{"id":46617,"date":"2022-02-03T15:20:48","date_gmt":"2022-02-03T13:20:48","guid":{"rendered":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/?p=46617"},"modified":"2022-02-03T15:20:48","modified_gmt":"2022-02-03T13:20:48","slug":"tirkiye-dais-u-plana-heseke","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/?p=46617","title":{"rendered":"Tirkiye-DAI\u015e \u00fb plana Hesek\u00ea!"},"content":{"rendered":"<p><strong>Ahmet Akta\u015f<\/strong><\/p>\n<p>\u00cari\u015fa bi nav\u00ea DAI\u015e\u2019\u00ea ya 20 \u00c7ile li ser girt\u00eegeha S\u00eenaa ya Hesek\u00ea, bi dengvedanek mezin ket rojev\u00ea.<\/p>\n<p>Bi piran\u00ee e\u015fkere b\u00fb ku armanca v\u00ea \u00eari\u015f\u00ea ne girt\u00eegeh ten\u00ea b\u00fb \u00fb DAI\u015e j\u00ee ne ten\u00ea b\u00fb.<\/p>\n<p>Lewra hem ji agahiy\u00ean ber\u00ea \u00fb hem y\u00ean di \u00ear\u00ee\u015f\u00ea de ji aliy\u00ea DAI\u015e\u2019iy\u00ean ket\u00eem dest\u00ea QSD\u2019\u00ea, zelaltir dibe ku dewleta tirk\u00ee bi riya MIT\u2019a xwe, bi sedan kes\u00ean kujer, li Ser\u00ea Kaniy\u00ea \u00fb Gr\u00ea Sp\u00ee perwerde kirine.<\/p>\n<p>Herwiha hem li gor\u00ee agahiy\u00ean bi dest ket\u00een hem \u00ear\u00ee\u015f\u00ean berfireh \u00fb hevdem, e\u015fkere v\u00ea plangeriya dewleta tirk\u00ee pi\u015ftrast dikim.<\/p>\n<p>D\u00eesa weke gelek caran, di gelek \u00ear\u00ee\u015f\u00ean bi van \u015f\u00eawaz\u00ean ji aliy\u00ea v\u00ea dewleta teror\u00eest ve hatine kirin de t\u00ea zan\u00een, di v\u00ea \u00ear\u00ee\u015f\u00ea de j\u00ee diyar dibe. Ev j\u00ee di roj\u00eak nasyar de; roja <strong>20-21\u2019\u00ea \u00c7ile <\/strong>(2014) ya <strong><em>ragihandina her 3 Kanton\u00ean Rojava(Koban\u00ea, Efr\u00een \u00fb Cizir) \u00fb R\u00eaveberiya Xweser<\/em><\/strong> e.<\/p>\n<p>Li vira a\u015fkere t\u00ea d\u00eetin ku armanc, ne bi ten\u00ea derxistina kujer\u00ean teror\u00eest \u00ean DAI\u015e\u2019\u00ea ji z\u00eendan\u00ea ye, bel\u00ea armanca bingeh\u00een; hilwe\u015fandina R\u00eaveberiya Xwesera Demokrat\u00ee bi gi\u015ft\u00ee ye.<\/p>\n<p>Ji ber ku him ber\u00ee ev \u00ear\u00ee\u015f, ji bo zeminxwe\u015fkirina v\u00ea \u00ear\u00ee\u015f \u00fb plana mezin; li pey hev bi dironan \u00fb topan \u00ear\u00ee\u015f\u00ee Koban\u00ea, Minbic\u00ea, Eyn\u00eesay\u00ea, Tiltemir\u00ea, Zirgan\u00ea \u00fb dever\u00ean din dikir.<\/p>\n<p>Her wiha ji bo v\u00ea plan\u00ea, ji aliy\u00ea Iraq\u00ea ve j\u00ee kom\u00ean sed kes\u00ee amade kirine \u00fb di heman dem\u00ea de xistine r\u00ea. Her wiha li Ba\u015f\u00fbr j\u00ee bi taybet\u00ee li ser Qad\u00ean Parastina Medyay\u00ea, Mexm\u00fbr \u00fb \u015eingal\u00ea j\u00ee \u00ear\u00ee\u015f\u00ean xwe b\u00ea navber dewam kirin. Li \u015eingal\u00ea fermandarek \u00fb \u015fervanek\u00ee YB\u015e\u2019\u00ea j\u00ee \u015fehid kirin.<\/p>\n<p>Di v\u00ea \u00ear\u00ee\u015fa 20 \u00c7ile ya par\u00e7ey\u00ea plangeriya berfireh de, 2 xal\u00ean din j\u00ee y\u00ean giring hene. <strong><u>Yek<\/u><\/strong>; DAI\u015e, him di nav\u00ea xwe de him j\u00ee di dema desp\u00eaka avab\u00fbna xwe de, ji ber ku armanca w\u00ea ya sereke hilwe\u015fandina \u015eore\u015fa Rojava b\u00fb, lewma ji roja ewil ve heta roja daw\u00ee, her armanca \u00ear\u00ee\u015f\u00ean w\u00ea y\u00ean bingehin di kesayetiya \u015eore\u015fa Rojava de, Tevger \u00fb T\u00eako\u015fina Gel\u00ea Kurdistan\u00ea ye.<\/p>\n<p><strong><u>Dudu<\/u><\/strong>; di desp\u00eak\u00ea de, \u00ear\u00ee\u015fa xwe ya mezin di 15.9.2015 de bir ser Ser\u00eakaniy\u00ea, 4 miha dorpo\u00e7a xwe ya hovane domand, l\u00ea \u015fikest. Li <strong>Serekaniya Bakur<\/strong>(Ceylanpinar), AKP\u2019\u00ea hem\u00fb h\u00eaza xwe ya dewlet\u00ee da xebitandin \u00fb bi zordar\u00ee \u015earedar\u00ee ji dest\u00ea HDP\u2019\u00ea derxist in.<\/p>\n<p>Weke ku dewleta tirka, h\u00een j\u00ee li pey tolhildana \u015fkestina xwe(DAI\u015e\u2019\u00ea) ya Ser\u00eakaniy\u00ea \u00fb Koban\u00ea be hewl dide!<\/p>\n<p>Li aliy\u00ea din, di v\u00ee \u015fer\u00ea dij\u00ee DAI\u015e\u2019\u00ea de, raya gi\u015ft\u00ee ya c\u00eehan\u00ea j\u00ee maf dide HSD\u2019\u00ea \u00fb bi tevay\u00ee t\u00eako\u015f\u00eena tevg\u00eara Rojavay\u00ea. Heta di asta gelek dewletan de j\u00ee, bi hevpariya Hevpeymaniya Le\u015fker\u00ee ya li gel HSD\u2019\u00ea, pi\u015ftgriya xwe bi awayek\u00ee a\u015fkere n\u00ee\u015fan didin. L\u00ea di asta siyas\u00ee de li gel R\u00eaveberiya Xweser ya peywend\u00ee ya, di asta her\u00ee lawaz de ye.<\/p>\n<p>Ya her\u00ee mirovan h\u00ears dike, li gel dur\u00fbt\u00ee \u00fb b\u00eadengiy\u00ea, ya her\u00ee ney\u00een\u00ee; t\u00eakil\u00ee \u00fb pi\u015ftgriya bi dewleta fa\u015f\u00eest \u00fb qirker a AKP-MHP\u2019\u00ea re ye.<\/p>\n<p>Hema di helwesta li dij\u00ee \u00ear\u00ee\u015fa DAI\u015e\u2019\u00ea a Hes\u00ee\u00e7a\/Hesek\u00ea de, bi HSD\u2019\u00ea re hevpar \u015fer\u00ea \u015f\u00eanber dan me\u015fandin. L\u00ea d\u00eesa li kampa Hol\u00ea \u00fb Sinaay\u00ea 7 hezar DAI\u015e\u2019iy\u00ean 54 welatan hene. \u00cad\u00ee di v\u00ee kar\u00ee de nabe hevpar \u00fb al\u00eekariy\u00ea nedin R\u00eaveberiya Xweser!<\/p>\n<p>Div\u00ea di v\u00ea derbar\u00ea de rexney\u00ean xurt li van dewletan werin kirin. Her wiha b\u00eag\u00fbman, bi gi\u015ft\u00ee hi\u015fyariyek ji ber\u00ea xurtir lazime li dij\u00ee van plan\u00ean terorizma dewleta fa\u015f\u00eest a AKP-MHP-DAI\u015e\u2019\u00ea!<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Ahmet Akta\u015f \u00cari\u015fa bi nav\u00ea DAI\u015e\u2019\u00ea ya 20 \u00c7ile li ser girt\u00eegeha S\u00eenaa ya Hesek\u00ea, bi dengvedanek mezin ket rojev\u00ea. Bi piran\u00ee e\u015fkere b\u00fb ku armanca v\u00ea \u00eari\u015f\u00ea ne girt\u00eegeh ten\u00ea b\u00fb \u00fb DAI\u015e j\u00ee ne ten\u00ea b\u00fb. Lewra hem ji agahiy\u00ean ber\u00ea \u00fb hem y\u00ean di \u00ear\u00ee\u015f\u00ea de ji aliy\u00ea DAI\u015e\u2019iy\u00ean ket\u00eem dest\u00ea QSD\u2019\u00ea, [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":40664,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"jnews-multi-image_gallery":[],"jnews_single_post":[],"jnews_primary_category":[],"jnews_social_meta":[],"jnews_override_counter":[],"jnews_post_split":[],"footnotes":""},"categories":[8],"tags":[],"class_list":["post-46617","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-quncik-nivis"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/46617","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=46617"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/46617\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":46618,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/46617\/revisions\/46618"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/40664"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=46617"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=46617"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=46617"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}