{"id":49158,"date":"2022-05-15T13:19:20","date_gmt":"2022-05-15T11:19:20","guid":{"rendered":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/?p=49158"},"modified":"2022-05-15T13:19:20","modified_gmt":"2022-05-15T11:19:20","slug":"seva-caran-u-sere-tunelen-kato","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/?p=49158","title":{"rendered":"\u015eeva \u00c7aran \u00fb \u015eer\u00ea Tun\u00eal\u00ean Kato"},"content":{"rendered":"<p><strong>Far\u00fbk Sakik<\/strong><\/p>\n<p>Dema r\u00fbpel\u00ean d\u00eerok\u00ea 12\u2018\u00ea \u00celona sala 1980&#8217;y\u00ee n\u00ee\u015fan dida,li Tirkiy\u00ea di bin fermandariya Kenan Evren de darbeyeke le\u015fker\u00ee p\u00eak hatib\u00fb.<\/p>\n<p>Di sala 1980&#8217;yan de PKK li her der\u00ea Kurdistan\u00ea hem ji aliy\u00ea gel ve \u00fb di heman dem\u00ea de ji aliy\u00ea dagirker\u00ean Kurdistan\u00ea ve hatib\u00fb nasandin. \u00db d\u00eesa di wan deman de, bi darbeya 12\u00ea \u00celon\u00ea dixwestin ku v\u00ea tevger\u00ea di hundir de bifetis\u00eenin. \u00db wisa kirin, pi\u015ft\u00ee 12&#8217;\u00ea \u00celon\u00ea eri\u015f\u00ean li dij\u00ee PKK&#8217;\u00ea dest p\u00ea kirin \u00fb li z\u00eendana Amed\u00ea ji bo tasfiyekirina v\u00ea tevger\u00ea plan\u00ean xwe y\u00ean taybet xistin meriyet\u00ea.<\/p>\n<p>Bi hatina Esat Oktay Yildiran li z\u00eendana Amed\u00ea p\u00eavajoyeke n\u00fb dest p\u00ea kir. \u00ca\u015fkence di asta her\u00ee hov de b\u00fb. Ne li c\u00eehan\u00ea \u00fb ne j\u00ee di d\u00eeroka mirovahiy\u00ea de emsal\u00ea v\u00ea \u00ea\u015fkenc\u00ea tune b\u00fb. Di d\u00eerok\u00ea de \u00eari\u015f\u00ean wiha y\u00ean li dij\u00ee r\u00fbmeta mirovan pirr k\u00eam b\u00fb. Girt\u00eegeha Amed\u00ea ji aliyek\u00ee ve veguher\u00eeb\u00fb mekan\u00ea xiyanet\u00ea, ji aliyek\u00ee din ve j\u00ee, b\u00fbb\u00fb fabr\u00eeqeya \u00ea\u015fkence. Ji bo sekinandina v\u00ea hov\u00eetiy\u00ea di Newroza 1982&#8217;an de Mazlum Dogan starta berxwedan\u00ea dab\u00fb.<\/p>\n<p>Mesaja \u00e7alakiya Mazl\u00fbm Dogan gih\u00ee\u015ftib\u00fb kog\u00fb\u015fa 33\u2018yan \u00fb li v\u00ea der\u00ea amedekariyek ji bo berxwedana n\u00fb dest p\u00ea kir. Ji v\u00ea yek\u00ea re j\u00ee Ferhat Kutay p\u00ea\u015feng\u00ee dikir. Ferhat li hin hevalan digeriya di demek wiha di her \u00e7iqas bawer\u00ee an\u00een zehmet b\u00fb j\u00ee Ferhat pi\u015ft\u00ee \u00e7avd\u00eariyek dem dir\u00eaj bi E\u015fref Anik, Mahm\u00fbt Zeng\u00een \u00fb Necm\u00ee Oner re ketib\u00fb dewr\u00ea \u00fb dest amadekariya \u00e7alakiy\u00ea kir.<\/p>\n<p>17&#8217;\u00ea Gulana 1982&#8217;yan Amed<\/p>\n<p>Ferhat Kurtay, E\u015fref Anyik, Mahmut Zeng\u00een ve Necm\u00ee Oner, di z\u00eendana Amed\u00ea de li hember\u00ea \u00ea\u015fkenceyan \u00fb daxwaza c\u00fbntaya 12&#8217;\u00ea \u00celon\u00ea ku dixwest gel\u00ea kurd di kesayetiya komeke \u00eas\u00eeran de b\u00eadeng bike agir bi bedena xwe xistin.<\/p>\n<p>\u00c7ar kesan, di 17&#8217;\u00ea Gulana 1982&#8217;yan de de di ko\u015feyeke tar\u00ee ya kog\u00fb\u015fa 33&#8217;yan de agir bera bedena xwe didin \u00fb yek ji \u00e7alakiya her\u00ee mezin a d\u00eerok\u00ea li dar dixin.<\/p>\n<p>\u00c7alakiya \u00c7aran asta berxwedana z\u00eendan\u00ea bilind kir, w\u00ea riya \u00e7alak\u00ee \u00fb berxwedan\u00ean ku w\u00ea di meh\u00ean b\u00ea de b\u00ean lidarxistin ron\u00ee bikira\u2026<\/p>\n<p>PKK rihek wiha ye di her \u015fert \u00fb merc\u00ee de reyeke \u00e7areseriy\u00ea dib\u00eene. R\u00ea \u00fb r\u00eabaz\u00ean berxwedan\u00ea diafir\u00eene.<\/p>\n<p>Pi\u015ft\u00ee \u00c7aran 40 sal \u015f\u00fbn de, li Tun\u00eal\u00ean \u015eer \u00ean Kato de 5 leheng, 5 p\u00eahlewan, 5 qehreman, 5 ger\u00eela di 53 rojan de k\u00eal\u00ee bi k\u00eal\u00ee bi dijmin re \u015fer dikirin. 5 \u015fervanan, tam 53 rojan li hember\u00ee dagirker\u00ean hov berxwedaneke b\u00ea hempa dane; mil bi mil, sing \u00fb sing. 53 roj\u00ean her k\u00ealiya w\u00ea, her gava w\u00ea, her saeta w\u00ea, her roja w\u00ea weke efs\u00fbnek\u00ea derbas b\u00fby\u00ee. Li hember\u00ee gaz \u00fb k\u00eemyasal\u00ea t\u00eadiko\u015fiyan. Ber\u00ea tu perwerdeyeke bi v\u00ee reng\u00ee negirtib\u00fbn. 53 roj \u015f\u00fbnde dema ku rizgar b\u00fbn \u015eeh\u00eed \u015eore\u015f Karer di hevpeyv\u00eeneke xwe de digot: \u201cme bawer\u00ee bi fikir \u00fb raman\u00ean R\u00eaber Apo an\u00ee b\u00fb. Tu k\u00ealiyek em tesl\u00eem\u00ee gaza k\u00eemyev\u00ee neb\u00fbn\u201d<\/p>\n<p>Ten\u00ea armanceke wan ger\u00eelay\u00ean ku weke zinareke r\u00ea na\u00e7iy\u00ea li hember\u00ee art\u00ea\u015fa tirk a hov sekin\u00eeb\u00fbn heb\u00fb: wan li ber xwe dab\u00fbn \u00fb gavek\u00ea \u015f\u00fbnde ne\u00e7\u00fbb\u00fbn.<\/p>\n<p>Dema lazim bikira w\u00ea wan sing \u00fb sing \u015fer bikira, t\u00eaketana nava dijmin \u00fb ew t\u00eak bibirana, l\u00ea bel\u00ea wan \u00e7eper\u00ean xwe bernedidan. Ewan gotina Mazl\u00fbm Dogan a digot \u201ctesl\u00eemiyet mirov\u00ee dibe xiyanet\u00ea, berxwedan ji dibe serkeftin\u00ea\u201d kirib\u00fbn guhar \u00fb kirib\u00fbn guh\u00ea xwe. Li gor\u00ee w\u00ee j\u00ee tevgeriyab\u00fbn \u00fb bi ser ketib\u00fbn.<\/p>\n<p>\u00c7aran j\u00ee di sala 1982&#8217;an de peyama Mazl\u00fbm Dogan a \u201ctesl\u00eemiyet mirov\u00ee dibe xiyanet\u00ea, berxwedan ji dibe serkeftin\u00ea\u201d girtib\u00fbn \u00fb bi ser ketib\u00fbn. Pi\u015ft\u00ee \u015fehadeta wan rih\u00ea berxwedan\u00ea li z\u00eendan\u00ea belav b\u00fb. Derbas\u00ee \u00e7iya b\u00fb. Li \u00e7iyay\u00ea Kato di tun\u00eal\u00ean \u015fer de, \u015feh\u00eed \u015eore\u015f Karer\u00a0 ev peyama \u00c7aran a 40 sal ber\u00ea girtib\u00fbn.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Far\u00fbk Sakik Dema r\u00fbpel\u00ean d\u00eerok\u00ea 12\u2018\u00ea \u00celona sala 1980&#8217;y\u00ee n\u00ee\u015fan dida,li Tirkiy\u00ea di bin fermandariya Kenan Evren de darbeyeke le\u015fker\u00ee p\u00eak hatib\u00fb. Di sala 1980&#8217;yan de PKK li her der\u00ea Kurdistan\u00ea hem ji aliy\u00ea gel ve \u00fb di heman dem\u00ea de ji aliy\u00ea dagirker\u00ean Kurdistan\u00ea ve hatib\u00fb nasandin. \u00db d\u00eesa di wan deman de, bi [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":48715,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"jnews-multi-image_gallery":[],"jnews_single_post":[],"jnews_primary_category":[],"jnews_social_meta":[],"jnews_override_counter":[],"jnews_post_split":[],"footnotes":""},"categories":[8],"tags":[],"class_list":["post-49158","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-quncik-nivis"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/49158","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=49158"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/49158\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":49159,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/49158\/revisions\/49159"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/48715"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=49158"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=49158"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=49158"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}