00fbna bibe baregeha wan alayan t\u00eate \u00e7\u00eakirin. Qesir li ba\u015f\u00fbr\u00ea rojavay\u00ea kelha Ciz\u00eer\u00ea de, li teni\u015fta qesra M\u00eer Bedirxan hat\u00eeye \u00e7\u00eakirin. Li ber \u00e7em\u00ea D\u00eecl\u00ea, al\u00eeyek y\u00ea w\u00ea \u00c7\u00eeyay\u00ea C\u00fbd\u00ee ye \u00fb al\u00eey\u00ea din j\u00ee \u00c7\u00eeyay\u00ea Gabar e. Fermandar\u00ea Alay\u00ean Hem\u00eed\u00eey\u00ea (h\u00eaz\u00ean le\u015fker\u00ee y\u00ean her\u00eam\u00ee ne) Mistefa Pa\u015fa (Mist\u00ea M\u00eer\u00ee) ji w\u00ea qesr\u00ea her\u00eam bir\u00eave biriye. Weke t\u00ea zan\u00een, ev Alay\u00ean Hem\u00eed\u00eey\u00ea, ji b\u00fbna fitna di navbera gel\u00ean her\u00eam\u00ea de gurtir bike t\u00eane avakirin. Abdulhem\u00eed\u00ee ew alay li ser nav\u00ea xwe dane avakirin \u00fb gelek neqenc\u00ee bi dest\u00ea wan dane kirin. Pi\u015ft\u00ee \u015eer\u00ea C\u00eehan\u00ea y\u00ea yekem\u00een, qesir d\u00eesa dibe baregeha qeymeqam\u00eeya Ciz\u00eer\u00ea \u00fb her\u00eam ji w\u00ea der\u00ea t\u00eate bir\u00eavebirin. Heta niha j\u00ee ew weke sembola m\u00eat\u00eenger\u00eey\u00ea li ber \u00e7av\u00ean gel\u00ea Kurd e. <\/span><\/p>\n<p class=\"Body\" style=\"text-align: justify; text-justify: inter-ideograph;\"><span lang=\"TR\" style=\"font-size: 12.0pt;\">B\u00ea goman gelek ti\u015ft hene ku mirov di v\u00ee war\u00ee de b\u00eaje. Bi kurt \u00fb kurmanc\u00ee, m\u00eat\u00eenger dixwazine ku pi\u015ft\u00ee ew ji w\u00ea der\u00ea qewit\u00een \u00e7\u00fbn j\u00ee, nav \u00fb n\u00ee\u015fan\u00ea wan li w\u00ea der\u00ea bim\u00eene. Riya her\u00ee ba\u015f j\u00ee ji bo wan \u00e7\u00eakirina van qesir \u00fb xan\u00eeyan e. <\/span><span lang=\"TR\" style=\"font-size: 12.0pt;\">\u00a0<\/span><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>S\u00eepan \u015e\u00eenda \u00a0M\u00eat\u00eenger\u00ee, yek ji bela ser\u00ea mirovatiy\u00ea ya her\u00ee mezin e. Ji roja m\u00eat\u00eengeriy\u00ea dest p\u00ea kir\u00ee \u00fb heta niha w\u00ea \u00e7i rihet\u00ee nedaye mirovatiy\u00ea. Di r\u00eerok\u00ea de m\u00eat\u00eenger\u00ee ne ten\u00ea neyar\u00ea mirovah\u00eey\u00ea ye, her weha neyar\u00ea xwezay\u00ea ye, y\u00ea ajala ye, y\u00ea dar \u00fb bera ye, y\u00ea \u00e7and\u00ea ye, y\u00ea civak\u00ea ye. Ji [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":47679,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"jnews-multi-image_gallery":[],"jnews_single_post":[],"jnews_primary_category":[],"jnews_social_meta":[],"jnews_override_counter":[],"jnews_post_split":[],"footnotes":""},"categories":[8],"tags":[],"class_list":["post-60675","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-quncik-nivis"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/60675","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=60675"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/60675\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":60676,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/60675\/revisions\/60676"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/47679"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=60675"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=60675"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=60675"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}