{"id":36211,"date":"2021-01-15T10:54:24","date_gmt":"2021-01-15T08:54:24","guid":{"rendered":"http:\/\/ronahi.net\/ku\/?p=36211"},"modified":"2021-01-15T10:54:24","modified_gmt":"2021-01-15T08:54:24","slug":"rejima-irane-ji-xwina-kurdan-ter-nabe","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/?p=36211","title":{"rendered":"Rej\u00eema \u00ceran\u00ea ji xw\u00eena Kurdan t\u00ear nabe"},"content":{"rendered":"<p><em><strong>Derw\u00ea\u015f M. Ferho<\/strong><\/em><\/p>\n<p>Dewleta \u00ceran\u00ea, di her dem\u00ea de Kurd ku\u015ftine, Kurdistan talan kiye. Zor \u00fb zilma li ser Kurdan di tu deman de neqediya ye. Bi awayek\u00ee girsey\u00ee Kurdan dikuje, b\u00eerewer, serk\u00ea\u015f \u00fb mezin\u00ean Kurdan j\u00ee ji bo \u00e7avtirsandin\u00ea t\u00eane girtin, dardekirin \u00fb ku\u015ftin.<br \/>\nTenha s\u00fbcek\u00ee Kurdan heye. Li maf\u00ea jiyaneke bi r\u00fbmet pirs\u00een.<br \/>\nDi 30\u00ea meha Hez\u00eeran 1930 de ku\u015ftina Simkoy\u00ea \u015eikak li O\u015fnaviye. 73 sal ber\u00ea, di 31\u00ea Adara 1947 de li Meydana \u00c7ar\u00e7ira daleqandina Qazi Mihemed, serok \u00fb damezr\u00eaner\u00ea Komara Kurdistan, li Mehabad, bi \u00e7end r\u00eavebir\u00ean din re. Di 13\u00ea Tem\u00fbza 1989 de terorkirina Dr. A. Qasimlo tev heval\u00ean w\u00ee li Wien \u00fb di 17\u00ea \u00celona 1992 de Sadiq \u015eerefkend\u00ee \u00fb heval\u00ean w\u00ee li Berl\u00een.<br \/>\nKu\u015ftina Kurdan ji rojeva rej\u00eema \u00ceran\u00ea der neketiye. Law\u00ean qehreman weke mamoste Ferzad Kemanger, \u015e\u00eer\u00een Elemhul\u00ee, Al\u00ee Heyderiyan, Ferhad Wek\u00eel, Mehd\u00ee Eslamiyan, \u2026 \u00db di van rojan de j\u00ee 14 xort\u00ean din hatine girtin \u00fb n\u00eata v\u00ea rej\u00eem\u00ea d\u00eesa xirab e. Li gor agahdariy\u00ean saziy\u00ean maf\u00ean merovan heman rew\u015f di dawiya 2019 de j\u00ee heb\u00fb. Ji 2000 kes z\u00eadetir xort\u00ean Kurd, di 2020 de 400 kes ji bajar\u00ean cuda hatib\u00fbn girtin. \u00ca\u015fkence, tirs \u00fb xw\u00eenr\u00eaj\u00ee \u00eero j\u00ee k\u00eam nebuye.<br \/>\nEger Kurd di d\u00eerok\u00ea de li hember rej\u00eem\u00ean \u00ceran\u00ea ser\u00ee hildabin, ji b\u00ea\u00e7arey\u00ee ye. Zor \u00fb zilma ser Kurdan e. Xap\u00ean rayedar\u00ean dewlet\u00ea ne. Yan na bi tu away\u00ee Kurd neb\u00fbne hezkiriy\u00ean dijminahiya gel\u00ean c\u00eeran. Bi tu away\u00ee nexwestine welat\u00ea hevpar par\u00e7e bikin. Jiyana hevray\u00ee heza wa ye. L\u00ea rayedar\u00ean Pars nexwestin\u00ea v\u00ea rastiy\u00ea bib\u00eenin. Ji ber ku n\u00eata wan ne jiyaneke bi hevra, di nav b\u00eer \u00fb ramana biratiy\u00ea, wekheviy\u00ea \u00fb demokrat\u00eek e.<br \/>\nSimkoy\u00ea \u015eikak ji sedema h\u00ear\u00ee\u015f \u00fb zora li Kurdistan \u015eah\u00ea \u00ceran\u00ea ser\u00ee hilda. Di hem\u00fb tevgera xwe de rayedar\u00ean Komara Kurdistan li Mehabad li derfet\u00ean jiyaneke bi r\u00fbmet, bi c\u00eeran\u00ean xwe re di nav a\u015ftiy\u00ea de, di nava \u00e7ar\u00e7eweya hiq\u00fbqek\u00ee durust de geriyan. Qan\u00fbna Esas\u00ee ya Komar\u00ea yek ji demokrat\u00eektir\u00een b\u00fb di w\u00ea dem\u00ea de. H\u00ea maf\u00ean jin\u00ea li Ewropa y\u00ea hilbijartinan dihate munaqe\u015fekirin, di hik\u00fbmeta Komar\u00ea de jin wez\u00eer b\u00fbn. Di dema ku gel \u00fb ol\u00ean din di nav van dewlet\u00ean din de dihatin qirkirin li nav Kurdan ciy\u00ea wan bi r\u00fbmet\u00ee dihat niv\u00ees\u00een.<br \/>\nDi \u015fore\u015fa 19798 de ku Dr. Qasimlo r\u00eaberiya w\u00ea dikir, r\u00eabaz her daxwaza maf\u00ean demokrat\u00eek b\u00fb. Qet rojek\u00ea Qasimlo behsa cudab\u00fbn yan j\u00ee par\u00e7ekirina \u00ceran\u00ea nekirib\u00fb. W\u00ee her tim digot \u201cotonom\u00ee ji bo Kurdistan, demokras\u00ee ji bo \u00ceran\u201d. Ji prens\u00eeb \u00fb r\u00eageza P\u00ea\u015fawa Qaz\u00ee Mihemed re sadiq b\u00fb. Pey w\u00ee re j\u00ee r\u00eavebir\u00ean Kurd ev siyaset domandin. L\u00ea r\u00eavebir\u00ean \u00ceran\u00ea, \u00e7i \u015fah, \u00e7i molla \u00fb melle, \u00e7i sof\u00ee \u00fb \u015f\u00eaxik bin, ev daxwaz \u00fb h\u00eaviy\u00ean Kurdan cidd\u00ee negirtine. Li xap, h\u00eele \u00fb f\u00ealan geriyane.<br \/>\nDi dest\u00fbr\u00ean temamiya partiy\u00ean Rojhilat de ev felsefe heye. Bi hevra, li ser esas\u00ea wekhev\u00ee, \u00eeht\u00eeram, demokras\u00ee \u00fb jiyaneke bi r\u00fbmet, azadaiya jiyana ol\u00ea, etn\u00eek\u00ee (p\u00eakhat\u00ee), \u00e7\u00een, b\u00eer \u00fb baweriyan avakirina civakeke yekgirt\u00ee, l\u00ea reng\u00een e. L\u00ea zelal xuya dike ku dewleta \u00ceran\u00ea, ev rast\u00ee ne xwestiye qeb\u00fbl bike. Loma j\u00ee di rojeva rayedar\u00ean w\u00ea de her tim ku\u015ftin, talan \u00fb siyaseta tirs\u00ea heye. Xelk\u00ea xwe bi der\u00fb \u00fb \u00e7\u00eakirina dijmin\u00ean derve dixap\u00eenin. Kurd \u00fb Cih\u00fb j\u00ee di ser\u00ea v\u00ea xelek\u00ea de t\u00ean. H\u00eaviy\u00ean ku ew xwe biguherin j\u00ee xuya nake. Ev j\u00ee dibe sedema ku welat di her qada xwe de di nav pirsgir\u00eak\u00ean cuda de dixeniqe. \u00c7areseriya wan pirsgir\u00eakan j\u00ee dikeve ser mil\u00ea h\u00eaz\u00ean demokras\u00eexwaz ji bo jiyaneke bi r\u00fbmet.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Derw\u00ea\u015f M. Ferho Dewleta \u00ceran\u00ea, di her dem\u00ea de Kurd ku\u015ftine, Kurdistan talan kiye. Zor \u00fb zilma li ser Kurdan di tu deman de neqediya ye. Bi awayek\u00ee girsey\u00ee Kurdan dikuje, b\u00eerewer, serk\u00ea\u015f \u00fb mezin\u00ean Kurdan j\u00ee ji bo \u00e7avtirsandin\u00ea t\u00eane girtin, dardekirin \u00fb ku\u015ftin. Tenha s\u00fbcek\u00ee Kurdan heye. Li maf\u00ea jiyaneke bi r\u00fbmet pirs\u00een. [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":15047,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"jnews-multi-image_gallery":[],"jnews_single_post":[],"jnews_primary_category":[],"jnews_social_meta":[],"jnews_override_counter":[],"jnews_post_split":[],"footnotes":""},"categories":[8],"tags":[],"class_list":["post-36211","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-quncik-nivis"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/36211","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=36211"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/36211\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":36212,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/36211\/revisions\/36212"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/15047"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=36211"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=36211"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=36211"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}