{"id":51360,"date":"2022-09-11T11:03:30","date_gmt":"2022-09-11T09:03:30","guid":{"rendered":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/?p=51360"},"modified":"2022-09-11T11:03:30","modified_gmt":"2022-09-11T09:03:30","slug":"pirsgireken-kurden-misilman","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/?p=51360","title":{"rendered":"Pirsgir\u00eak\u00ean Kurd\u00ean Misilman"},"content":{"rendered":"<p>&nbsp;<\/p>\n<p>Hafiz Ahmet Turhalli<\/p>\n<p>Di roja meya \u00eero de, Kurd\u00ean misilman ji ber nakokiy\u00ean xwe, pirsgir\u00eak\u00ean wan y\u00ean cid\u00ee di t\u00eagahe\u015ftina ol \u00fb netewey\u00ea de hene; di nava pirsgir\u00eak\u00ean welatperweriy\u00ea de mane. Kurd\u00ean misilman\u00ean y\u00ean dema niha, tevl\u00eehev\u00eey\u00ean b\u00eerdoz\u00ee jiyan dikin. Kurd\u00ean misilman y\u00ean dema niha, di bin bandora misilman\u00ean ku desthilatdar \u00fb xwedan dewletin de mane. Maf\u00ean ku Xweda \u00fb Qur\u2019an a p\u00eeroz misoger kirine, ne li gor wan mafan tevdigerin. Berovaj\u00ee w\u00ea, dewlet\u00ean dagirker \u00fb qirker li ser nav\u00ea ol \u00e7idib\u00eajin, Kurd\u00ean misilman z\u00eadetir w\u00ea di\u015fopandin \u00fb hezdikin.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>Kurd\u00ean misilman ji ber ku, Qur\u2019an a p\u00eeroz na\u015fop\u00eenin; Bi hi\u015fmend\u00eeyek berpirsiyar tevnagerin, d\u00eeroka medresey\u00ean xwe, leheng\u00eeya alim \u00fb r\u00eaber\u00ean xwe l\u00eakol\u00een nakin. Ti\u015ft\u00ean ji dagirker\u00ean xwe li ser ola isalm\u00ee\u00a0 dib\u00eeh\u00eezin, digrin dest. Bi v\u00ee away\u00ee jiyanek\u00ea binav \u00ceslam\u00ee ku naverok w\u00ea dijiyatiya \u00ceslam\u00ea ye jiyan dikin \u00fb p\u00ea\u015fdixin .<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p><strong>Di d\u00eeroka Kurd \u00fb Kurd\u00eestan\u00ea de, c\u00eeh\u00ea al\u00eem\u00ean oldar c\u00eehek\u00ee serekeye <\/strong><\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>Alim\u00ean Kurd \u00a0gelek\u00ee xizmeta ola \u00ceslam\u00ea, di war\u00ea zanist\u00ea de kirin, pirtuk \u00fb \u015f\u00eerovey\u00ean p\u00ea\u015fket\u00ee \u00e7\u00eakirin.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>Alim\u00ean Kurd di d\u00eeroka n\u00eaz \u00fb durde ji bo gele xwe \u00fb rastiya ol bi leheng\u00ee tevgeryane. Wek\u00ee m\u00eenak j\u00ee; \u015e\u00eax Mehmud Berzenc\u00ee, \u015f\u00eax Se\u00eed\u00ea P\u00eeran, Sey\u00eed Riza, Sey\u00eed Abdulkadir, Qaz\u00ee Mihemed, \u015f\u00eax Ehmed Berzan\u00ee, mele Mustafa Berzan\u00ee, mele Sid\u00eeq Turhall\u00ee, mele \u00cezed\u00een Yildirim, \u015f\u00eax Mihemed Em\u00een B\u00eengol, \u015f\u00eax Ma\u015fuq\u00ea Xeznew\u00ee \u00fb gelek alim\u00ean din ku bi xw\u00een \u00fb keda xwe ji bo gel\u00ea xwe t\u00eako\u015fiyane \u00fb \u015feh\u00eed bune. Ev j\u00ee dide d\u00eeyarkirin ku, pirsgir\u00eaka Kurd\u00ean misolman di hi\u015fmend\u00ee \u00fb b\u00eerdoziy\u00ea de ye. Pirsgir\u00ean ne ol\u00ee, berovaj\u00ee w\u00eak\u00ee\u00a0 pirsgir\u00eak\u00ean ol\u00ee binav dikin \u00fb di bin bandora dagirkerande dim\u00eenin.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>Pi\u015ft\u00ee per\u00e7ekirina xaka p\u00eeroz, hi\u015f\u00ea Kurd\u00ean misilman j\u00ee hatiye per\u00e7ekirin. Li \u015euna \u00ceslam\u00ea de, ola dagirker \u00fb deshelatdaran wek ola \u00ceslam\u00ea di hi\u015f\u00ean wan de hatiye \u00e7andin.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>Ola ku dibe sedema pirsgir\u00eak\u00ean bi kurah\u00ee t\u00ean jiyan kirin, bingeha xwe ji berovaj\u00eekirina deshelatdaran ya ji \u00ceslam\u00ea re girtiye.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>Kurd\u00ean misilman bi nav\u00ea ola \u00cesalm\u00ee hin mafan ji xwer heram \u00fb dervey\u00ee d\u00een d\u00eeb\u00eene, l\u00ea ji dagirker\u00ean xwe re wek\u00ee ti\u015ftek\u00ee p\u00eeroz dib\u00eene \u00fb bi nav\u00ea ol ji w\u00ee ti\u015ft\u00ee re xizmet\u00ea dikin.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>Ew ti\u015ft\u00ean ku ji bo Fil\u00eest\u00eeniyan, Bosniyan, Afganan u hemu gelan p\u00eeroz e, l\u00ea heman ti\u015ft ji bo gel\u00ea Kurd \u00fb Kurd\u00eestan\u00ea heram e. Ango daxwaza azadiya Kurd\u00eestan\u00ea weke fitne \u00fb per\u00e7ebun\u00ea binav dikin.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>Mele \u00fb \u015e\u00eax\u00ean ereban \u00fb farisan ji bo welat\u00ea \u00fb gel\u00ea xwe bipar\u00eazin, di d\u00eerok\u00ea de teko\u015f\u00eenek b\u00ea hempa dane me\u015fandin.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>Kurd\u00ean misilman ji bo ku gele Kurd negh\u00eaje maf\u00ean xwe, ol\u00ea berovaj\u00ee dikin \u00fb bi nav\u00ea ola \u00ceslam\u00ea zilm, zordar\u00ee \u00fb \u015fideta deshlatdar\u00ean xwe wek tevgerek p\u00eeroz \u00fb ol\u00ee binav dikin.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>Pirs ev e: Gelo teko\u015f\u00eenday\u00eena ji bo gel \u00fb welat ne emrek\u00ee ol\u00ee ye?<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>Oldar \u00fb em Kurd\u00ean misilman j\u00ee , bawer dikin ku cuday\u00ee di navebera misilman\u00ean netew\u00ean din \u00fb me de heye?<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>Ger welatperwer\u00ee ne emrek\u00ee\u00a0 ol\u00ee be, \u00e7ima zanyar\u00ean Ereb, Faris, Tirk \u00fb alim\u00ean ber\u00ea y\u00ean Kurdan ev teko\u015f\u00een binav\u00ea ola \u00ceslam\u00ea p\u00eakan\u00eene?<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>Pirsgir\u00eaka Kurd\u00ean misilman ewe ku, \u00e7iqas dirin ji rastiya ola \u00ceslam\u00ea dur dikevin \u00fb ser nav\u00ea ola \u00ceslam\u00ea n\u00eaz\u00ee ola deshilatdar\u00ean zalim dibin.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>Bel\u00ea teko\u015f\u00eena ji bo azad\u00ee \u00fb rizgarkirina welat p\u00eeroze, k\u00eejan misilman v\u00ea yek\u00ea p\u00eak ney\u00eene, ne misilmanek\u00ee rast y\u00ea ola \u00ceslam\u00ea ye, w\u00ea dem\u00ea ew pi\u015ftgir\u00ea ola dagirker \u00fb qirkeran e.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>&nbsp; Hafiz Ahmet Turhalli Di roja meya \u00eero de, Kurd\u00ean misilman ji ber nakokiy\u00ean xwe, pirsgir\u00eak\u00ean wan y\u00ean cid\u00ee di t\u00eagahe\u015ftina ol \u00fb netewey\u00ea de hene; di nava pirsgir\u00eak\u00ean welatperweriy\u00ea de mane. Kurd\u00ean misilman\u00ean y\u00ean dema niha, tevl\u00eehev\u00eey\u00ean b\u00eerdoz\u00ee jiyan dikin. Kurd\u00ean misilman y\u00ean dema niha, di bin bandora misilman\u00ean ku desthilatdar \u00fb xwedan dewletin [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":50431,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"jnews-multi-image_gallery":[],"jnews_single_post":[],"jnews_primary_category":[],"jnews_social_meta":[],"jnews_override_counter":[],"jnews_post_split":[],"footnotes":""},"categories":[8],"tags":[],"class_list":["post-51360","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-quncik-nivis"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/51360","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=51360"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/51360\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":51361,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/51360\/revisions\/51361"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/50431"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=51360"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=51360"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=51360"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}