{"id":53426,"date":"2022-12-31T08:24:12","date_gmt":"2022-12-31T06:24:12","guid":{"rendered":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/?p=53426"},"modified":"2022-12-31T08:24:12","modified_gmt":"2022-12-31T06:24:12","slug":"tola-tevkujiya-merese","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/?p=53426","title":{"rendered":"TOLA TEVKUJIYA MERE\u015e\u00ca"},"content":{"rendered":"<p>&nbsp;<\/p>\n<p><strong>FAR\u00dbK SAKIK<\/strong><\/p>\n<p>Di sala 1978\u2019an de di navbera19-26&#8217;\u00ea kan\u00fbn\u00ea de li bakur\u00ea Kurdistan tevkujiyek li Mere\u015f\u00ea p\u00eak hat. Di hedefa wan de kurd \u00fb elew\u00ee heb\u00fbn. Pol\u00eet\u00eekayeke dewlet\u00ea b\u00fb \u00fb dixwestin herem\u00ea ji kurdan vala bikin.<\/p>\n<p>Di encama \u00eari\u015fan de n\u00eaziki 500 kes hatin qetilkirin. Mexd\u00fbran her\u00eam terk kirin \u00fb ber\u00ea xwe dan ko\u00e7beriy\u00ea.<\/p>\n<p>Dijmin gih\u00ee\u015ftib\u00fb armanca xwe \u00fb her\u00eam hatib\u00fb valakirin \u00fb \u00ead\u00ee li gor\u00ee xwe dida xar \u00fb cir\u00eedan. Pol\u00eet\u00eekay\u00ean xwe y\u00ea guhertina demografiy\u00ea xistib\u00fbn dewr\u00ea. Di ser komkujiya Mere\u015f\u00ea de sal derbasb\u00fbn \u00fb sal 2022.\u00a0 Z\u00eehniyet \u00fb n\u00eazikatiya dewleta dagirker nehat guhertin.<\/p>\n<p>Di dewsa partiy\u00ean wek CHP \u00fb AP de, AKP \u00fb MHP, di dewsa Ecev\u00eet \u00fb Dem\u00eerel de, Erdogan \u00fb Bah\u00e7el\u00ee bi du n\u00ea\u00e7\u00eera Kurd \u00fb Elewiyan ketib\u00fbn.\u00a0 Di v\u00ea serdem\u00ea de j\u00ee ji bo qirkirina kurdan bi dewleta k\u00fbr e li hev kirin. Dema Tevkujiya Mere\u015f\u00ea de \u00e7awa MHP hatib\u00fb erkdarkirin heman MHP \u00eero d\u00eesa ji bo tevkujiy\u00ean n\u00fb, di \u00eektidar\u00ea de hat bic\u00eehkirin.<\/p>\n<p>Di 27&#8217;\u00ea Mijdara 1978\u2019an de li Kurdistan\u00ea bi nav\u00ea PKK r\u00eaxistineke n\u00fb part\u00eeb\u00fbna xwe \u00eelan kir. Ji bo p\u00ea\u015f\u00eegirtina v\u00ea partiy\u00ea ev tevkuj\u00ee p\u00eak hatib\u00fb. Digotin h\u00ea ev r\u00eaxistin di nav \u015fore\u015fger \u00fb civaka kurd de belav neb\u00fbye em p\u00ea\u015f\u00ee l\u00ea bigirin.<\/p>\n<p>L\u00ea sal \u00fb dem derbas b\u00fbn ev tevger neqediya \u00fb berevajiy\u00ea w\u00ee roj bi roj mezintir b\u00fb \u00fb li her dever\u00ee belav b\u00fb. \u015eer\u00ea \u00e7ekdar\u00ee da destp\u00eakirin. Ger\u00eela li her dever\u00ean Kurdistan\u00ea b\u00fb. Cesaret dida civak\u00ea. Gel\u00ean her\u00eam\u00ea dijmin\u00ea xwe ba\u015f nas kirib\u00fb \u00fb\u00a0 ji bo careke din tevkujiyek bi v\u00ee reng\u00ee p\u00eak ney\u00ea, bi r\u00eaxistin b\u00fbn.<\/p>\n<p>Armanca dewlet\u00ea ew b\u00fb, kurdewariya Mere\u015f\u00ea ji hole rake \u00fb ji derve hin kes\u00ean din b\u00eene li gor\u00ee xwe bi c\u00eeh bike. Ji bo v\u00ea yek\u00ea tov\u00ea dijminatiy\u00ea li her\u00eam\u00ea dire\u015fandin. Civak li dij\u00ee elew\u00ee, \u00e7epgir \u00fb \u015fore\u015fgeran sor dikirin.<\/p>\n<p>Ewroj \u00e7awa kurdan wek dijmin\u00ea Tirkan \u00fb elewiyan j\u00ee wek dijmin\u00ea \u00eeslamiyet\u00ea p\u00eanase dikirin, \u00eero j\u00ee heman z\u00eehniyet li \u00eektidar\u00ea ye. Tirk-\u00ceslam esas\u00ea d\u00eeroka newew dewleta wan e. \u00ceroj v\u00ea hi\u015fmendiy\u00ea bi awayek\u00ee her\u00ee qir\u00eaj AKP-MHP bi r\u00ea ve dibin. CHP j\u00ee tevl\u00ee w\u00ea tevkujiya AKP-MHP&#8217;\u00ea ji bo kurd \u00fb elewiyan p\u00eak t\u00eene, dibe.<\/p>\n<p>\u00ceroj AKP hewl dide wan ereb\u00ean bi dew\u015f\u00eerme ku dixwaze bike Tirk, b\u00eene li li gund \u00fb nav\u00e7ey\u00ean Mere\u015f\u00ea bi c\u00eeh bike.<\/p>\n<p>Senteza Tirk-\u00ceslam du sal \u015f\u00fbn de, bi darbeya 12&#8217;\u00ea \u00celon\u00ea re, b\u00fb siyaset \u00fb \u00eedeolojiya ferm\u00ee ya dewlet\u00ea.<\/p>\n<p>\u00db li dij\u00ee kurdan \u015fer dane destp\u00eakirin. Ev yek di sala 1978&#8217;an de xwestin p\u00eak b\u00eenin l\u00ea bi ser neketin.<\/p>\n<p>\u00ceroj AKP ew ti\u015fta ku di sala 1978\u2019an de MHP\u2019\u00ea bi ser nexistiye dixwaze ku \u00eeroj ew p\u00eak b\u00eene.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>Bersiva tevkujiya Mere\u015f\u00ea gel bi tevl\u00eeb\u00fbna nav Tevgera Azadiya Kurdistan de d\u00eetin. Bi awayek\u00ee xurt li tevger\u00ea xwed\u00ee derketin. Her \u00e7iqas pi\u015ft\u00ee komkujiy\u00ea ji Elbistan \u00fb Pazarcik gel ax \u00fb mala xwe terk kiribe j\u00ee, li dever\u00ean ku ko\u00e7kirin de li nirx\u00ean xwe y\u00ean netew\u00ee xwed\u00ee derketin \u00fb baweriy\u00ean xwe j\u00ee parastin.<\/p>\n<p>Pi\u015ft\u00ee ku Tevgera Azadiy\u00ea dest bi teko\u015f\u00eena azadiy\u00ea kir di 15&#8217;\u00ea Tebaxa 1984&#8217;an de j\u00ee \u015fer\u00ea \u00e7ekdar\u00ee da destp\u00eakirin, zarok\u00ean v\u00ea tevkuji y\u00ea hin p\u00ea\u015feng\u00ea wek; Bes\u00ea An\u00fb\u015f, Mustafa Yondem, Nucan D\u00eerlik, Atakan Mah\u00eer, Delal N\u00fbrhak, Qasim Engin, Sava\u015f Mara\u015f tevl\u00ee v\u00ea tevger\u00ea b\u00fbn.. \u00c7ek girtin b\u00fbn ger\u00eela..\u015eer kirin \u015feh\u00eed b\u00fbn. Her yek xwed\u00ee yek xeyalek b\u00fbn; \u201cHildana tola tevk\u00fbjiya Mere\u015f\u00ea\u201d<\/p>\n<p>Ji tevk\u00fbjiya sala 1978&#8217;an ders girtib\u00fbn \u00fb tu car\u00ee meydan ji dijmin re nedihi\u015ftin. Bi \u015fahadeta xwe h\u00eaz dan c\u00eewan\u00ean Mere\u015f\u00ea da ku ew j\u00ee tevl\u00ee v\u00ea tevger\u00ea bibin, \u00e7eka wan hilgirin \u00fb Mere\u015f\u00ea bipar\u00eazin.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>&nbsp; FAR\u00dbK SAKIK Di sala 1978\u2019an de di navbera19-26&#8217;\u00ea kan\u00fbn\u00ea de li bakur\u00ea Kurdistan tevkujiyek li Mere\u015f\u00ea p\u00eak hat. Di hedefa wan de kurd \u00fb elew\u00ee heb\u00fbn. Pol\u00eet\u00eekayeke dewlet\u00ea b\u00fb \u00fb dixwestin herem\u00ea ji kurdan vala bikin. Di encama \u00eari\u015fan de n\u00eaziki 500 kes hatin qetilkirin. Mexd\u00fbran her\u00eam terk kirin \u00fb ber\u00ea xwe dan ko\u00e7beriy\u00ea. [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":48715,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"jnews-multi-image_gallery":[],"jnews_single_post":[],"jnews_primary_category":[],"jnews_social_meta":[],"jnews_override_counter":[],"jnews_post_split":[],"footnotes":""},"categories":[8],"tags":[],"class_list":["post-53426","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-quncik-nivis"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/53426","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=53426"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/53426\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":53427,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/53426\/revisions\/53427"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/48715"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=53426"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=53426"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=53426"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}