{"id":36372,"date":"2021-01-18T11:06:09","date_gmt":"2021-01-18T09:06:09","guid":{"rendered":"http:\/\/ronahi.net\/ku\/?p=36372"},"modified":"2021-01-18T11:06:09","modified_gmt":"2021-01-18T09:06:09","slug":"cudabuna-tegihistina-demokrasiye","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/?p=36372","title":{"rendered":"Cudab\u00fbna t\u00eagihi\u015ftina demokrasiy\u00ea"},"content":{"rendered":"<p><em><strong>Derw\u00ea\u015f M. FERHO<\/strong><\/em><\/p>\n<p>Bi biryara hik\u00fbmeta Hollanda stend meriv cudahiyeke dar\u00ee\u00e7av di navbera welat\u00ean demokras\u00ee di l\u00eapirs\u00een\u00ea de \u00fb y\u00ean serberday\u00ee dib\u00eene. Li aliyek\u00ee berp\u00eersiyar\u00ee, \u015ferm, serbilind\u00ee, mezinah\u00ee, j\u00eahat\u00eeb\u00fbn, xurtb\u00fbn \u00fb maf t\u00ea zan\u00een, gendel\u00ee gunehek\u00ee mezin e. Li y\u00ea din der\u00fb, xap, diz\u00ee, f\u00eal \u00fb gendel\u00ee serbilindiye.<br \/>\nDi 15\u00ea meh\u00ea de serokwez\u00eer\u00ea Hollanda Mark Rutte bi hik\u00fbmet\u00ea re dev ji kar berda. Sedem dirav\u00ean mehane ji bo zarokan, al\u00eekariya kesan ji bo be\u015fek ji kir\u00ea, yan ji bo malbat\u00ean di war\u00ea aboriy\u00ea de p\u00eadiviya wan bi al\u00eekariy\u00ea heye z\u00eade hatiye dayin.<br \/>\nBo zan\u00een, wan diz\u00ee, gendel\u00ee, nekirib\u00fb. \u015ea\u015fiyek di s\u00eestem\u00ea de heb\u00fb \u00fb di encam\u00ea de ji gelek malbatan re m\u00eektarek\u00ee z\u00eade \u00e7\u00fb ye. Dezgeha bac\u00ea ji salan \u00fb vir ve l\u00eakol\u00een kir \u00fb di encam\u00ea de berpirsiyar\u00ean w\u00ea dem\u00ea, ku di roja \u00eero de j\u00ee di nava hik\u00fbmet\u00ea de ne, berpirsiyar da zan\u00een.<br \/>\nMijar ev e.<br \/>\nDi heman rapora encam\u00ea de malbat\u00ean ev dirav stendib\u00fbn j\u00ee bi gendeliy\u00ea hatin tewanbarkirin. Ji ber ku wan diviya dirav\u00ean z\u00eade ji wan re hatiye \u015fandin berepa\u015f veger\u00eenin. Xuya ye wan j\u00ee ev nekiriye. \u015ea\u015fiya ji aliy\u00ea rayedaran hatiye kirin \u00fb ji aliy\u00ea bi sedan malbatan b\u00eadengmayin b\u00fbye sedema devji karberdana hik\u00fbmeta Hollanda.<br \/>\nNe bes hik\u00fbmeta Hollanda bi serokwez\u00eertiya Mark Rutte dev ji kar\u00ea xwe berdide. Lodewijk Asscher, mirhov\u00ea ku ser\u00ea l\u00eesta partiya xwe di hilbijartin\u00ean 17\u00ea meha Adara p\u00ea\u015f me de j\u00ee biryar stend ew\u00ea serk\u00ea\u015fiya l\u00eesta partiya xwe neke. Sedema d\u00fbrketina xwe j\u00ee bi gotin\u00ean \u201ck\u00eamasiyek mezin ji aliy\u00ea min b\u00fbye, t\u00ea v\u00ea watey\u00ea ku ez ne layiq\u00ea v\u00ea peyw\u00eer\u00ea me.\u201d<br \/>\nM\u00eenak\u00ean weha li YE pirr in. Li Almanya, Fransa, Otr\u00ee\u015f (Awusturya), \u2026 Ber\u00ee demek\u00ea pirsgir\u00eak\u00ean bi v\u00ee away\u00ee li Belj\u00eeka j\u00ee r\u00fb dab\u00fbn. Ji sedema gendeliya wez\u00eerek\u00ee \u00fb \u00e7end kes\u00ean din ji partiy\u00ea dev ji serokatiya partiy\u00ea berdab\u00fb \u00fb bi salan ji siyaset\u00ea d\u00fbr ket. Serok\u00ea Parlementoya Federal ya Belj\u00eeka ji bo poz\u00ea xwe kirib\u00fb nav dosya kesek\u00ee, ji aliy\u00ea et\u00eek ve nerast b\u00fb. Encam ji kar d\u00fbrketin. Ji bo yek \u00eemzeya bin peymaneke ku xelk p\u00ea neraz\u00ee b\u00fb wez\u00eer\u00ea dewlet\u00ea tev partiya xwe ji hik\u00fbmet\u00ea d\u00fbr ketib\u00fb. Ev m\u00eenak teb n\u00ee\u015fana berpirsiyariya rayedaran in.<br \/>\nL\u00ea heman ti\u015ft\u00ee li welat\u00ean din ku xwed\u00eagirav\u00ee \u201cdemokras\u00ee\u201d heye nab\u00eenin. Berovaj\u00ee v\u00ea yek\u00ea jiyan dime\u015fe. Siyasetmedar \u00fb rayedar\u00ean van dewlet\u00ean \u00e7iqas\u00ee gendel\u00ee bikin hewqas\u00ee bi qedr in.<br \/>\nLi gor dezgeha l\u00eakol\u00een\u00ea FinCEN yek ji van m\u00eenakan Turkiye ye. Di dinyay\u00ea de di war\u00ea gendeliy\u00ea de ciy\u00ea 6\u00ea digre. Sala 2017 ku hatiye tesp\u00eetkirin ji 70 milyon dolar\u00ee z\u00eadetir dirav ketiye ber\u00eeka \u00e7end kesan. Ev y\u00ea ku meriv p\u00ea hesiya ye. Xwed\u00ea dizane y\u00ean ku p\u00ea nehesiyane \u00e7iqas\u00ee z\u00eadetir e.<br \/>\nLi \u00ceran, Iraq, Suriye, Azerbeycan Ermen\u00eestan, Gurcistan, Rusya \u00fb gelek welat\u00ean din li Rojhilata Nav\u00een, Kafkas\u00ea \u00fb Asya di r\u00eaza her\u00ee destp\u00eak\u00ea y\u00ean gendeliy\u00ea de ne. Pirraniya civak\u00ea dizane ku r\u00eavebir \u00fb berpirsiyar\u00ean van welatan de bi diz\u00ee, gendel\u00ee \u00fb talana girsey\u00ee re me\u015fg\u00fbl in. Di balafirxaney\u00ean van welatan de, \u00e7ente \u00fb torbey\u00ean tij\u00ee dolar hatine tesp\u00eetkirin \u00fb kes nediw\u00eare bipirse ji ku hatine \u00fb bi k\u00fb ve di\u00e7in. Kes new\u00eare li l\u00eakol\u00eeneke cidd\u00ee bipirse.<br \/>\n\u00c7areser\u00ee? Zanyar\u00ean di v\u00ea pirs\u00ea de ser\u00ea xwe di\u00ea\u015f\u00eenin, \u00e7areseriy\u00ea di perwerdeyeke girsey\u00ee de dib\u00eenin. P\u00eadiviya perwerdeya bi kal\u00eete, demokrat\u00eek, rexneg\u00eer, di xwendegeh \u00fb zan\u00eengehan de ji gel re vekir\u00ee, \u00e7apemeniyeke di b\u00eer \u00fb raman\u00ea de azad, siyaseteke durust heye.<br \/>\nBi hezaran rew\u015fenb\u00eer\u00ean li wel\u00eat \u00fb li dervay\u00ea wel\u00eat dikarin roleke mezin bil\u00eezin. Dema civak bibe xwed\u00ee perwerdeyeke esas dikare ser\u00ea hevsar bike dest\u00ea xwe. Rayedar \u00fb derdor\u00ea wan y\u00ea gendel nikarin dest \u00fb ling\u00ea civak\u00ea gir\u00eadin \u00fb hesp\u00ea xwe weke dixwazin bibez\u00eenin. Ji ber ku civak xwed\u00ee biryar e.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Derw\u00ea\u015f M. FERHO Bi biryara hik\u00fbmeta Hollanda stend meriv cudahiyeke dar\u00ee\u00e7av di navbera welat\u00ean demokras\u00ee di l\u00eapirs\u00een\u00ea de \u00fb y\u00ean serberday\u00ee dib\u00eene. Li aliyek\u00ee berp\u00eersiyar\u00ee, \u015ferm, serbilind\u00ee, mezinah\u00ee, j\u00eahat\u00eeb\u00fbn, xurtb\u00fbn \u00fb maf t\u00ea zan\u00een, gendel\u00ee gunehek\u00ee mezin e. Li y\u00ea din der\u00fb, xap, diz\u00ee, f\u00eal \u00fb gendel\u00ee serbilindiye. Di 15\u00ea meh\u00ea de serokwez\u00eer\u00ea Hollanda Mark [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":14813,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"jnews-multi-image_gallery":[],"jnews_single_post":[],"jnews_primary_category":[],"jnews_social_meta":[],"jnews_override_counter":[],"jnews_post_split":[],"footnotes":""},"categories":[8],"tags":[],"class_list":["post-36372","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-quncik-nivis"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/36372","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=36372"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/36372\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":36373,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/36372\/revisions\/36373"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/14813"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=36372"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=36372"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=36372"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}