{"id":32364,"date":"2020-09-07T11:41:10","date_gmt":"2020-09-07T09:41:10","guid":{"rendered":"http:\/\/ronahi.net\/ku\/?p=32364"},"modified":"2020-09-07T11:41:10","modified_gmt":"2020-09-07T09:41:10","slug":"destdireji-u-zimandirejiya-reveberen-dewleta-turk-3","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/?p=32364","title":{"rendered":"Destdir\u00eaj\u00ee \u00fb zimandir\u00eajiya r\u00eaveber\u00ean dewleta Turk (3)"},"content":{"rendered":"<p><em><strong>Derw\u00ea\u015f M. FERHO<\/strong><\/em><\/p>\n<p>Her kes ba\u015f dizane ku r\u00eavebir\u00ean dewleta Turk destdir\u00eaj\u00ee \u00fb zimandir\u00eajiy\u00ea dikin. Ev rast\u00ee j\u00ee di nava YE \u00fb Rojhilata Nav\u00een dibe sedema hin p\u00eevan\u00ean nuh. Bi baweriya Koert Debeuf, zanyarek\u00ee \u015f\u00eeroveger\u00ea siyaset\u00ea, \u201cli Rojhilata Nav\u00een du al\u00ee roleke gir\u00eeng dil\u00eezin. Aliyek aramiy\u00ea, aliy\u00ea din aloziy\u00ea dixwaze. Ev j\u00ee dibe sedema peydab\u00fbna pirsgir\u00eak\u00ean mezin li heman her\u00eam\u00ea \u00fb heweha nakokiy\u00ean k\u00fbr di nav YE de.\u201d<br \/>\nEv \u015f\u00eeroveger bi v\u00ea gotin\u00ea dib\u00eaje: Siyaseta her dewleta YE, her tim, li ser esas\u00ea berjewendiy\u00ean xwe y\u00ean dewlet\u00ee dime\u015fe \u00fb pirraniya caran neyekr\u00eaz\u00ee heye.<br \/>\nLi hember \u015ferrxwaz\u00ee \u00fb plan\u00ean dewleta Turkiy\u00ea, ji 27 dewlet\u00ean YE bes du-s\u00ea heb bi tund\u00ee axaftin, \u00e7endekan xwe kerr \u00fb lal kir, y\u00ean din bi b\u00eadengiya xwe al\u00eegir\u00ean tevl\u00eeheviy\u00ea n\u00ee\u015fan dan.<br \/>\nBer\u00ee niha j\u00ee, YE \u00fb NATO bi hevra, di dema bazara raket\u00ean Rusya de ji bo Turkiy\u00ea neraz\u00eeb\u00fbna xwe n\u00ee\u015f\u00e2n dabin j\u00ee tu gav\u00ean dijwar bi hevra neav\u00eatin. Pirraniya endam\u00ean her du aliyan xwe kerr \u00fb lal kirin.<br \/>\nH\u00eaz\u00ean le\u015fker\u00ee y\u00ean Turkiy\u00ea di Rojava de roleke qir\u00eaj l\u00eestin. Bi taybet\u00ee di dagirkeriya Efr\u00een \u00fb derdor\u00ea w\u00ea de s\u00eenor\u00ea exlaq derbas kirin. E. Macron bi tund\u00ee dij\u00ee Turkiy\u00ea axaiv\u00ee \u00fb NATO rexne kir. W\u00ee di w\u00ea dem\u00ea de got \u201cp\u00eadiviya ji nuh ve niv\u00eesandina dest\u00fbra NATO heye.\u201d Dewlet\u00ean din xwe kerr kirin. Ev j\u00ee b\u00fb sedema domandina siyaseta Turkiy\u00ea ya \u015ferrxwaz. Bi awayek\u00ee tehd\u00eedwar\u00ee dev av\u00eate temamiya YE. Minet ji wan hilneda. Li Suriy\u00ea, Libya, Qatar, Azerbeycan \u00fb \u00e7end ciy\u00ean din le\u015fker\u00ea xwe bi c\u00ee kir. P\u00eakan\u00eena xeyal\u00ean xwe y\u00ean dema Osmaniyan he\u015fkere zind\u00ee kir. Pirraniya endam\u00ean YE, Rusya, YDA \u00fb NATO j\u00ee kerr \u00fb lal in.<br \/>\nGerra Turkiy\u00ea ya ptrol \u00fb gaz\u00ea li nav her\u00eam\u00ean Zeryaya Sip\u00ee wek destdir\u00eajiyeke \u015ferrxwaz t\u00ea \u015f\u00eerovekirin. Yewnan\u00eestan bi dijwar\u00ee hember e. Fransa \u00fb Kibris hemfikir in. L\u00ea di YE j\u00ee neyekr\u00eaz\u00ee he\u015fkere ye. Turkiye j\u00ee v\u00ea dib\u00eene \u00fb guh nade tu h\u00eazan. Weke dil\u00ea xwe dike.<br \/>\nDi 1914 de j\u00ee Dewlet\u00ean Ewropa b\u00fbb\u00fbn du eniy\u00ean dijber. Almanya, Austria-Hongaria \u00fb \u00cetalya di bin eniyek\u00ea bi nav\u00ea Alliantie de, Britanya, Fransa \u00fb Rusya li aliyek\u00ee, ku Tripple Entente dihate bi navkirin de kom b\u00fbb\u00fbn. W\u00ea dem\u00ea j\u00ee Osmaniyan aliy\u00ea Alliantie bijartib\u00fbn \u00fb tev hevalbend\u00ean xwe \u015ferr hunda kirib\u00fb.<br \/>\nDi roja \u00eero de li Rojhilata Nav\u00een j\u00ee meriv du eniyan dib\u00eene. Ne di wateya \u201ceniya Sunniyan\u201d \u00fb \u201cya \u015e\u00ee\u00eeyan.\u201d Li aliyek\u00ee eniya \u015ferrxwaz, (Turkiye, Qatar, Axuy\u00een Musl\u00eem\u00een (ku ji 1928 vir ve heye \u00fb ji 1979 ve xwed\u00ee pi\u015ftgiriya \u00ceran\u00ea ye), \u00fb \u00ceran. Di dema \u015ferr\u00ea h\u00eaz\u00ean \u00ceslam\u00ee de di 2011 de d\u00eesa Turkiye, \u00ceran, \u00fb Qatar bi xurt\u00ee b\u00fbne al\u00eekar\u00ea v\u00ea h\u00eaza \u00ceslam\u00ee. Serokkomar\u00ea Turk Erdogan j\u00ee weke l\u00eederek\u00ee ji aliy\u00ea van h\u00eaz\u00ean rad\u00eekal\u00ea \u00ceslam\u00ee hate qeb\u00fblkirin. W\u00ee j\u00ee teqs\u00eer nekir \u00fb al\u00eekariya v\u00ea h\u00eaza rad\u00eekal domand. YE, YDA \u00fb Rusya j\u00ee ev rast\u00ee did\u00eetin. L\u00ea kerr \u00fb lalb\u00fbna xwe terc\u00eeh kirin.<br \/>\nLi aliy\u00ea din Suud\u00ee Arabistan, Misir, Yek\u00eetiya Em\u00eerat\u00ean Ereb\u00ee, \u00fb \u00cesra\u00eel serk\u00ea Misiriya eniya din dikin. Ev en\u00ee p\u00eavajoy\u00ea xeterek mezin dib\u00eene, siyaseta di \u00e7ar\u00e7eweya aram\u00ee de dixwazin.<br \/>\nBi taybet\u00ee \u015ferrxwaziya dewleta Turk \u00fb hevalbend\u00ean w\u00ea li Rojhilata Nav\u00een tes\u00eera xwe digh\u00eenin gelek her\u00eam\u00ean derdor\u00ea \u00fb dibe sedema tirseke mezin. \u00db mijar ne bes gaz, petrol, s\u00fbnn\u00eeb\u00fbn \u00fb \u015f\u00ee\u00eeb\u00fbn dim\u00eene, l\u00ea ji nuh ve xewn \u00fb xeyal\u00ean parvekirina h\u00eaz \u00fb heb\u00fbna wan her\u00eam\u00ean berfereh e.<br \/>\nEv tes\u00eer xwe di nava saziya YE \u00fb NATO de j\u00ee xwe dide xuyakirin \u00fb r\u00eavebir\u00ean Turk v\u00ea ji xwe re fersend dib\u00eenin. Loma ev destdir\u00eaj\u00ee \u00fb zimandir\u00eaj\u00ee.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Derw\u00ea\u015f M. FERHO Her kes ba\u015f dizane ku r\u00eavebir\u00ean dewleta Turk destdir\u00eaj\u00ee \u00fb zimandir\u00eajiy\u00ea dikin. Ev rast\u00ee j\u00ee di nava YE \u00fb Rojhilata Nav\u00een dibe sedema hin p\u00eevan\u00ean nuh. Bi baweriya Koert Debeuf, zanyarek\u00ee \u015f\u00eeroveger\u00ea siyaset\u00ea, \u201cli Rojhilata Nav\u00een du al\u00ee roleke gir\u00eeng dil\u00eezin. Aliyek aramiy\u00ea, aliy\u00ea din aloziy\u00ea dixwaze. Ev j\u00ee dibe sedema peydab\u00fbna [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":16472,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"jnews-multi-image_gallery":[],"jnews_single_post":[],"jnews_primary_category":[],"jnews_social_meta":[],"jnews_override_counter":[],"jnews_post_split":[],"footnotes":""},"categories":[8],"tags":[],"class_list":["post-32364","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-quncik-nivis"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/32364","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=32364"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/32364\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":32365,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/32364\/revisions\/32365"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/16472"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=32364"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=32364"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=32364"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}