{"id":38509,"date":"2021-03-30T13:22:04","date_gmt":"2021-03-30T11:22:04","guid":{"rendered":"http:\/\/ronahi.net\/ku\/?p=38509"},"modified":"2021-03-30T13:22:30","modified_gmt":"2021-03-30T11:22:30","slug":"lehengen-kurdistane","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/?p=38509","title":{"rendered":"Leheng\u00ean Kurdistan\u00ea"},"content":{"rendered":"<p><em><strong>Faruk Sakik<\/strong><\/em><\/p>\n<p>Li c\u00eehan\u00ea di d\u00eerok\u00ea de gelek leheng\u00ean navdar hene. Wan lehengan di dem\u00ean zor \u00fb zahmet de, p\u00ea\u015fengiya civaka xwe kirine.Li Kurdistan j\u00ee, di her dem\u00ea de leheng\u00ean mezin derketin ser dika t\u00eako\u015f\u00een\u00ea.Di p\u00eavajoy\u00ean ku \u00ead\u00ee h\u00eav\u00ee nema b\u00fbn de, hin leheng, ew rew\u015fa ku ber bi j\u00ear ve di\u00e7\u00fb berevaj\u00ee kirine \u00fb daw\u00ee li w\u00ea rew\u015fa metirs\u00eedar an\u00eene.Lehengiy\u00ea ne bi ten\u00ea di war\u00ea le\u015fker\u00ee de, di heman dem\u00ea de di hem\u00fb war\u00ean jiyan\u00ea de j\u00ee xwe da der.<\/p>\n<p>Leheng\u00ean t\u00eako\u015f\u00eena doza Kurdistan\u00ea di her serdem\u00ea de, bi r\u00eabaz\u00ean cur be cur hem heb\u00fbna xwe \u00fb hem j\u00ee \u015fer\u00ean xwe me\u015fandin.Ji w\u00ea roj\u00ea heya \u00eero, li dij\u00ee zilm\u00ea weke leheng ji bo p\u00ea\u015fketina mirovahiy\u00ea bi rola xwe rab\u00fbne.<\/p>\n<p>Sal 1924&#8230; Pi\u015ft\u00ee ku ji p\u00ea\u015feng\u00ea r\u00eaxistina Azadiy\u00ea Xalit Beg\u00ea Cibir\u00ee \u00fb Yusuf Z\u00eeya d\u00eel hatin girtin. Di demeke waha aloz de, lehengek bi nav\u00ea \u015e\u00eax Sa\u00eed derket qada berxwedan\u00ea..<\/p>\n<p>Sal 1928&#8230; Dema li \u00e7iyay\u00ea Agir\u00ee serhildan destp\u00eakir, komeleya Xoyb\u00fbn lehengek\u00ee bi nav\u00ea \u00cehsan N\u00fbr\u00ee Pa\u015fa \u015fandib\u00fb Agir\u00ee. Dema ku gih\u00ee\u015ft Agir\u00ee, p\u00ea\u015fengiya serhildan\u00ea kir.<\/p>\n<p>Sal 1982&#8230; Li zindana Amad\u00ea dema polit\u00eekay\u00ean dewlet\u00ea y\u00ean tinekirin\u00ea gihan asta her\u00ee bilind, lehengek\u00ee bi nav\u00ea Mazl\u00fbm Dogan xwe erkdar kir \u00fb destwerda p\u00eavajoy\u00ea; \u00cad\u00ee &#8216; Berxwedan Jiyan b\u00fb&#8217;..<\/p>\n<p>Sal 1984&#8230; Dema PKK&#8217;\u00ea xwest li dij\u00ee dagirkeran dest bi \u015fer bike, di civ\u00eena Lolan\u00ea de, leheng\u00ea bi nav\u00ea Mahs\u00fbm Korkmaz hat erkdarkirin. Eg\u00eed weke leheng\u00ea 15&#8217;\u00ea Tebax\u00ea derbas\u00ee r\u00fbpel\u00ean d\u00eerok\u00ea b\u00fb.<\/p>\n<p>Sal 2014&#8230; Li Koban\u00ea li dij\u00ee \u00e7etey\u00ean DA\u00ce\u015e&#8217;\u00ea berxwedaneke d\u00eerok\u00ee dihat kirin \u00fb di demeke waha de, tevahiya c\u00eehan\u00ea nav\u00ea lehengek\u00ea bih\u00eest, ew j\u00ee Ar\u00een M\u00eerkan b\u00fb&#8230;<\/p>\n<p>Sal 2015&#8230; Li bak\u00fbr\u00ea Kurdistan r\u00eaveberiy\u00ean xweser hat ragihandin, me li kolan\u00ean Ciz\u00eer\u00ea deng\u00ea Mehmet T\u00fbnc bih\u00eest; &#8216;Em\u00ea ti car\u00ee \u00e7ogan daneynin&#8217;.<\/p>\n<p>Sal 2016&#8230; Li Amed\u00ea, di berxwedana 10 meh\u00ean taxa S\u00fbr\u00ea de, me bi nav\u00ea \u00c7iyager, lehengek naskir. \u00c7iyager bi qehreman\u00ee \u015fer kir \u00fb darbey\u00ean mezin li art\u00ea\u015fa Tirk a dagirker da. &#8216;\u00cad\u00ee her ti\u015ft mukemel b\u00fb&#8217;.<\/p>\n<p>Gelek kes li pey \u015fopa wan leheng\u00ean p\u00ea\u015feng me\u015fiyan. Her lehengek yek bi yek mezin b\u00fb \u00fb \u00ead\u00ee lehengiy\u00ea di asta art\u00ea\u015fek e mezin de, xwe da der..<\/p>\n<p>\u00cero j\u00ee her ger\u00eellayek \u00fb \u015fervanek\u00ee kurd weke lehengek\u00ee li pey p\u00eakan\u00eena h\u00eav\u00ee \u00fb armanc\u00ean gel\u00ea kurd \u00ea &#8216;Kurdistanek e azad&#8217; ketine. \u00cad\u00ee hem\u00fb qad b\u00fbne lehengeh.L\u00eahengiya wan tirs \u00fb saw\u00eer di nava dil\u00ea dijmin de afirandiye. Ji bo ku van lehengan ji hol\u00earakin, ser\u00ee li hem\u00fb r\u00eabaz\u00ean \u015fer didan.<\/p>\n<p>Gelek leheng di encama \u00eari\u015f\u00ean wan de \u015feh\u00eed ketin; Z\u00eelan, Ber\u00eetan, Zek\u00ee \u015eengal\u00ee, Delal, \u00c7\u00ee\u00e7ek, Serhed Varto, Az\u00ea, Sara, Ap\u00ea Hus, Esmer, Diyar Xerib, Leyla Agir\u00ee, Qasim Eng\u00een, hin ji wan lehengan b\u00fbn.<\/p>\n<p>D\u00eesa di d\u00eeroka Kurdistan\u00ea de, gelek \u015fervan \u00fb dildar\u00ean azadiy\u00ea j\u00ee weke leheng\u00ean b\u00eanav; bi t\u00eako\u015f\u00een, berxwedan \u00fb trajediyeke mezin, di b\u00eera civak\u00ea de, cih\u00ea xwe girtin.<\/p>\n<p>Hejmara leheng\u00ean Kurdistan\u00ee y\u00ean ku radest\u00ee dagirkeran neb\u00fbn, b\u00ea s\u00eenor e. Bi salan li l\u00fbtkey\u00ean \u00e7iyayan, \u015fer kirin \u00fb \u015feh\u00eed b\u00fbn&#8230;<\/p>\n<p>\u00cero li Kurdistan\u00ea berxwedan h\u00ea j\u00ee bi lewendiyek e mezin didome, bi m\u00eelyonan kes bi saya van leheng\u00ean ku \u015feh\u00eed b\u00fbne, daxwaza azadiy\u00ea dikin.De werin li m\u00eenaka her\u00ee n\u00eaz binerin; Newroza sala 2021&#8217;an \u00fb peyam\u00ean ku ji qadan bilind b\u00fbn.Qad\u00ean Newroz\u00ea \u00eero bi fermana azadiy\u00ea ya wan lehengan, t\u00ean dagirtin..Gel\u00ea Kurdistan\u00ea xwed\u00ee li m\u00eerasa wan ya Kurdistanek e azad, derdikevin.<\/p>\n<p>\u00cero j\u00ee leheng\u00ean ku li ser \u015fopa wan leheng\u00ean \u015feh\u00eed dime\u015fin, bi leheng\u00ea her\u00ee mezin &#8216;Gel\u00ea kurd&#8217; re, ji bo h\u00eaviy\u00ean wan p\u00eakb\u00eenin, t\u00eadiko\u015fin.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Faruk Sakik Li c\u00eehan\u00ea di d\u00eerok\u00ea de gelek leheng\u00ean navdar hene. Wan lehengan di dem\u00ean zor \u00fb zahmet de, p\u00ea\u015fengiya civaka xwe kirine.Li Kurdistan j\u00ee, di her dem\u00ea de leheng\u00ean mezin derketin ser dika t\u00eako\u015f\u00een\u00ea.Di p\u00eavajoy\u00ean ku \u00ead\u00ee h\u00eav\u00ee nema b\u00fbn de, hin leheng, ew rew\u015fa ku ber bi j\u00ear ve di\u00e7\u00fb berevaj\u00ee kirine \u00fb [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":16580,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"jnews-multi-image_gallery":[],"jnews_single_post":[],"jnews_primary_category":[],"jnews_social_meta":[],"jnews_override_counter":[],"jnews_post_split":[],"footnotes":""},"categories":[8],"tags":[],"class_list":["post-38509","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-quncik-nivis"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/38509","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=38509"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/38509\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":38511,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/38509\/revisions\/38511"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/16580"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=38509"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=38509"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=38509"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}