{"id":57157,"date":"2023-08-02T08:43:59","date_gmt":"2023-08-02T06:43:59","guid":{"rendered":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/?p=57157"},"modified":"2023-08-02T08:43:59","modified_gmt":"2023-08-02T06:43:59","slug":"li-sengale-zihniyeta-sed-sali","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/?p=57157","title":{"rendered":"Li \u015eengal\u00ea zihniyeta sed sal\u00ee"},"content":{"rendered":"<p><strong>Far\u00fbk Sakik<\/strong><\/p>\n<p>Konferansa Peymana Lozan a sedsal\u00ee p\u00eakhat. Li w\u00eader di n\u00eeqa\u015fan de dihat gotin \u00e7ima Kurdistan ava neb\u00fb? Di v\u00ea serdem\u00ea de \u015fert \u00fb merc\u00ean guncav \u00e7ima li Lozan\u00ea statuya ku li Sevr\u00ea ji Kurdan re hatib\u00fb day\u00een hat rakirin?<\/p>\n<p>W\u00ea dem\u00ea Iraq ji s\u00ea par\u00eazgehan p\u00eak dihat. M\u00fbsil, Bexda, Besra.<\/p>\n<p>M\u00fbsil dever\u00ean ku ji \u015eengal heta Xaneq\u00een\u00ea ji Kurdistan\u00ea qut b\u00fbne, dihewand.<\/p>\n<p>Br\u00eetanya dixwest M\u00fbsil\u00ea bi Iraqa ku dixwest ava bike ve gir\u00ea bide. Ji ber ku di sala 1908an de petrol li Kerk\u00fbk\u00ea hat d\u00eetin \u00fb petrol ji bo p\u00ee\u015fesaziya Bir\u00eetanyay\u00ea madeyek xam a pir gir\u00eeng b\u00fb.<\/p>\n<p>Li ser v\u00ea mijar\u00ea di navbera \u00cengil\u00eez \u00fb Mistefa Kemal de got\u00fbb\u00eajek siyas\u00ee \u00fb d\u00eeplomat\u00eek heb\u00fb, nakok\u00ee heb\u00fbn.<\/p>\n<p>Mustafa Kemal ji Br\u00eetanya re gotib\u00fb: \u201dEm \u00ea ji M\u00fbsil\u00ea veki\u015fin. L\u00ea bi awayek\u00ee e\u015fkere r\u00ea nedin daxwaz\u00ean serxweb\u00fbn \u00fb otonom\u00ee y\u00ean Kurdan\u201d.<\/p>\n<p>Sed sal derbasb\u00fb z\u00eehniyeta Mustefa Kemal derbas\u00ee Erdogan b\u00fb. Di hedefa dewleta Tirk a dagirker de her tim herem\u00ean kurd y\u00ean di nav aramiy\u00ea de dij\u00een hene. Dixwazin, herem\u00ean ku r\u00eay\u00ean Kurdistana azad a mezin t\u00ea de derbas dibin birux\u00eenin. Bi nav\u00ea \u015eengal her\u00eamek heb\u00fb, \u015eengal wek nasnameya Kurdistan b\u00fb. Navenda \u00eaz\u00eedatiy\u00ea b\u00fb. Bi sedan sala bi israr \u00e7and, huner \u00fb ziman\u00ea kurd\u00ee parastib\u00fb. Ya duyem heremek jeopolit\u00eek b\u00fb. Li ser tix\u00fbb\u00ea 2 par\u00e7eyan b\u00fb. Ev taybetmendiy\u00ean \u015eengal\u00ea bala dewleta Tirk ki\u015fandib\u00fb \u00fb bi israr \u00eari\u015f\u00ee v\u00eader\u00ea kirin.<\/p>\n<p>Di sala 2014an de bi nav\u00ea DAI\u015e\u2019\u00ea hin \u00e7etey\u00ean hov bir\u00eaxistin kir \u00fb ber\u00ea wan da \u015eengal\u00ea. Dema ku di 3\u2019\u00ea Tebax\u00ea de \u00e7etey\u00ean DAI\u015e ketin \u015eengel\u00ea kurdan d\u00eetin KDP \u00fb r\u00eaveberiya Ba\u015f\u00fbr\u00ea Kurdistan ji ber\u00ea de, bi Tirkan re li ser dagirkirina \u015eengal\u00ea li hevkirin.<\/p>\n<p>Pi\u015ft\u00ee ku DAI\u015e&#8217;\u00ea di 3&#8217;\u00ea Tebaxa 2014&#8217;an de \u00eari\u015f bir ser \u015eengal\u00ea, ger\u00eella \u00fb \u015fervan\u00ean Kurdistan gel\u00ea \u00eazid\u00ee ji nava lep\u00ean hov\u00eetiya DAI\u015e&#8217;\u00ea rizgar kirin.<\/p>\n<p>Pi\u015ft\u00ee rizgariy\u00ea gel\u00ean \u015eengal\u00ea r\u00eaveberiya xwe ya siyas\u00ee \u00fb ya ewlekariy\u00ea sazkir.<\/p>\n<p>Erdogan, Mustefa Kemal\u00ea sed sal ber\u00ea teql\u00eed dikir. Ji bo ku li \u015eengal\u00ea statuyek \u00e7\u00eaneb\u00ea bi rejima Baxday\u00ea re di nav bazariyan de b\u00fb.<\/p>\n<p>R\u00eaya xeyal\u00ean Erdogan y\u00ean Neo-Osman\u00ee di \u015eengal\u00ea re derbasdib\u00fb. L\u00ea asteng\u00ee heb\u00fbn. Bi eri\u015f\u00ean dagirkeriy\u00ea nikarib\u00fb \u015eengal\u00ea bidestbixe. S\u00eestemek hatib\u00fb avakirin \u00fb nikarib\u00fb v\u00ea xet\u00ea derbasbike. Ser\u00ee li r\u00eabazek c\u00fbda da. Eri\u015f\u00ean s\u00fbiykastan.<\/p>\n<p>15&#8217;\u00ea Tebaxa 2018&#8217;an balefir\u00ean dewleta Tirk a dagirker, d\u00eesa \u00eari\u015f\u00ee her\u00eama Geliy\u00ea \u015eilo y\u00ea \u015eengal\u00ea kirin. Di v\u00ea \u00eari\u015f\u00ea de Endam\u00ea Kord\u00eenasyona Meclisa Xweser a \u015eengal\u00ea Zek\u00ee \u015eengal\u00ee ku di nav gel de wek\u00ee Mam Zek\u00ee dihat nas\u00een \u015feh\u00eed b\u00fb. D\u00eesa biserneket.<\/p>\n<p>\u00ceroj dixwaze ew hewldan\u00ean wan\u00a0 \u00ean ku ji sala 2014&#8217;an ve n\u00eevc\u00fb manin, bi dest\u00ea KDP \u00fb hikumeta Baxdat\u00ea ve temam bikin.<\/p>\n<p>9&#8217;\u00ea Cotmeha 2020\u2019an derbar\u00ea \u015eengal\u00ea de, di navbera Iraq \u00fb PDK&#8217;\u00ea de peymanek \u00e7\u00eab\u00fb. Esas h\u00eaza ku ev peyman ferzkir dewleta Tirk b\u00fb. L\u00ea d\u00eesa biserneket.<\/p>\n<p>Sed sal ber\u00ea Br\u00eetanya hem\u00fb koloniy\u00ean xwe, ji Botswana heta Gana, ji hindistan\u00ea heta Kenyay\u00ea, bi avakirina xwer\u00eaveberiy\u00ea bi r\u00ea ve bir. Yekane qada ku \u00cengil\u00eestan\u00ea l\u00ea r\u00eaveberiyek xweser ava nekir Kurdistan b\u00fb. Ev yek li gor daxwaz\u00ean Mustafa Kemal b\u00fb.<\/p>\n<p>Mustefa Kemal ji \u00cengilizan xwesti b\u00fb Kurdistan ava nebe, Erdogan j\u00ee ji Amer\u00eeka \u00fb ji Baxdat\u00ea dixwaze statuya \u015eengal\u00ea ya r\u00eaveberiya xweser ya demokrat\u00eek were ruxandin.<\/p>\n<p>Sed sal ber\u00ea yekitiya Kurdan ya p\u00ea\u015f\u00eegirtina ley\u00eezk\u00ean Mustefa Kemal \u00fb \u00cengilizan tuneb\u00fb. L\u00ea \u00eeroj di \u2018Konferansa Peymana Lozan ya sed sal\u00ee\u2019 de, yekitiyek netew\u00ee me d\u00eet li ser parastina statuya \u015eengal\u00ea biryar hat girtin.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Far\u00fbk Sakik Konferansa Peymana Lozan a sedsal\u00ee p\u00eakhat. Li w\u00eader di n\u00eeqa\u015fan de dihat gotin \u00e7ima Kurdistan ava neb\u00fb? Di v\u00ea serdem\u00ea de \u015fert \u00fb merc\u00ean guncav \u00e7ima li Lozan\u00ea statuya ku li Sevr\u00ea ji Kurdan re hatib\u00fb day\u00een hat rakirin? W\u00ea dem\u00ea Iraq ji s\u00ea par\u00eazgehan p\u00eak dihat. M\u00fbsil, Bexda, Besra. M\u00fbsil dever\u00ean ku [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":48922,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"jnews-multi-image_gallery":[],"jnews_single_post":[],"jnews_primary_category":[],"jnews_social_meta":[],"jnews_override_counter":[],"jnews_post_split":[],"footnotes":""},"categories":[8],"tags":[],"class_list":["post-57157","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-quncik-nivis"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/57157","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=57157"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/57157\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":57158,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/57157\/revisions\/57158"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/48922"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=57157"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=57157"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=57157"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}