{"id":31079,"date":"2020-07-20T12:50:58","date_gmt":"2020-07-20T10:50:58","guid":{"rendered":"http:\/\/ronahi.net\/ku\/?p=31079"},"modified":"2020-07-20T12:50:58","modified_gmt":"2020-07-20T10:50:58","slug":"di-salvegeran-8an-de-soresa-rojava","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/?p=31079","title":{"rendered":"Di salvegeran 8an de \u015fore\u015fa Rojava"},"content":{"rendered":"<p><em><strong>Zeki Bedran<\/strong><\/em><\/p>\n<p>Salvegera \u015fore\u015fa Rojava ya 8an t\u00ea p\u00eerozkirin. 19\u00ea T\u00eermeh\u00ea destp\u00eakirina \u015fore\u015f\u00ea hat qeb\u00fblkirin. \u015eore\u015fa 2012an dest p\u00ea kir\u00ee di ser re 8 sal derbas b\u00fbn. Di \u00e7end aliyan de dih\u00eaje mirov \u015fore\u015fa Rojava binirx\u00eene. Mirov nikare di gotarek\u00ea de naveroka \u015fore\u015f\u00ea \u00fb bandora kir\u00ee biniv\u00eese. \u00c7awa me got\u00ee di gelek aliyan de encam \u00fb bandora w\u00ea hene. \u015eore\u015fa Rojava ji S\u00fbriyeya dest bi hilwe\u015f\u00een \u00fb belavb\u00fbn\u00ea kir\u00ee derketiye. Li S\u00fbriy\u00ea bi nav\u00ea Bihara Ereban \u00e7alakiy\u00ean dewama tevgera gel dest p\u00ea kirin. L\u00ea pi\u015ft\u00ee ku rejim\u00ea zor bi kar an\u00ee \u00fb y\u00ean hember j\u00ee \u00e7ek rakirin p\u00eavajo ber bi rengek\u00ee din ve \u00e7\u00fb. Gelek dewletan dest av\u00eat v\u00ea pirsgir\u00eak\u00ea. Welat\u00ea weke Tirkiy\u00ea s\u00eenor\u00ean xwe ji h\u00eaz\u00ean \u00e7ekdar re vekirin, pi\u015ftgiriya wan kir \u00fb welat gereke bixw\u00een. Gelek r\u00eaxistin\u00ean weke DAI\u00ea \u00fb El Nusra derketin meydan\u00ea. H\u00eaz\u00ean weke Emer\u00eeka \u00fb Tirkiy\u00ea bi projeya \u201cperwerde bike bi\u00e7ek bike\u201d bi hezaran mirov perwerde kirin \u00fb bi\u00e7ek kirin. Gelek ji van pi\u015ft re tevl\u00ee r\u00eaxistin\u00ean weke DAI\u015e\u00ea b\u00fbn.<\/p>\n<p>DAI\u015e her ku \u00e7\u00fb bih\u00eaz b\u00fb \u00fb b\u00fb r\u00eaxistina her\u00ee destbixw\u00een \u00fb talanker. Dever\u00ean weke \u015eingal \u00fb M\u00fbsil j\u00ee di nav\u00ea de gelek her\u00eam dag\u00eer kirin \u00fb di komkujiyan de derbas kirin. Her ku \u00e7\u00fb DAI\u015e ji bo dinyay\u00ea b\u00fb gefeke mezin. DAI\u015e\u00ea li S\u00fbriy\u00ea ber\u00ea xwe da Kurdan. Ji bo parastina xwe \u00fb her\u00eam\u00ean xwe Kurd j\u00ee ketin tevger\u00ea. Di nava v\u00ea tevl\u00eeheviya bixw\u00een de \u00eeradeya xwe n\u00ee\u015fan dan \u00fb b\u00ea ku bibin d\u00fbvik\u00ea hin h\u00eazan biryardariya parastin \u00fb r\u00eaveberiya xwe dan\u00een meydan\u00ea.<\/p>\n<p>Ti kes ne li bend\u00ea b\u00fb ku Kurd bi nav\u00ea xwe tevl\u00ee p\u00eavajoy\u00ea bibin. Ji ber ku par\u00e7ey\u00ea her\u00ee pi\u00e7\u00fbk y\u00ea Kurdistan\u00ea b\u00fb ti kes\u00ee texm\u00een nedikir ku w\u00ea bi h\u00eaza xwe bikare li ser piy\u00ean xwe bim\u00eene. Otor\u00eeteya rejim\u00ea j\u00ee li her\u00eam\u00ea lewaz b\u00fbb\u00fb \u00fb li hin her\u00eaman j\u00ee ji hev belav b\u00fbb\u00fb. Kurdan ev firset nirxand \u00fb dest bi azadkirina xwe \u00fb erd\u00ea xwe kirin. Kirina karek\u00ee wiha, qet j\u00ee ne rew\u015feke wisa h\u00easan b\u00fb. L\u00ea xebata R\u00eaber Apo ya bi sal\u00ean dir\u00eaj li Rojava, perwerdekirina gel \u00fb derxistina h\u00eaza kadroyan, zem\u00een\u00ea \u015fore\u015f\u00ea \u00fb h\u00eaza \u00eeradey\u00ea derxistib\u00fb meydan\u00ea.<\/p>\n<p>Bi taybet\u00ee pi\u015ft\u00ee ku DAI\u015e\u00ea \u00eari\u015f\u00ee Koban\u00ea kir, li Rojava \u015fore\u015f \u00ead\u00ee ne \u015fore\u015f \u00fb berxwedaneke h\u00ear\u00eam\u00ee b\u00fb. S\u00fbriye tev \u00fb her\u00eam xist bin\u00ea bandora xwe. Koalisyona ku Emer\u00eeka p\u00ea\u015fengiya w\u00ea dike ket nava \u015fer. Di nava dem\u00ea de berxwedana bi p\u00ea\u015fengiya Kurdan rizgariya tevayiya bakur-rojhilat\u00ea S\u00fbriy\u00ea ji DAI\u015e\u00ea \u00fb \u00e7etey\u00ean din bi xwe re an\u00ee. Li her\u00eam\u00ean ji \u00e7eteyan hat\u00een paqijkirin kom\u00een \u00fb meclis hatin avakirin. Ewleyiya gel p\u00eak hat. Li milek\u00ee paqijkirina her\u00eam\u00ea ji dijmin, li mil\u00ea din xwebir\u00eaxistinkirin \u00fb xwebir\u00eavebirin derket meydan\u00ea.<\/p>\n<p>Mirov dikare \u015fore\u015fa li Rojava dest p\u00ea kir\u00ee weke bax\u00e7eyeke li beriy\u00ea j\u00ee binirx\u00eene. \u015eore\u015f bi Kurdan \u00fb her\u00eam\u00ean Kurd l\u00ea dim\u00eenin ve s\u00eenordar nema. B\u00fbguman aliy\u00ea \u015fore\u015f\u00eay\u00ea le\u015fker\u00ee yan j\u00ee berxwedan\u00ea, taybetiya w\u00ea ya siyas\u00ee gir\u00eeng b\u00fb. L\u00ea qerekter\u00ea \u015fore\u015f\u00ea y\u00ea civak\u00ee gir\u00eengtir e. Di nava \u015fore\u015f\u00ea de \u015fore\u015f \u00e7\u00eab\u00fbn. Bi taybet\u00ee ku civak ket tevger\u00ea, xwe bir\u00eaxistin kir \u00fb b\u00fb ku dewlet hebe xwebir\u00eavebirin pir gir\u00eeng e. Li Rojhilata Nav\u00ee gelek ti\u015ft\u00ean n\u00fb di nava xwe de dihew\u00eene. Bi taybet\u00ee tevl\u00eeb\u00fbna jin\u00ea ya \u015fore\u015f\u00ea \u00fb rengday\u00eena \u015fore\u015f\u00ea di d\u00eeroka Rojhilata Nav\u00ee de ya yeke ye. Ya her\u00ee z\u00eade diper\u00e7iq\u00ee \u00fb li dervey\u00ee pol\u00eet\u00eeka \u00fb civak\u00eeb\u00fbn\u00ea may\u00ee jin b\u00fb. Di demeke pir kurt de ji v\u00ea rew\u015f\u00ea derket \u00fb b\u00fb p\u00ea\u015fenga \u015fore\u015f\u00ea. Weke din n\u00ee\u015fan da ku gel dikarin bi hev re \u00fb di nava a\u015ftiy\u00ea de bij\u00een. Kurd, Ereb, Ermen, As\u00fbr\u00ee \u00fb gel\u00ean din di her qad\u00ea de b\u00fbn hevbe\u015f \u00fb hevpar. Li \u015f\u00fbna miliyetgiriy\u00ea r\u00eageza yek\u00eetiya demokrat\u00eek b\u00fb bingeh\u00ea \u015fore\u015f\u00ea. \u015eore\u015f\u00ea derxist hol\u00ea ku mirov b\u00ea ku ji ber bawer\u00ee, fikir \u00fb \u00e7andan xwe pi\u00e7\u00fbk b\u00ean xistin bi hev re bij\u00een. Digel \u00eari\u015f\u00ean dag\u00eerker \u00fb desthilatdaran siyaseta wan ya \u201cpar\u00e7e bike \u00fb bi r\u00ea ve bibe\u201d bi ser neket.<\/p>\n<p>Ji bo fetisandina \u015fore\u015fa Rojava Tirkiy\u00ea serk\u00ea\u015fiya \u00eari\u015fan kir. Bi taybet\u00ee ji bo daw\u00eean\u00eena heb\u00fbna Kurdan \u00fb stat\u00fbya wan bi tevayiya h\u00eaz\u00ean tar\u00ee \u00fb h\u00eaz\u00ean cuda re it\u00eefaq kir. Efr\u00een, Gir\u00ea Sp\u00ee \u00fb Ser\u00ea Kaniy\u00ea hatin dag\u00eerkirin. Bi awayek\u00ee e\u015fkere qirkirina netewey\u00ee kir. Digel van dag\u00eerker\u00ee \u00fb roxandinan Tirkiye dixwaze ti\u015fta hey\u00ee j\u00ee tine bike. Bi hezaran \u00e7etey\u00ean kom kir\u00een di\u015f\u00eene ser \u015fore\u015f\u00ea. \u015eore\u015f hem ji aliye fa\u015f\u00eest\u00ean Tirkan ve, hem ji aliye rejim\u00ea ve di bin\u00ea tehd\u00eed\u00ea de ye. L\u00ea di 8 sal\u00ean bor\u00ee de \u015fore\u015f\u00ea bandora xwe li her\u00eam\u00ea \u00fb li dinyay\u00ea z\u00eade kir. Pi\u015ftgiriyeke mezin ya navnetewey\u00ee satand. Li aliyek\u00ee \u00eari\u015f, li aliyek\u00ee parastin \u00fb berxwedan \u00fb avakirina \u015fore\u015fger\u00ee di nava hev de me\u015fiyan. Pi\u015ft\u00ee niha j\u00ee b\u00ea ku k\u00eamay\u00ee \u00fb sistay\u00ee bikeviy\u00ea, div\u00ea parastin \u00fb avakirina civaka demokrat\u00eek dewam bike. Rawestan t\u00ea wateya av\u00eatina \u015fore\u015f\u00ea nava xeter\u00ea. Tecr\u00fbbeya he\u015ft salan \u00fb destkeftiy\u00ean w\u00ea del\u00eel in ku w\u00ea bi awayek\u00ee xurttir bikarin \u015fore\u015f\u00ea bipar\u00eazin \u00fb bigih\u00eenin serkeftin\u00ea.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Zeki Bedran Salvegera \u015fore\u015fa Rojava ya 8an t\u00ea p\u00eerozkirin. 19\u00ea T\u00eermeh\u00ea destp\u00eakirina \u015fore\u015f\u00ea hat qeb\u00fblkirin. \u015eore\u015fa 2012an dest p\u00ea kir\u00ee di ser re 8 sal derbas b\u00fbn. Di \u00e7end aliyan de dih\u00eaje mirov \u015fore\u015fa Rojava binirx\u00eene. Mirov nikare di gotarek\u00ea de naveroka \u015fore\u015f\u00ea \u00fb bandora kir\u00ee biniv\u00eese. \u00c7awa me got\u00ee di gelek aliyan de encam [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":15622,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"jnews-multi-image_gallery":[],"jnews_single_post":[],"jnews_primary_category":[],"jnews_social_meta":[],"jnews_override_counter":[],"jnews_post_split":[],"footnotes":""},"categories":[8],"tags":[],"class_list":["post-31079","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-quncik-nivis"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/31079","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=31079"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/31079\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":31080,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/31079\/revisions\/31080"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/15622"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=31079"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=31079"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=31079"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}