{"id":43192,"date":"2021-09-29T08:31:52","date_gmt":"2021-09-29T06:31:52","guid":{"rendered":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/?p=43192"},"modified":"2021-09-29T08:31:52","modified_gmt":"2021-09-29T06:31:52","slug":"li-ser-efrine-sere-taybet","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/?p=43192","title":{"rendered":"Li ser Efr\u00een\u00ea \u015fer\u00ea taybet"},"content":{"rendered":"<p>Ahmet Akta\u015f<\/p>\n<p>Dewleta tirkan, bi dagirkirina Efr\u00een\u00ea re armanc; v\u00ea her\u00eam\u00ea, ji bo asimilekirin \u00fb xistina nava xaka Tirkiy\u00ea, ji xwe re bike <strong>navend<\/strong>. Li Bakur, heman rola navendiya asimilasyon\u00ea, bi <strong><em>\u00e7anda le\u015fker\u00ee <\/em><\/strong>(ki\u015fla kulturu) dab\u00fb D\u00earsim\u00ea. Jixwe dewleta tirkan, li hem\u00fb cih\u00ean ku dagir dike, bi v\u00ea zihniyeta le\u015fker\u00ee sistemek\u00ea ava dike. Pi\u015ft\u00ee berxwedana mezin a 58 rojan, ji bo qirkirinek giran p\u00eakney\u00ea piraniya gel ji Efr\u00een\u00ea derket. Ji al\u00eek\u00ee ve ev derketina gel bi dil\u00ea dewlet\u00ea b\u00fb; ji bo talan\u00ea p\u00eakb\u00eene \u00fb li van cih\u00ean vala, hawirdey\u00ean biyan\u00ee y\u00ean ne kurd, bi cih bike. Di s\u00ea sal\u00ean derbasb\u00fby\u00ee de piraniya van armanc\u00ean xwe c\u00eabec\u00ea kir. L\u00ea weke dixwest \u00e7\u00eaneb\u00fb. Jiber ku hem\u00fb \u00e7etey\u00ean kujer \u00fb talanker\u00ean xwe y\u00ean bijare li Efr\u00een\u00ea kom kir. Hem\u00fb mal \u00fb milk\u00ean gel\u00ea me y\u00ea Efr\u00een\u00ea talan \u00fb weran kirin, ti\u015ftek nehi\u015ftin, dar\u00ean zeyt\u00fbna j\u00ee bir\u00een \u00fb birin firotin. Kes\u00ean ku li wira mab\u00fbn, revandin, bi beramber\u00ee pereya\/fidye berdan an ku\u015ftin, \u00ead\u00ee ev j\u00ee xelas b\u00fbn. Ji van n\u00ea\u00e7irvan\u00ean ku\u015ftin \u00fb talan\u00ea re, p\u00eadiviya n\u00ea\u00e7\u00eera nuh\/teze \u00e7\u00eab\u00fb. Li vira tektikek\u00ee \u015fer\u00ea taybet kete rojev\u00ea. Ev j\u00ee: <strong><em>Vegerandina gel\u00ea me y\u00ea ji Kantona Efr\u00een\u00ea ko\u00e7ber b\u00fbne<\/em><\/strong>. V\u00ea sal\u00ea, em dib\u00eenin ev plan t\u00ea bi r\u00eavebirin. V\u00ea plana qir\u00eaj, piran\u00ee li ser gel\u00ea me y\u00ea <strong>Ez\u00eed\u00ee<\/strong> y\u00ean li derdor\u00ea Cinderes \u00fb Raco dide me\u015fandin. Li hinek gundan, <strong>M\u0130T<\/strong>\u2019a tirkan \u00fb <strong>Feyleqe \u015eam<\/strong>, bi muxtar \u00fb r\u00fbsipiy\u00ean \u00caz\u00eed\u00ee re civ\u00een \u00e7\u00eakirine. Bi karan\u00eena \u015f\u00eawaz\u00ean tirs\u00ea, ji wan xwestine, bi taybet\u00ee bang li ko\u00e7ber\u00ean Heleb\u00ea, \u015eehba \u00fb Ewr\u00fbpay\u00ea bikin \u00fb wan veger\u00eenin Efr\u00een\u00ea. Jiber ku \u00ead\u00ee \u00e7ete \u00fb h\u00eaz\u00ean dewlet\u00ea, nikare bandor\u00ea li ser gel bike, lewma, bi nav\u00ea kurd\u00eetiy\u00ea <strong>ENKS\u2019<\/strong>\u00ea \u00fb <strong>R\u00eaveberiya Hewl\u00ear\u00ea<\/strong> didin xebitandin. Eger mirov li \u00e7apemeniya wan ba\u015f bin\u00eare, ew \u00ea zelal were d\u00eetin ku \u00e7awa bi hev re v\u00ea projeya \u015fer\u00ea taybet didin me\u015fandin? W\u00ea gotina gel\u00eer\u00ee t\u00ea b\u00eera mirovan; \u201c<strong>weke kewa dujmin\u00ea qewm\u00ea xwe<\/strong>\u201d! L\u00ea div\u00ea ji kewan l\u00eabor\u00een were xwestin, jiber ku ew bi nezan\u00ee \u00fb dibe ku ji niyeta pak wan bangan dikin, l\u00ea \u201ckew\u00ean\u201d me bi zaneb\u00fbn v\u00ea xizmet\u00ea ji dagirkeran re dikin! Her roj di medya Hewl\u00ear\u00ea de, yekser dujminatiya R\u00eaveberiya Xweser heye. Berovaj\u00ee v\u00eana, pesindariya dewleta Tirka dike. Eger behsa n\u00fb\u00e7eyek xerab \u00ean li her\u00eam\u00ean dagirkir\u00ee; <strong>Efr\u00een, Ser\u00eakaniy\u00ea, Gr\u00easp\u00ee<\/strong> \u00fb hwd.were kirin j\u00ee, d\u00eesa gunehbar ne dewleta Tirika ye, R\u00eaveberiya Xweser e! K\u00eam caran j\u00ee, eger \u00ead\u00ee \u00ear\u00ee\u015fa li ser gel nikare were ve\u015fartin, w\u00ea gav\u00ea, d\u00eesa gunehkar ne dewleta tirka ye, dib\u00eaje \u201c<strong><em>bel\u00ea dibe ku hinek ji kom\u00ean \u00e7eteyan be<\/em><\/strong>\u201d! Serok\u00ea kevn \u00ea w\u00ea Opozisyon\/\u00cetilaf an huk\u00fbmeta demk\u00ee ya Suriy\u00ea ku Tirka damezrandiye <strong>Nesir Her\u00eer\u00ee,<\/strong> \u00e7awa li <strong>Hewl\u00ear\u00ea<\/strong> hate p\u00ea\u015fewaz\u00eekirin, li p\u00ea\u015f \u00e7av\u00ea raya gi\u015ft\u00ee r\u00fbda. Ka y\u00ea nuh <strong>Salim El Muslat<\/strong> keng\u00ee t\u00ea vexwendin ji bo Hewl\u00ear\u00ea! Ji xwe ji nuha v\u00ea pesindariya w\u00ee j\u00ee desp\u00eakirine di medya xwe de. Di v\u00ea dema daw\u00ee de pesindariya v\u00ea <strong><em>plana vegera Efr\u00een\u00ea<\/em><\/strong> gelek e\u015fkere \u00fb bi berfireh\u00ee t\u00ea kirin. Ewqas z\u00eade dikin ku hinek malbat\u00ean Efr\u00een\u00ee y\u00ean ko\u00e7ber b\u00fbn li Hewl\u00ear\u00ea, \u00e7awa b\u00ea derd \u00fb bela, b\u00ea asteng\u00ee \u00fb bi k\u00eafxwe\u015f\u00ee \u00e7\u00fbne Efr\u00een\u00ea li mal\u00ean xwe bi cih b\u00fbne, p\u00easn\u00ea w\u00ea d\u00eede. Hinek n\u00fb\u00e7ey\u00ean wisa, b\u00ea \u015ferm \u00fb b\u00ea exlaq\u00ee j\u00ee di we\u015f\u00een\u00een. Dib\u00eaje \u201c<strong><em>ew ke\u00e7a \u00caz\u00eed\u00ee ku salek\u00ea revand\u00ee mab\u00fb \u00fb hate azadkirin, vaye d\u00eesa hate revendin<\/em><\/strong>\u201d! \u00ceca her roj n\u00fb\u00e7ey\u00ean wisa nakok t\u00eane we\u015fandin. Ma ji xwe tekt\u00eekek\u00ee \u015fer\u00ea taybet j\u00ee, ne ev e ku ser\u00ea civak\u00ea tevlihev bike?<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Ahmet Akta\u015f Dewleta tirkan, bi dagirkirina Efr\u00een\u00ea re armanc; v\u00ea her\u00eam\u00ea, ji bo asimilekirin \u00fb xistina nava xaka Tirkiy\u00ea, ji xwe re bike navend. Li Bakur, heman rola navendiya asimilasyon\u00ea, bi \u00e7anda le\u015fker\u00ee (ki\u015fla kulturu) dab\u00fb D\u00earsim\u00ea. Jixwe dewleta tirkan, li hem\u00fb cih\u00ean ku dagir dike, bi v\u00ea zihniyeta le\u015fker\u00ee sistemek\u00ea ava dike. Pi\u015ft\u00ee berxwedana [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":40664,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"jnews-multi-image_gallery":[],"jnews_single_post":[],"jnews_primary_category":[],"jnews_social_meta":[],"jnews_override_counter":[],"jnews_post_split":[],"footnotes":""},"categories":[8],"tags":[],"class_list":["post-43192","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-quncik-nivis"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/43192","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=43192"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/43192\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":43193,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/43192\/revisions\/43193"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/40664"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=43192"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=43192"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=43192"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}