{"id":28140,"date":"2020-04-05T04:00:33","date_gmt":"2020-04-05T02:00:33","guid":{"rendered":"http:\/\/ronahi.net\/ku\/?p=28140"},"modified":"2020-04-03T10:28:44","modified_gmt":"2020-04-03T08:28:44","slug":"gelo-tista-ku-rojane-dimire-mirovahi-yan-benirxbuna-sisteme-ye","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/?p=28140","title":{"rendered":"Gelo Ti\u015fta Ku Rojane Dimire; Mirovah\u00ee Yan B\u00eanirxb\u00fbna S\u00eestem\u00ea Ye?"},"content":{"rendered":"<p><em><strong>Idr\u00ees HENAN<\/strong><\/em><\/p>\n<p>Dunya \u00eero li ber karasatek gelek mezin a hilwe\u015f\u00eener e. Rojeva hem\u00fb c\u00eehan\u00ea v\u00eer\u00fbsa koronay\u00ea ye ku rojane bi sedan mirov dibin mexd\u00fbr\u00ea v\u00ea tehl\u00fbkeya bekt\u00eerobeoloj\u00eek. Mentel\u00eete dib\u00eeje ku; p\u00eaw\u00eeste mirov li ber her kirinek\u00ea carek duduyan dest\u00ea xwe bav\u00eaje ser\u00ea xwe, Eceba kum \u00fb kulik li ser\u00ee ye yan na? \u00cero j\u00ee mirovah\u00ee, bi taybet mirovahiya es\u00eer\u00ea l\u00eeberal\u00eezm\u00ea \u00fb xwediy\u00ean silogan\u00ean ferdperestiy\u00ea ku li ber keviy\u00ea kun\u00ea volkanek\u00ea ne hele ka kum \u00fb kulik li ser\u00ee ye yan na?. Dunyaya zindiy\u00ean bi aqil \u00fb nirx\u00ean ku hildiwe\u015fin li ber ezm\u00fbnek\u00ee mirov\u00ee ne. Gelo ti\u015fta ku rojane dimire mirovat\u00ee yan b\u00eanirxb\u00fby\u00eena s\u00eestema hov a endustiryal e?.<br \/>\n\u00c7end mehin bi sedan anal\u00eez, teor\u00ee \u00fb dah\u00fbrandin\u00ean ku koronay\u00ea digirin dest derdikevin. Bi qas\u00ee wan j\u00ee, r\u00eaxistina tendirustiy\u00ea ya c\u00eehan\u00ee ku saziyek t\u00eakel\u00ee zanista kep\u00eetal a hov e, k\u00eal\u00ee bi k\u00eal\u00ee encam\u00ean van teoriyan ku s\u00eestem\u00ea li ser lingan dih\u00ealin, bi jimar\u00ean mir\u00ee \u00fb p\u00eaketiyan pi\u015ftrast dike. Mirov dib\u00eaje qey ev saziya ku ji ber tenidrustiya mirovahiy\u00ea berpirsiyar e, ji s\u00eestem\u00ean j\u00eader\u00ean koronay\u00ea re veguheriye ma\u015f\u00eeneyek jimartina dengan.<br \/>\nBer\u00ea dema ku mirovek diket ber candan\u00ea, \u015f\u00ean\u00ee \u00fb xizm\u00ean w\u00ee li dora ser\u00ee kom dib\u00fbn \u00fb dig\u00eeriyan \u00fb li xwe dixistin. D\u00fb\u015feka w\u00ee datan\u00een n\u00eeva od\u00ea, meleyek dian\u00een ber ser\u00ea w\u00ee ku ayetan bixw\u00eene \u00fb qirecira derdor\u00ea b\u00fb. Ger h\u00eaviyek \u015f\u00eefay\u00ea j\u00ee heb\u00fbya, ji ber tirsa ji w\u00ea teqs \u00fb heyam\u00ea mirov jiyana xwe ji dest dida. Dilxwe berketiy\u00ea w\u00ee ne, l\u00ea di cewher de kujer ew bi xwe ne.<br \/>\n\u00cero j\u00ee ling\u00ean s\u00eestema navend\u00ee li ber ser\u00ea mirovahiy\u00ea r\u00fbni\u015ftine \u00fb li gor\u00ee xwe lava \u00fb beyt\u00ean pirt\u00fbka zanista ku bi s\u00eestem\u00ea re hov b\u00fbye \u00fb her ti\u015fta zind\u00ee diqel\u00eene, dixw\u00eenin. Ank\u00eat\u00ean derew\u00een \u00ean p\u00eaket\u00ee \u00fb mexd\u00fbr\u00ean serp\u00eahatiya xwe li ser ekranan bi mirovahiya ku jiyana xwe rojane ji dest dide re parve dikin. Hewl didin li ser ke\u015ftiya koronay\u00ea bibin ke\u015ft\u00eevan \u00fb li gor\u00ee r\u00eazika kap\u00eetal a qezenca hov mezin bibin \u00fb s\u00eestema xwe ya hilwe\u015f\u00eener li gor\u00ee encam\u00ean n\u00fb saz bikin \u00fb sedsalek d\u00eetir temen dir\u00eajtir bikin. Ancax ev yek bi z\u00eadekirina dahatuyan \u00fb bi ziwakirina j\u00eader\u00ean xerc \u00fb mesref\u00ea re p\u00eakan be. J\u00eader\u00ean v\u00ea yek\u00ea j\u00ee, li gor\u00ee ideolojiya kap\u00eetal, be\u015fa mirovahiy\u00ea ya ne berhemdar e. Bi gotineke din ji n\u00fb ve d\u00eezay\u00eenkirina akinc\u00eetiya li ser r\u00fby\u00ea goka c\u00eehan\u00ea \u00fb afirandina nif\u015fek\u00ee sentez ku tu ferqa w\u00ee \u00fb ma\u015f\u00eeneyan n\u00een be.<br \/>\nLi gor\u00ee r\u00eazik\u00ean xwezay\u00ea y\u00ean hevr\u00eaziy\u00ea, her ti\u015ftek bi derdora xwe re bi hevr\u00eaz\u00ee di nav t\u00eak\u00eeliyan de ye. \u00c7awa organ\u00ean hundir\u00een \u00ean bedena zindiyan bi hevseng\u00ee tevdigerin \u00fb awaz\u00ea jiyan\u00ea l\u00ea didin, mirov aliy\u00ean razber \u00fb \u015f\u00eanber de j\u00ee di w\u00ea hevsengiya ku jiyan\u00ea dewam dike de ye. L\u00ea r\u00eazika bingeh\u00een a v\u00ea zagona xwezay\u00ee ew e ku; b\u00ea tevgerb\u00fby\u00een hevseng\u00ee \u00e7\u00eanabe. \u00cero j\u00ee hem\u00fb navend \u00fb derdor\u00ean modern\u00eeteya kap\u00eetal di ku\u015ftina mirovahiy\u00ea de di nav w\u00ea hevsengiy\u00ea de ne ku maf\u00ea jiyan\u00ea y\u00ea zindiyan xesib dikin \u00fb li \u015f\u00fbna xweda \u00fb xwezay\u00ea zagon\u00ean xwe y\u00ean jiy\u00een\u00ea ferz dikin. Tu ferqa \u00eero \u00fb duh dema ku belgey\u00ean bihu\u015ft\u00ea li mirovan belav dikirin, n\u00eene. \u00cero j\u00ee heman ti\u015ft\u00ee dikin. Hewl didin m\u00eena wan rojan him felsefa \u00fb him ideolojiya ku tunekirina mirov \u00fb xwezay\u00ea hedef digire, n\u00fbjen bikin. Ji lewre di nav Hevr\u00eaziya Spontan de ne ku li ser heman bingeh\u00ea tevger\u00eena mirovan li her dera c\u00eehan\u00ea, di kenala berjewendiya xwe ya qezenca z\u00eade de biherik\u00eenin. V\u00eer\u00fbsa koronay\u00ea j\u00ee n\u00fbjentir\u00een \u00e7ek\u00ea bekt\u00eerobeoloj\u00eek a modern\u00eeteya kap\u00eetal a p\u00eakan\u00eena v\u00ea hi\u015fmendiya serdest e.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Idr\u00ees HENAN Dunya \u00eero li ber karasatek gelek mezin a hilwe\u015f\u00eener e. Rojeva hem\u00fb c\u00eehan\u00ea v\u00eer\u00fbsa koronay\u00ea ye ku rojane bi sedan mirov dibin mexd\u00fbr\u00ea v\u00ea tehl\u00fbkeya bekt\u00eerobeoloj\u00eek. Mentel\u00eete dib\u00eeje ku; p\u00eaw\u00eeste mirov li ber her kirinek\u00ea carek duduyan dest\u00ea xwe bav\u00eaje ser\u00ea xwe, Eceba kum \u00fb kulik li ser\u00ee ye yan na? \u00cero j\u00ee [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":27782,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"jnews-multi-image_gallery":[],"jnews_single_post":[],"jnews_primary_category":[],"jnews_social_meta":[],"jnews_override_counter":[],"jnews_post_split":[],"footnotes":""},"categories":[8],"tags":[],"class_list":["post-28140","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-quncik-nivis"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/28140","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=28140"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/28140\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":28142,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/28140\/revisions\/28142"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/27782"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=28140"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=28140"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=28140"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}