{"id":5401,"date":"2018-07-19T05:15:19","date_gmt":"2018-07-19T05:15:19","guid":{"rendered":"http:\/\/ronahi.net\/ku\/?p=5401"},"modified":"2018-07-19T05:15:19","modified_gmt":"2018-07-19T05:15:19","slug":"mirovahi-li-ser-koka-xwe-aj-dide","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/?p=5401","title":{"rendered":"Mirovah\u00ee li ser koka xwe aj dide"},"content":{"rendered":"<p>\u00cero salvegera 6 em\u00een a \u015foreja Rojava ye. Li navenda \u015f\u00fbnwar\u00ea \u015fore\u015fa Neol\u00eet\u00eek\u00ea, li ser kok \u00fb reh\u00ean mirovahiy\u00ea di 19\u2019\u00ea t\u00eermeha 2012\u2019de t\u00eer\u00eaj\u00ean \u015eore\u015fa Rojavay\u00ea bi \u015fewqa xwe dil\u00ea mirovahiy\u00ea germ kir.<br \/>\nB\u00ea guman \u015eore\u015fa Rojava mudaxaleya xeta d\u00eeroka \u015fa\u015f e. Mudaxaleya \u00e7anda qirker a ku 5 hezar sale mirov bi mirov \u00fb xwezay\u00ea bi mirov dide qirkirin.<\/p>\n<p>Pi\u015ft\u00ee me\u015fa mirovahy\u00ea ya ji newala R\u00eef\u00ea a ber bi Mezopotamyay\u00ea \u015faristaniya mirovahiy\u00ea digih\u00eeje qonaxeke n\u00fb. Mirovah\u00ee di hemb\u00eaza kevaneka z\u00ear\u00een de mezin dibe \u00fb p\u00ea\u015f dikeve. Ji ber xwe\u015f xweza \u00fb dewlemendiya Kevaneka z\u00ear\u00een p\u00ea\u015fketin\u00ean ku di sedan salan de p\u00eak nehatine di 20 hezar sal\u00ee de p\u00eak t\u00ean. Bi destp\u00eaka \u015fore\u015fa Neol\u00eet\u00eek\u00ea ya Bz.12.000 sal\u00ee vir ve, bi taybet di serdema z\u00ear\u00een a Til-Xelef\u00ea de (BZ-6000 -4000) ev p\u00ea\u015fketin gih\u00ee\u015ftin asta her\u00ee jor.<br \/>\nReh\u00ean p\u00ea\u015fketin\u00ean mirovahiy\u00ea y\u00ean civak\u00ee \u00fb y\u00ean zanist\u00ee hem\u00fb di v\u00ee kevanek\u00ea de we\u015far\u00een e. Ev reh ji kevanek\u00ea dest p\u00ea dikin \u00fb ber bi ba\u015f\u00fbr\u00ea Mezopotamya \u00fb c\u00eehan\u00ea ve belav dibin. Di kevaneka z\u00ear\u00eende navendeke her\u00ee gir\u00eeng yek a ku serk\u00ea\u015fiya mirovahiy\u00ea kiriye Ser\u00eakan\u00ee -Til-Xelef e. Heke navend\u00ean din her yek weke reh\u00ean mirovahiy\u00ea bin, \u00e7anda Til-Xelef weke qurm\u00ea mirovahiy\u00ea ye.<br \/>\nDestkeftiy\u00ean mirovahiy\u00ea y\u00ean Til-Xelef li ba\u015f\u00fbr\u00ea Mezopotamyay\u00ea di bin nav\u00ea \u00c7anda El-Ubeyt de digih\u00eejin qonaxeke n\u00fb. Li ser destkeftiy\u00ean \u00e7anda Til-Xelf \u00fb El-Ubeyt di bin p\u00ea\u015fengiya hi\u015fmendiya m\u00ear a desthilat par\u00eaz de \u00e7anda dewlet\u00ea ya Sumeran afir\u00ee. Ji w\u00ea roj\u00ea virve ye mirovah\u00ee \u00fb xweza bi qirkirin\u00ea re r\u00fb bi r\u00fb ne. Di 5 hezar sal\u00ea derbasb\u00fby\u00ee de \u00e7i sosret \u00fb bobelat nemane ku bi ser\u00ee mirovahiy\u00ea \u00fb xwezay\u00ea de nehatibin. Lewre R\u00eaber\u00ea Gel\u00ea Kurd bir\u00eaz Ocalan dib\u00eaje \u201cd\u00eerok ket xeteke \u015fa\u015f\u201d<br \/>\nGelek caran civak\u00ean Rojhilatanav\u00een dibin p\u00ea\u015fengiya l\u00eaheng\u00ean weke Kaway\u00ea Hesinkar de hewldane daw\u00ee li v\u00ea \u00e7anda cinawir binin l\u00ea biser neketine. Gelek gir\u00eeng \u00fb watedare ku pi\u015ft\u00ee 5 hezar sal\u00ee careke din li Ser\u00eakaniy\u00ea \u00fb di bin p\u00ea\u015fengiya neviy\u00ean Kaway\u00ea Hesinkar de hewldanek p\u00ea\u015fdikeve. Ser\u00eakaniy\u00ea ya ku di serdema Neol\u00eet\u00eek\u00ea de bi \u00e7anda xwe weke t\u00eer\u00eaj\u00ean roj\u00ea dahat\u00fbya mirovahiy\u00ea ron\u00ee kirib\u00fb niha carek din hewl dide mirovahiy\u00ea ji tar\u00eetiya dojeh\u00ea ya \u00e7anda qirker rizgar bik e.<br \/>\nNav\u00ea w\u00ea hewldan\u00ea \u015eore\u015fa Rojava ye. Nirx \u00fb r\u00fbmet\u00ean mirovahiy\u00ea bi \u015eore\u015fa Rojava li Ser\u00eakaniy\u00ea, li ser \u00e7anda Til-Xelef aj didin. \u015eore\u015fa Rojava li \u00e7anda xwe\u015fb\u00een a mirov bi mirov re a\u015ft, mirov bi xwezay\u00ea re a\u015ft xwed\u00ee derdikeve. Li nirx \u00fb r\u00fbmt\u00ean mirovahiy\u00ean ku di dest\u00ea \u00e7anda qirker de hatine eciqandin xwed\u00ee derdikeve.<br \/>\nNeviy\u00ean \u00e7anda Til-Xelef, Kurd, As\u00fbr, Suryan, Ereb, Ermen, Keldan \u00fb hwd. mil dane hev\u00fbdu \u00fb dib\u00eajin em\u00ea bi reng\u00ea xwe, bi deng\u00ea xwe di nav a\u015ft\u00ee \u00fb aram\u00ee de bihevre bij\u00een. Pi\u015ft\u00ee sedan salan cara yekem\u00eene ev civak di derbar\u00ea jiyana xwe de, di derbar\u00ea dahat\u00fbya xwe de ew bi xwe biryar\u00ea didin.<br \/>\nB\u00ea guman civak\u00ean Rojhilatanav\u00een ji v\u00ea \u00e7anda demokrat\u00eek a bi r\u00fbmet re ne biyan\u00ee ne. Konfedarasyona Med\u2019an, Konfederasyona M\u00eetaniyan ku paytexta w\u00ea Ser\u00eakan\u00ee bi xwe ye m\u00eenak\u00ean her\u00ee gir\u00eengin. Lewre li dijber \u00e7anda qirker careke din ji Ser\u00eakaniy\u00ea bilindb\u00fbna deng\u00ea mirovahiy\u00ea ne tesedufe.<br \/>\n\u00c7ewa ku her j\u00eendar li ser kok \u00fb reh\u00ean xwe h\u00ea\u015f\u00een dibin, nirx \u00fb r\u00fbmet\u00ean mirovahiy\u00ea j\u00ee li ser kok \u00fb reh\u00ean xwe aj didin. H\u00eaz dayin, xwed\u00ee derketin \u00fb mezinkirina ajdanan p\u00eawir \u00fb erka d\u00eerokiye. Serkeftina \u015eore\u015fa Rojava mizg\u00eeniya rizgariya mirovahiy\u00ea ye.<br \/>\n\u015eore\u015fa Rojava li neviy\u00ean \u00c7anda Til-Xelef \u00fb hem\u00fb mirovahiy\u00ea p\u00eeroz be.<\/p>\n<p>Mihemed \u015eAH\u00ceN<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>\u00cero salvegera 6 em\u00een a \u015foreja Rojava ye. Li navenda \u015f\u00fbnwar\u00ea \u015fore\u015fa Neol\u00eet\u00eek\u00ea, li ser kok \u00fb reh\u00ean mirovahiy\u00ea di 19\u2019\u00ea t\u00eermeha 2012\u2019de t\u00eer\u00eaj\u00ean \u015eore\u015fa Rojavay\u00ea bi \u015fewqa xwe dil\u00ea mirovahiy\u00ea germ kir. B\u00ea guman \u015eore\u015fa Rojava mudaxaleya xeta d\u00eeroka \u015fa\u015f e. Mudaxaleya \u00e7anda qirker a ku 5 hezar sale mirov bi mirov \u00fb xwezay\u00ea [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":4424,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"jnews-multi-image_gallery":[],"jnews_single_post":[],"jnews_primary_category":[],"jnews_social_meta":[],"jnews_override_counter":[],"jnews_post_split":[],"footnotes":""},"categories":[8],"tags":[],"class_list":["post-5401","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-quncik-nivis"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/5401","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=5401"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/5401\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":5418,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/5401\/revisions\/5418"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/4424"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=5401"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=5401"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=5401"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}