{"id":42669,"date":"2021-09-05T08:50:32","date_gmt":"2021-09-05T06:50:32","guid":{"rendered":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/?p=42669"},"modified":"2021-09-05T08:50:32","modified_gmt":"2021-09-05T06:50:32","slug":"dem-cih-u-wene","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/?p=42669","title":{"rendered":"Dem, cih \u00fb w\u00eane"},"content":{"rendered":"<p>S\u00eepan \u015e\u00eenda<\/p>\n<p>W\u00eane, ango \u015fahid\u00ea roj\u00ean xwe\u015f, seht\u00ean bi keyf \u00fb \u015fah\u00ee, hi\u015fmendiya mirovek\u00ee ya her\u00ee biq\u00eemet \u00fb rast\u00eepar\u00eaz. Er\u00ea w\u00eane rastiy\u00ea dipar\u00eazin. Ew ne ten\u00ea rastiy\u00ea dipar\u00eazin, herwiha ew rastiy\u00ea di hundir\u00ea xwe de dihew\u00eenin. Ji dem\u00ea bigire hetan\u00ee cih\u00ee, ji der\u00fbniy\u00ea bigire hetan\u00ee qurm\u00ee\u00e7ek\u00ean ket\u00een eniya mirov\u00ee, ji rew\u015fa mirov\u00ee ya abor\u00ee bigire hetan\u00ee jiyana mirov\u00ee ya rojane \u00fb herwiha \u00e7\u00een \u00fb t\u00eakiliy\u00ean mirov\u00ee ji w\u00eane didin dest. Her w\u00eane b\u00fbyerek e di jiyana mirov\u00ee de. B\u00fbyerek wel\u00ea ye ku ne hewcey\u00ee ti \u015fahid \u00fb del\u00eel\u00ean din e. Ew bixwe \u015fahid \u00fb del\u00eela her\u00ee mezin ya nemir \u00fb ne derewker e. Dema mirov bixwaze l\u00eakol\u00eenek\u00ea li ser w\u00ea qewim\u00een\u00ea bike, mirov dikare hem\u00fb ti\u015ft\u00ean ji mirov\u00ee re lazim di w\u00eaney\u00ee de peyda bike.<\/p>\n<p>Em ji cih\u00ee dest p\u00ea bikin. Mirov nikare di w\u00eaneyek\u00ee de cih\u00ee bike qet \u00fb \u015f\u00eerove bike. Ji ber ku ew cih hem\u00fb bi hev ve gir\u00eaday\u00ee ye. Dema tu bixwaz\u00ee v\u00ea bik\u00ee, tu del\u00eelan ji hol\u00ea radik\u00ee. Y\u00ea cih\u00ee bike qet \u00fb \u015f\u00eeroveyan bike, radih\u00eale yek\u00eet\u00ee \u00fb kesayetiya w\u00eaney\u00ee. Bel\u00ea her w\u00eane kesayetiyek ya w\u00ee heye. Cih ber be, ax be, \u00e7iya be, gel\u00ee be, esman be, daristan be, erdek\u00ee d\u00eerok\u00ee be, \u00e7em be her \u00e7i dibe bila bibe ew yek\u00eet\u00ee \u00fb kesayeta w\u00eaney\u00ee dipar\u00eaze. Gelo k\u00ee dikare di w\u00eaneyek\u00ee de esman\u00ean \u015f\u00een ji \u00e7iyayek\u00ee, ji daristanek\u00ea, ji \u00e7emek\u00ea, yan j\u00ee ji geliyek\u00ee veqet\u00eene? Ew esman \u00fb de\u015ft di w\u00eaney\u00ee de gihane yek \u00fb b\u00fbne cihek.<\/p>\n<p>Ya duduyan dem e. Dem, ango k\u00ealiy\u00ean di jiyana mirov\u00ee de diherikin \u00fb di\u00e7in. Dem herikbar e, qet nasekine. L\u00eabel\u00ea di w\u00eaney\u00ee de dem j\u00ee disekine. Ew h\u00eaza w\u00eaney\u00ee heye ku dem\u00ea di sekin\u00eene \u00fb dibe hakim\u00ea w\u00ea. Ji ber w\u00ea dem li hember\u00ee w\u00eaney\u00ee b\u00eah\u00eaz e. Ew dema ku w\u00eane t\u00ea de hat\u00ee ki\u015fandin her ew dem e. Ji ber w\u00ea dem di w\u00eaney\u00ee de exs\u00eera w\u00eaney\u00ee ye. Er\u00ea ew k\u00eal\u00ee ji bo w\u00eaney\u00ee \u00fb \u015f\u00eerovekar\u00ea w\u00eaney\u00ee gir\u00eeng e, l\u00eabel\u00ea ya gir\u00eengtir ew e ku saxlemiya parastina dem\u00ea \u00fb cih\u00ee bi hev re ne. Me got dem \u00eaxs\u00eera w\u00eaney\u00ee ye, l\u00eabel\u00ea cih j\u00ee z\u00eendana dem\u00ea ye. Cih\u00ee dem zetim kiriye \u00fb nah\u00eale ew dem \u00ead\u00ee biherike \u00fb di w\u00ea der\u00ea de qerisandiye. Ji qerisandin\u00ea w\u00eadetir parastiye. Demsal, rew\u015fa heway\u00ea, xwe\u015f\u00ee \u00fb nexwe\u015fiya demsal\u00ea hem\u00fb di w\u00eaney\u00ee de zelal in.<\/p>\n<p>W\u00eane parastvanek\u00ee b\u00eahempa ye. Ji temen\u00ea mirov\u00ee bigire hetan\u00ee cil\u00fbberg\u00ean mirov\u00ee, hetan\u00ee ken \u00fb awir\u00ean mirov\u00ee, hem\u00fb der\u00fbniya mirov\u00ee ya di w\u00ea k\u00ealiy\u00ea de ew dat\u00eene ber mirov\u00ee. Jiber w\u00ea w\u00eane del\u00eel\u00ea rastiya seht\u00ea y\u00ea resen e. Di cih \u00fb dem\u00ea de w\u00eane hakimek\u00ee gelek\u00ee adil e. Ew \u00e7i xiyanet\u00ea li \u00e7i kes\u00ee nake. Ne \u00e7i del\u00eelan vedi\u015f\u00eare \u00fb ne j\u00ee \u00e7i del\u00eelan li ser ve z\u00eade dike. Min ne bawer e ku ti\u015fteke din bikare bi qas\u00ee w\u00eaneyan der\u00fbniya mirov\u00ee dayne ber \u00e7avan. Ew dema ku w\u00eane hat\u00ee ki\u015fandin, mirov di \u00e7i rew\u015f\u00ea de ye, w\u00eane w\u00ea ba\u015f dat\u00eene meydan\u00ea. Xemg\u00een\u00ee, k\u00eafxwe\u015f\u00ee, belengaz\u00ee, bendewar\u00ee mirov dikare hem\u00fbyan di w\u00eaney\u00ee de bib\u00eene. Dema mirov li w\u00eaneyan din\u00eare \u00fb wan \u015f\u00eerove dike, ew k\u00ealiy\u00ean w\u00ea gav\u00ea li ber \u00e7av\u00ean mirov\u00ee zind\u00ee dibin \u00fb mirov wan k\u00ealiyan jin\u00fbve dij\u00ee. Ka mirov di w\u00ea k\u00ealiy\u00ea de \u00e7i hizir dikir, mirov di nava der\u00fbniyeke \u00e7awa de b\u00fb, mirov rojeke \u00e7awa derbas kir \u00fb hwd. bi saya ser\u00ea w\u00eaney\u00ee mirov wan hem\u00fbyan di ber \u00e7av\u00ean xwe re dibor\u00eene. Ew ne ten\u00ea keyfxwe\u015fiya mirov\u00ee herwiha bextre\u015fiya mirov\u00ee j\u00ee dipar\u00eazin.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>S\u00eepan \u015e\u00eenda W\u00eane, ango \u015fahid\u00ea roj\u00ean xwe\u015f, seht\u00ean bi keyf \u00fb \u015fah\u00ee, hi\u015fmendiya mirovek\u00ee ya her\u00ee biq\u00eemet \u00fb rast\u00eepar\u00eaz. Er\u00ea w\u00eane rastiy\u00ea dipar\u00eazin. Ew ne ten\u00ea rastiy\u00ea dipar\u00eazin, herwiha ew rastiy\u00ea di hundir\u00ea xwe de dihew\u00eenin. Ji dem\u00ea bigire hetan\u00ee cih\u00ee, ji der\u00fbniy\u00ea bigire hetan\u00ee qurm\u00ee\u00e7ek\u00ean ket\u00een eniya mirov\u00ee, ji rew\u015fa mirov\u00ee ya abor\u00ee bigire [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":35932,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"jnews-multi-image_gallery":[],"jnews_single_post":[],"jnews_primary_category":[],"jnews_social_meta":[],"jnews_override_counter":[],"jnews_post_split":[],"footnotes":""},"categories":[8],"tags":[],"class_list":["post-42669","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-quncik-nivis"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/42669","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=42669"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/42669\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":42670,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/42669\/revisions\/42670"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/35932"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=42669"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=42669"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=42669"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}