{"id":26788,"date":"2020-02-09T04:00:56","date_gmt":"2020-02-09T04:00:56","guid":{"rendered":"http:\/\/ronahi.net\/ku\/?p=26788"},"modified":"2020-02-07T14:15:43","modified_gmt":"2020-02-07T14:15:43","slug":"politikayen-rusya-yen-li-ser-kurdan-8","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/?p=26788","title":{"rendered":"Pol\u00eet\u00eekay\u00ean R\u00fbsya Y\u00ean Li Ser Kurdan 8"},"content":{"rendered":"<p><em><strong>S\u00eepan \u015e\u00eenda<\/strong><\/em><\/p>\n<p><strong>\u00a0<\/strong>\u00a0Her ku di\u00e7\u00fb t\u00eakiliy\u00ean R\u00fbsya \u00fb Tirkiye li ser berjewendiy\u00ean wan y\u00ean netew\u00ee xurttir dib\u00fb. R\u00fbsya, pi\u015ft\u00ee civ\u00een \u00fb konferans\u00ean li So\u00e7\u00ee \u00fb Astana bi Tirkiye \u00fb \u00ceran\u00ea re \u00e7\u00eakirin, \u00ead\u00ee bi awayek\u00ee e\u015fkeretir li himber\u00ee Kurdan \u00fb maf\u00ean Kurdan tevgeriya. \u00cad\u00ee R\u00fbsya j\u00ee bi hevalbend\u00ean xwe Tirkiye \u00fb \u00ceran\u00ea re b\u00fbb\u00fb \u201cdiz\u00ea b\u00ear\u00eek\u00ea\u201d d\u00eesa. Ew plan\u00ean qir\u00eaj y\u00ean dijber\u00ee Kurdan hemiya bi hev re amade dikirin \u00fb bi hev re j\u00ee er\u00ea dikirin. Her \u00e7end R\u00fbsya d\u00eesa di derbar\u00ea hevd\u00eetin\u00ean Cenevr\u00ea y\u00ean di 2016&#8217;\u00ea de p\u00eakhat\u00een de carna digot div\u00ea PYD li ser nav\u00ea Kurdan tevl\u00ee hevd\u00eetin\u00ean Cenevre bibe, l\u00ea d\u00eesa ev daxwiyaniy\u00ean \u00e7apemeniy\u00ea y\u00ean tekt\u00eek\u00ee b\u00fbn \u00fb Tirkiye \u00e7i digot R\u00fbsya j\u00ee ew er\u00ea dikir. Di Kurd\u00ee de ji bo van kesan, rew\u015fan wiha gotinek heye: <strong>Dev nerm \u00ea pi\u015ft hi\u015fk<\/strong>! Hebe nebe, p\u00ea\u015fiy\u00ean Kurdan ev gotin ji bo R\u00fbsan gotine. Dema mirov ber\u00ea xwe dide axavtin\u00ean wan gelek\u00ee nerm \u00fb mirov na\u00ea\u015f\u00eenin, l\u00ea bel\u00ea derb\u00ean her\u00ee mezin ji xwediy\u00ea van gotinan dat\u00eenin. R\u00fbsya ji bona dil\u00ea Kurdan xwe\u015f bike, ji aliyek\u00ee ve digot div\u00ea hevd\u00eetin\u00ean Cenevre ji b\u00eay\u00ee Kurdan \u00e7\u00eanebe \u00fb ji aliy\u00ea din ve j\u00ee digot n\u00fbner\u00ea Netew\u00ean Yekb\u00fby\u00ee \u00e7i biryar\u00ea bide ew raz\u00ee ne. Pol\u00eet\u00eeka R\u00fbsya ya esas\u00ee ev b\u00fb di derbar\u00ea Kurdan de. Wez\u00eer\u00ea Kar\u00ean Derve y\u00ea R\u00fbsya Sergey Lavrov ji aliyek\u00ee ve digot S\u00fbriye %15 ji Kurdan p\u00eak t\u00ea \u00fb ji aliy\u00ea din ve j\u00ee Tirkiye \u00e7i digot ew\u00ee j\u00ee digot bila ezben\u00ee! Pi\u015ft\u00ee Tirkiye di 2019&#8217;\u00ea de gef li Rojava xwarin \u00fb \u00ear\u00ee\u015f\u00ee Rojava kir\u00ee j\u00ee, d\u00eesa R\u00fbsya j\u00ee weke her car\u00ea jined\u00eet\u00ee ve hat. Serok\u00ea R\u00fbsya Vlad\u00eem\u00eer P\u00fbt\u00een ji serok komar\u00ea Tirkiy\u00ea Erdoxan re bi riya telefon\u00ea dib\u00eaje \u201c<strong>div\u00ea we hay\u00ee j\u00ea hebe ku zerer negih\u00ea p\u00eavajoya a\u015ftiya S\u00fbriy\u00ea.<\/strong>\u201d Di 10&#8217;\u00ee Cotmeha 2019&#8217;an de Konseya Ewlekariy\u00ea ya Netew\u00ean Yekb\u00fby\u00ee di civ\u00eena xwe de xwest ku ji ber \u00ear\u00ee\u015fkirina li ser Rojava Tirkiye birecim\u00eene, l\u00ea R\u00fbsya di gel Emer\u00eeka di civ\u00een\u00ea de li himber\u00ee recimandina Tirkiy\u00ea derket. Pi\u015ft\u00ee \u00ear\u00ee\u015fa Tirkiye ya li ser Rojava ji, R\u00fbsya d\u00eesa kete di nava hewldanan de \u00fb plan\u00ean xwe y\u00ean qir\u00eaj berhevde birin \u00fb an\u00een ku ka w\u00ea \u00e7awe bikaribe Kurdan pitir b\u00eaxe di nava tengiy\u00ea \u00fb b\u00ea\u00e7aretiy\u00ea de. Jib\u00fbna Kurdan tesl\u00eem\u00ee rej\u00eema Baas bike, hem\u00ee qir\u00eaj\u00ee kirin. Ev hewldan\u00ean w\u00ea heta niha ji didomin.<\/p>\n<p>Bel\u00ea eve tam sed sal in R\u00fbsya ya \u201c\u015fore\u015fger\u201d \u201cli gor\u00ee\u201d r\u00eageza \u201cher netew dikare qedera xwe diyar bike\u201d qa\u015fo tevdigere!. Eve sed sal in R\u00fbsya li himber\u00ee per\u00e7ekirina axa Kurdan, per\u00e7iqandin, qetilkirin, sergumkirina wan b\u00eadeng maye \u00fb pirr\u00ea caran ji di pi\u015ft perd\u00ea de b\u00fbye \u015fir\u00eek \u00fb pi\u015ftgir\u00ea van planan \u00fb \u00e7\u00eaker\u00ean van planan. Eve sed sal in Kurd ji aliy\u00ea \u00e7ar dewletan ve t\u00eane per\u00e7iqadin, qirkirin, qirkirina \u00e7and\u00ee \u00fb pi\u015faftina s\u00eestemat\u00eek li ser wan t\u00ea kirin, \u00ee\u015fkence li jin \u00fb zarok, p\u00eer \u00fb ciwan\u00ean Kurdan t\u00ea kirin, Kurd t\u00eane qetilkirin, siyasetmedar\u00ean Kurdan bi dehan salan di girt\u00eegehan de dim\u00eenin, l\u00ea rojek ji roj\u00ean xwid\u00ea R\u00fbsya li himber\u00ee van kiryar\u00ean qir\u00eaj gotinek negotiye \u00fb deng\u00ea xwe dernexistiye. Her tim jined\u00eet\u00eeve hatiye. Heta ew bi xwe ji li himber\u00ee Kurd\u00ean li welat\u00ea xwe de hema b\u00eaje heman pol\u00eet\u00eeka me\u015fandiye. Di sala 1946&#8217;\u00ea jiberiya \u00ceran \u00ear\u00ee\u015f\u00ee Mahabad\u00ea bike, di sala 2018 \u00fb 2019&#8242; an de Tirkiye jiberiya \u00ear\u00ee\u015f\u00ee Rojava bike bi R\u00fbsya re r\u00fbni\u015ftine \u00fb lihevkirine. Bel\u00ea rastiya R\u00fbsya ya li himber\u00ee Kurdan \u00fb ti\u015fta ku eve sed sal in R\u00fbsya lay\u00eaq\u00ee Kurdan d\u00eet\u00ee ev e. Di rastiy\u00ea de pol\u00eet\u00eekay\u00ean R\u00fbsya y\u00ean li himber\u00ee Kurdan her tim stratej\u00eek b\u00fbye. Ev stratej\u00ee ji li gor\u00ee serneketina Kurdan hatiye avakirin.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>S\u00eepan \u015e\u00eenda \u00a0\u00a0Her ku di\u00e7\u00fb t\u00eakiliy\u00ean R\u00fbsya \u00fb Tirkiye li ser berjewendiy\u00ean wan y\u00ean netew\u00ee xurttir dib\u00fb. R\u00fbsya, pi\u015ft\u00ee civ\u00een \u00fb konferans\u00ean li So\u00e7\u00ee \u00fb Astana bi Tirkiye \u00fb \u00ceran\u00ea re \u00e7\u00eakirin, \u00ead\u00ee bi awayek\u00ee e\u015fkeretir li himber\u00ee Kurdan \u00fb maf\u00ean Kurdan tevgeriya. \u00cad\u00ee R\u00fbsya j\u00ee bi hevalbend\u00ean xwe Tirkiye \u00fb \u00ceran\u00ea re b\u00fbb\u00fb \u201cdiz\u00ea [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":25418,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"jnews-multi-image_gallery":[],"jnews_single_post":[],"jnews_primary_category":[],"jnews_social_meta":[],"jnews_override_counter":[],"jnews_post_split":[],"footnotes":""},"categories":[8],"tags":[],"class_list":["post-26788","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-quncik-nivis"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/26788","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=26788"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/26788\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":26789,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/26788\/revisions\/26789"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/25418"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=26788"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=26788"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=26788"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}