{"id":35046,"date":"2020-12-11T15:57:08","date_gmt":"2020-12-11T13:57:08","guid":{"rendered":"http:\/\/ronahi.net\/ku\/?p=35046"},"modified":"2020-12-11T15:57:08","modified_gmt":"2020-12-11T13:57:08","slug":"canda-berxwedane-re-li-ber-xeta-ixanete-girtiye","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/?p=35046","title":{"rendered":"\u201c\u00c7anda Berxwedan\u00ea R\u00ea Li Ber Xeta Ixanet\u00ea Girtiye\u201d"},"content":{"rendered":"<p><em><strong>Idr\u00ees Henan<\/strong><\/em><\/p>\n<p>Li cih\u00ea ku nirx\u00ean mirov\u00ee b\u00eane berovaj\u00eekirin, t\u00eag\u00een\u00ean dewlet\u00ea bi p\u00ea\u015f dikevin. P\u00ee\u015fey\u00ean ku her ti\u015ft\u00ee li gor\u00ee hi\u015fmendiya sermay\u00ea diafir\u00eenin, xwe radiki\u015f\u00eenin sinc\u00ean mirov\u00ee \u00fb rastiy\u00ean d\u00eerok\u00ee bi awayek\u00ee qebe t\u00ean qulibandin. Ti\u015fta perelel\u00ee v\u00ea xet\u00ea j\u00ee, xwefiro\u015f\u00ee \u00fb dijminantiya ji netewa xwe re ye. Ji xwe bi rastiya dewleta destp\u00eak\u00ea re xeta kurt\u00ealxwar a nirx\u00ean xwe raspartiye xeta koletiy\u00ea, dijminantiya yekem\u00een ji cewher\u00ea mirovat\u00ee \u00fb maf\u00ean xwe re kiriye. Li hember\u00ee exlaq\u00ea \u015fer kiriye \u00fb xwe weke model daye n\u00ee\u015fandan. Di roja me ya \u00eero de j\u00ee tezek\u00ee desthilatdariy\u00ea \u00fb sentezek\u00ee modern a jiyana di bin s\u00eewana dewleta serwer de ye.<\/p>\n<p>Dibe ku ev \u015f\u00eawaz\u00ea jiyan\u00ea ku bi temam\u00ee xwe radest\u00ee v\u00eena koledaran kiriye, li her der\u00ea \u00fb her dem\u00ea derbasdar be, l\u00ea bawer nakim a li Kurdistan\u00ea bi p\u00ea\u015f ketiye xwed\u00ee m\u00eenak be?! Ger em \u00e7avek\u00ee li m\u00eetolojiya Gilgam\u00ea\u015f \u00fb heval\u00ea w\u00ee Enk\u00eedo bixin, di dema \u00eari\u015fa wan a bi ser daristan\u00ean Himbaba \u00ean Zagroz-Torosan de, tev\u00ee ku Enk\u00eedo ji qewm \u00fb e\u015f\u00eereya Himbaba ye, em t\u00eadigih\u00eajin ku Enk\u00eedo ji Gilgam\u00ea\u015f hovtir \u00fb k\u00eentir b\u00fbye. \u015e. Herekol di r\u00eazeniv\u00ees\u00ean xwe y\u00ean di pirt\u00fbka Sicila Re\u015f de li ser heman mijar\u00ea v\u00ea dib\u00eaje: \u201c\u00e7\u00eeroka Enk\u00eedo \u00e7\u00eeroka yekem\u00een tela\u015fa Kurd a ku nasname \u00fb \u00eeradeya xwe radest\u00ee h\u00eaz\u00ean derve y\u00ean xwestine hegemoniya xwe li ser Kurdistan\u00ea ferz bikin e. Enk\u00eedoy\u00ea heval\u00ea n\u00eaz \u00ea Gilgam\u00ea\u015f, sembola tela\u015fa xwefiro\u015f a hesp\u00ea Troy ye. Ji bo \u00eemhakirina heb\u00fbna civak\u00ee li Kurdistan\u00ea her p\u00ea\u015fengt\u00ee ji art\u00ea\u015f\u00ean dijmin\u00ean hov re kirine\u201d<\/p>\n<p>Her wiha \u00e7\u00eeroka hilwe\u015fandina imperatoriya Medan j\u00ee v\u00ea yek\u00ea pir e\u015fkere vedib\u00eaje. D\u00eesa kes\u00ea ku li dij\u00ee netewa xwe bi Persan re li hev kiriye \u00fb Estiyag g\u00ear kiriye, kur\u00ea Medan Herbakos b\u00fb. Herbakos ku bab\u00eer\u00ea tela\u015fa n\u00fbker\u00ean modern \u00ean \u00eeroy\u00een e, \u00eero j\u00ee di \u015fexs\u00ea gelek r\u00eaxistin, part\u00ee \u00fb kesayet\u00ean xwefiro\u015f de xwe bi gewde kiriye. \u00c7awa ku berxwedana Kurdan li hember\u00ee yekem\u00een saziya dewlet\u00ea d\u00eerok\u00ee ye, her wiha nandoziya ku dijber\u00ee xeta berxwedan\u00ea ye, d\u00eerok\u00ee ye. Ji lew re n\u00fbkertiya ku dewama xeta Enk\u00eedo, Herbakos, Beko \u00fb Idr\u00ees\u00ea Bedl\u00ees\u00ee ye, ev \u00e7end sal in li hember\u00ee \u015eore\u015fa Rojava, pir bi zelal\u00ee li \u201cEfr\u00een, Ser\u00ea Kaniy\u00ea, Gir\u00ea Sp\u00ee, \u015e\u00eax Meqs\u00fbd,\u2026hwd\u201d xwe daye der. B\u00ea guman karakter\u00ea han xwed\u00ee xislet\u00ean revoke, nemerd \u00fb k\u00eendar e. Ji ber v\u00ea j\u00ee Enk\u00eedo ji Gilgam\u00ea\u015f pirtir bi israr b\u00fb ku Himbaba b\u00eate tesfiyekirin. Herbakos j\u00ee ji persan pirtir xwestiye Estiyag b\u00ea ku\u015ftin.<\/p>\n<p>\u00cero j\u00ee p\u00ea\u015feng\u00ean \u00eari\u015f\u00ean dagirkeriya Tirk \u00fb \u00e7etey\u00ean w\u00ea y\u00ean fena DAI\u015e \u00fb Elnusra y\u00ean li ser Efr\u00een, Ser\u00ea Kaniy\u00ea, Gir\u00ea Sp\u00ee, \u015eengal, Her\u00eam\u00ean Parastina Medya \u00fb tevah\u00ee xaka Kurdistan\u00ea, neviy\u00ean w\u00ea dendika xwefiro\u015f a n\u00fbkeriy\u00ea ne. Mixabin ev \u00e7\u00eena han ku cih\u00ea xwe di hem\u00fb \u00eari\u015f\u00ean qirker \u00ean bi ser destkeftiy\u00ean Kurdan de digirin, di hem\u00fb her\u00eam\u00ean hatine dagirkirin de, veguher\u00eene am\u00fbra bingeh\u00een a qelandina \u00e7and\u00ee, civak\u00ee \u00fb siyas\u00ee. L\u00ea gelo gengaze di v\u00ea serdema \u015fore\u015fa serxweb\u00fbn \u00fb azadiy\u00ea de ev xeta han bibe xwed\u00ee derfet\u00ean Enk\u00eedo \u00fb Herbakosan? Pirseke ez \u00ea w\u00ea bi gotin\u00ean \u015e. Herekol bibersiv\u00eenim: \u201cb\u00ea guman na. Ji ber ku ast \u00fb \u00e7anda berxwedana ku li ser cografyaya Kurdistan\u00ea belav b\u00fbye, r\u00ea li ber hem\u00fb komplo \u00fb ixanetan, \u00e7iqas mezin bin j\u00ee, girtiye\u201d.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Idr\u00ees Henan Li cih\u00ea ku nirx\u00ean mirov\u00ee b\u00eane berovaj\u00eekirin, t\u00eag\u00een\u00ean dewlet\u00ea bi p\u00ea\u015f dikevin. P\u00ee\u015fey\u00ean ku her ti\u015ft\u00ee li gor\u00ee hi\u015fmendiya sermay\u00ea diafir\u00eenin, xwe radiki\u015f\u00eenin sinc\u00ean mirov\u00ee \u00fb rastiy\u00ean d\u00eerok\u00ee bi awayek\u00ee qebe t\u00ean qulibandin. Ti\u015fta perelel\u00ee v\u00ea xet\u00ea j\u00ee, xwefiro\u015f\u00ee \u00fb dijminantiya ji netewa xwe re ye. Ji xwe bi rastiya dewleta destp\u00eak\u00ea re [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":27782,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"jnews-multi-image_gallery":[],"jnews_single_post":[],"jnews_primary_category":[],"jnews_social_meta":[],"jnews_override_counter":[],"jnews_post_split":[],"footnotes":""},"categories":[8],"tags":[],"class_list":["post-35046","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-quncik-nivis"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/35046","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=35046"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/35046\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":35047,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/35046\/revisions\/35047"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/27782"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=35046"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=35046"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=35046"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}