{"id":30154,"date":"2020-06-19T10:26:26","date_gmt":"2020-06-19T08:26:26","guid":{"rendered":"http:\/\/ronahi.net\/ku\/?p=30154"},"modified":"2020-06-19T10:26:26","modified_gmt":"2020-06-19T08:26:26","slug":"sagirten-sorese-u-kasim-engin","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/?p=30154","title":{"rendered":"\u015eagirt\u00ean \u015fore\u015f\u00ea  \u00fb Kasim Engin"},"content":{"rendered":"<p><em><strong>Meden\u00ee FERHO<\/strong><\/em><\/p>\n<p>\u015eore\u015f \u015fer e, \u015fore\u015fger\u00ee parat\u00eek e.<br \/>\nGotina \u201c\u015fore\u015f \u015fer\u201de, man\u00eedar neb\u00eenin. \u015eore\u015f, guhertineke pirral\u00ee ye, di s\u00eestemek\u00ea de guhertinek bingeh\u00een e. Restorasyon j\u00ee guhertin\u00ean bi\u00e7\u00fbk in \u00fb bi h\u00eazkirina \u015fore\u015f\u00ea ye. Lewma, \u015fore\u015f, ten\u00ea bi h\u00eaza \u00e7ek \u00e7\u00eanabe.<br \/>\nDi tevahiya \u015fore\u015f\u00ean c\u00eehan\u00ea de, mixabin, h\u00eaviy\u00ean gelan hatine \u015fikandin, civak m\u00fbr \u015fikest\u00ee b\u00fbye. Leheng\u00ean \u015fore\u015fan yan hatine ku\u015ftin, yan j\u00ee bi \u201chevkariy\u00ean menf\u00fbr\u201d ji riya \u015fore\u015fger\u00ee d\u00fbrketine.<br \/>\n\u015eore\u015f \u201ca\u015fq\u201d e!.. T\u00eagihi\u015ftina sirr \u00fb raz\u00ean v\u00ea \u201ca\u015fq\u201d\u00ea j\u00ee, her\u00ee ba\u015f li Kurdistan\u00ea t\u00ea d\u00eetin.<br \/>\nLi K\u00fbbay\u00ea hinek\u00ee xuya kir, l\u00ea ji c\u00eehan\u00ea re neb\u00fb mal. S\u00eestema kap\u00eetal\u00eest \u015fore\u015fa K\u00fbba dorp\u00ea\u00e7 kir. Dorp\u00ea\u00e7 \u00fb tecr\u00eeda s\u00eestema kap\u00eetl\u00eest, wek li Imral\u00ee \u00fb Bakur\u00ea Kurdistan\u00ea t\u00ea d\u00eetin, dijwar e. Nav\u00ea w\u00ea, despot\u00eezma emperyal e!&#8230;<br \/>\n\u015eore\u015fa Kurdistan\u00ea, c\u00fbda ye, hem \u00e7ek e, hem gotin e, di reng\u00eeniya bedena \u015eahmaran de, di dil \u00fb ciger\u00ean Promethaus de, ku her roj ji n\u00fb dik\u00ea de, di h\u00eal\u00eena Teyr\u00ea S\u00eem\u00fbr ku Zal\u00ee Zer \u00fb agir\u00ea Kawa de xwe ava dike.<br \/>\nEv sirr \u00fb raz di Zagrosan de ve\u015fart\u00ee ne \u00fb em v\u00ea rastiy\u00ea di jiyana Kasim Eng\u00een \u00fb leheng\u00ean azadiy\u00ea de dib\u00eenin.<br \/>\nSkender\u00ea Mekedon\u00ee j\u00ee di nav de, tu kes\u00ee, bi taybet\u00ee h\u00eaz\u00ean dagirker, ev sirr \u00fb raz\u00ea ku wek \u201ce\u015fq\u201d\u00ea, ji nif\u015fan radest\u00ee nif\u015fan dibe, f\u00eahm nekirine. L\u00eeder\u00ean \u015fore\u015f\u00ean c\u00eehan\u00ea j\u00ee, (em \u015fagirt\u00ean \u00cesa hesab nekin), ev \u201ce\u015fq\u201da mezin, ku senteza hem\u00fb hi\u015fmend\u00ee \u00fb huneran e nasnekirine. Ji xisleta 4&#215;4 k\u00eam mane.<br \/>\nLewma di \u015fore\u015f\u00ean mezin y\u00ean c\u00eehan\u00ea de encam ne hatiye bidestxistin. Gelo sedem \u00e7iye?Pirs ev e \u00fb bersiv j\u00ee di zemtkirina ziman\u00ea diyalekt\u00eeka serdem\u00ea de ye. \u015eore\u015fa Fransa bi gotina \u201cmezin\u201d t\u00ea bi navkirin, b\u00fbye \u00e7avkaniya maf\u00ean mirovan, hiquq\u00ea hemdem\u00ee \u00fb guhertina komar\u00ea. L\u00ea, serk\u00ea\u015f\u00ean \u015eore\u015fa Frana, ziman\u00ea serdem\u00ea zemt nekirin, \u00e7\u00fbne ber giyot\u00een\u00ea \u00fb ligel ser\u00ea wan, ziman\u00ea \u015fore\u015f\u00ea j\u00ee hate j\u00eakirin.<br \/>\n\u015eore\u015fa Fransa xwe ji \u201cjakoben\u00ean bi cizme\u201d rizgar nekir.<br \/>\n\u015eore\u015fa Kurd c\u00fbda ye, l\u00ea dijmin\u00ea gel\u00ea Kurd \u00fb j\u00ee c\u00fbda ne. Dew\u015firmey\u00ean \u201cTurk-\u00ee \u00ceslam\u201d, di xesandinda rew\u015fenb\u00eer \u00fb siyasetmedaran de, di p\u00eakan\u00eena \u201chevkariy\u00ean menfur\u201d de hosta ne. Mussol\u00een\u00ee hinek\u00ee xwe \u015fibandiye \u00cett\u00eehadiy\u00ean dew\u015f\u00eerme, l\u00ea m\u00eajiy\u00ea Musol\u00een\u00ee, du-ray\u00ee (b\u00eabav) n\u00eene, nav li fa\u015f\u00eezma xwe kiriye, l\u00ea ji rev\u00eezyonek berfireh \u00fb w\u00eade ne\u00e7\u00fbye.<br \/>\n\u00cett\u00eehadiy\u00ean dewe\u015f\u00eerme, b\u00eay\u00ee ku nav li s\u00eestema xwe bikin, new\u00ee has mogol\u00ee \u00fb \u00e7etewar\u00ee kar dikin. D\u00eese j\u00ee li hember\u00ee \u015eore\u015fa Kurd, b\u00eamecal dim\u00eene. Du sedem\u00ean v\u00ea hene; yek paradgimeya Ocalan e ku ji \u015fore\u015f\u00ean c\u00eehan\u00ea c\u00fbda sentezek c\u00eehan\u015fim\u00fbl\u00ee p\u00eakan\u00ee ye. Du: \u015eagirt\u00ea, Ocalan, di paradigmey\u00ea de ziman\u00ea serdem\u00ea zemt kirine. Lewma di \u015fer\u00ea li dij\u00ee \u00e7etey\u00ean DAI\u015e\u00ea de, h\u00eaz\u00ean kap\u00eetal\u00eest j\u00ee di nav de, c\u00eehan\u00ea li bil\u00fbra \u015fore\u015fa kurd\u00ee dan, pesn\u00ea deng\u00ea bil\u00fbr \u00fb strana azadiya li Kurdistan\u00ea dan.<br \/>\nDeng\u00ea bil\u00fbr \u00fb \u015fore\u015fa Kurd\u00ee, di du awazan de xuya kiriye: yek azadiya jin\u00ea \u00fb l\u00eelandina li hember\u00ee dewlet\u00ean heydut \u00fb \u00e7eteyan e; deng\u00ea din j\u00ee deng\u00ea leheng\u00ean destan\u00ee \u00fb \u201cgotin\u201da p\u00ea\u015feng\u00ean weke Kasim Eng\u00een \u00fb kamera Xel\u00eel Dax e!&#8230;<br \/>\nEm ji Daniyel P\u00eaxember j\u00ee dikarin m\u00eenakan bidin \u00fb b\u00eajin:Daniyel P\u00eaxember, ji \u201cupen\u00ee\u015fad\u00ean\u201d Zerde\u015ft, ziman\u00ea Tewrat\u00ea afirand, \u201ckulliye\u201dya hawark\u00ea\u015fiya teoloj\u00eek derxiste hol\u00ea, bu \u00e7avkaniya nasnameyek c\u00eehan\u015fim\u00fbl\u00ee.<br \/>\nZiman, vekirina kil\u00eeda \u015fore\u015f\u00ea ye \u00fb em dib\u00eenin ku leheng\u00ean weke Kasim Eng\u00een \u00fb Hal\u00eel Dag, ew kil\u00eeda pirreng\u00ee \u00fb \u00e7eka bu huner \u00fb cewher\u00ea estet\u00eek\u00ee dagirt\u00ee ye.<br \/>\n\u015eore\u015f guhertin e, l\u00ea t\u00eako\u015f\u00eena berdewam ya civakan e. Ziman j\u00ee xwed\u00ee kirina v\u00ea berdewamiy\u00ea ye. Berdewam\u00ee di fir\u00e7eya P\u00eecaso de, di helbest\u00ean Neruda de, di niv\u00ees\u00ean kasim Eng\u00eend e, romana \u201cDemaT\u00fbre\u015fkan\u201d de t\u00ea d\u00eetin. Eger ev neb\u00ea, w\u00ea nikaribe potansiyal fa\u015f\u00eezma zinc\u00eer\u00ean<br \/>\nBi gotina sosyologan, \u201cmirvo bi tevgera xwe \u00fb \u00e7alekiy\u00ean xwe mirov e!&#8230;\u201d Kasim Eng\u00een m\u00eenak e!&#8230; Li hember\u00ee \u201cnekbet-felaket\u201da noker\u00ee \u00fb \u201chevkariy\u00ean menfur\u201d nav\u00ea \u015fore\u015f\u00ea ye.<br \/>\n\u015eore\u015f, eger nebin dibistana civakan, nikarin fanat\u00eezm\u00ea berteref bikin; wek\u00ee li Sowyet\u00eestan\u00ea, dikare bibe \u00e7avkaniya \u201cOblomov\u201dan, weke li Emer\u00eeka hate d\u00eetin, dikare bibe \u00e7avkaniya selefkar\u00ean weke \u201cHec\u00ee Pepe\u201d.<br \/>\nEm dir\u00eaj nakin, \u015fore\u015f \u015fer e !.. Div\u00ea ziman\u00ea \u015eore\u015fa Kurd\u00ee, wek lehengiya t\u00eako\u015feran bi h\u00eaz \u00fb \u201c\u00eeffet\u201d be, dikaribe silm\u00ea berteref bike, zindan \u00cet\u00eehadiy\u00ean Turk-\u00ee \u00eeslam bih\u00eariv\u00eene. Ev w\u00ea israr \u00fb berdewama aq\u00eel ya \u015fer\u00ea berdewam\u00ee ya \u015fore\u015f\u00ea bi h\u00eaz bike.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Meden\u00ee FERHO \u015eore\u015f \u015fer e, \u015fore\u015fger\u00ee parat\u00eek e. Gotina \u201c\u015fore\u015f \u015fer\u201de, man\u00eedar neb\u00eenin. \u015eore\u015f, guhertineke pirral\u00ee ye, di s\u00eestemek\u00ea de guhertinek bingeh\u00een e. Restorasyon j\u00ee guhertin\u00ean bi\u00e7\u00fbk in \u00fb bi h\u00eazkirina \u015fore\u015f\u00ea ye. Lewma, \u015fore\u015f, ten\u00ea bi h\u00eaza \u00e7ek \u00e7\u00eanabe. Di tevahiya \u015fore\u015f\u00ean c\u00eehan\u00ea de, mixabin, h\u00eaviy\u00ean gelan hatine \u015fikandin, civak m\u00fbr \u015fikest\u00ee b\u00fbye. Leheng\u00ean [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":25295,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"jnews-multi-image_gallery":[],"jnews_single_post":[],"jnews_primary_category":[],"jnews_social_meta":[],"jnews_override_counter":[],"jnews_post_split":[],"footnotes":""},"categories":[8],"tags":[],"class_list":["post-30154","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-quncik-nivis"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/30154","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=30154"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/30154\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":30155,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/30154\/revisions\/30155"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/25295"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=30154"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=30154"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=30154"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}