{"id":25861,"date":"2019-12-28T04:00:03","date_gmt":"2019-12-28T04:00:03","guid":{"rendered":"http:\/\/ronahi.net\/ku\/?p=25861"},"modified":"2019-12-27T10:25:01","modified_gmt":"2019-12-27T10:25:01","slug":"politikayen-rusya-li-ser-kurdan-2","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/?p=25861","title":{"rendered":"Pol\u00eet\u00eekay\u00ean R\u00fbsya Li Ser Kurdan  2"},"content":{"rendered":"<p><em><strong>S\u00eepan \u015e\u00eenda<\/strong><\/em><\/p>\n<p>Hefteya bor\u00ee me dest bi r\u00eazeniv\u00eeseke n\u00fb kir. Em\u00ea pol\u00eet\u00eekay\u00ean R\u00fbsya li ser Kurdan y\u00ean v\u00ea sedsala daw\u00ee hinek\u00ee anal\u00eez bikin. Pi\u015ft\u00ee \u015eore\u015fa Cotmeha 1917an R\u00fbsya, doz \u00fb daxwaziy\u00ean ku heta w\u00ea roj\u00ea ji Osmaniyan dikirin dan aliyek\u00ee \u00fb peyman\u00ean e\u015fkere-xef y\u00ean di navbera \u00c7ar\u00ea R\u00fbsya \u00fb Dewlet\u00ean din y\u00ean al\u00eegir de hat\u00een destn\u00ee\u015fankirin, hem\u00ee de-facto betal kirin. Di nava wan de Peymana Syks-Pickot \u00fb Protokola Petrograd ya di 1916\u2019an de hat\u00een pejirandin j\u00ee hene. Li gor\u00ee v\u00ea peyman \u00fb protokol\u00ea pareke mezin ji Kurdistan\u00ea gihatib\u00fb R\u00fbsya. L\u00eabel\u00ea R\u00fbsya heta w\u00ea roj\u00ea -li gor\u00ee d\u00eerokniv\u00ees\u00ean Tirkan \u201cMesela \u015eerq\u00ea\u201d- her \u00fb her bi taybet\u00ee pirsgir\u00eaka Ermeniyan di rojev\u00ea de digirt \u00fb li ser v\u00ea disekin\u00ee. Ewqas gir\u00eeng did\u00eet ku di Peyman\u00ean Ayestefanos \u00fb Berl\u00een\u00ea de y\u00ean 1878\u2019an hat\u00een destn\u00ee\u015fankirin, maf\u00ea Ermeniyan \u00fb pa\u015froja wan xistiye her du peymanan de j\u00ee. L\u00ea pi\u015ft\u00ee \u015eore\u015fa Cotmeh\u00ea pol\u00eet\u00eekay\u00ean R\u00fbsya y\u00ean bi Tirkan re ji bin\u00ee hatine guhertin. \u00cad\u00ee ne neyar, wek hevkarek\u00ee ji w\u00ea roj\u00ea ve n\u00eaz\u00eek\u00ee Tirkan dibe \u00fb pi\u015ftgiriya wan dike. 16\u00ea Adara 1921\u2019\u00ea bi Tirk\u00ean h\u00ea neb\u00fby\u00een dewlet re j\u00ee Peymana Moskowa destn\u00ee\u015fan dikin. Ev ji n\u00ee\u015fana destp\u00eakeka n\u00fb ye. Pol\u00eet\u00eekay\u00ean Sovyet R\u00fbsya y\u00ean li ser Kurdan j\u00ee li gor\u00ee giyan\u00ea v\u00ea dema n\u00fb t\u00ea honandin. Del\u00eela v\u00ea pol\u00eet\u00eekay\u00ea ya yekem\u00een j\u00ee komkujiya sala 1921\u2019\u00ea ya li himber\u00ee Serhildana Qo\u00e7gir\u00ee ye. Sovyet R\u00fbsya v\u00ea komkujiy\u00ea ji ned\u00eet\u00ee ve t\u00ea \u00fb b\u00eadeng dim\u00eene. Ji w\u00ea roj\u00ea ve ne li Tirkiy\u00ea ten\u00ea, herwiha li \u00ceran, iraq \u00fb S\u00fbriy\u00ea j\u00ee li hember\u00ee komkujiy\u00ean li ser Kurdan heman pol\u00eet\u00eeka \u015fopandina \u00fb b\u00eadengmay\u00een\u00ea didom\u00eene. Di Serhildana \u015e\u00eax Se\u00eed ya 1925an de ji deh hezaran z\u00eadetir Kurd t\u00ean ku\u015ftin, l\u00eabel\u00ea R\u00fbsya bertekeke d\u00eeplomat\u00eek j\u00ee nade Tirkiy\u00ea. Herwiha di Serhildana Agir\u00ee -1926-1930- \u00fb komkujiya Geliy\u00ea Z\u00eelan de -1930-, di komkjjiya D\u00earsim\u00ea de -1937-38- ji Sovyet R\u00fbsya ti deng derneketine. Jixwe Sovyet R\u00fbsya Tirkiye wek \u201c\u015fore\u015fger\u201d dib\u00eene, serhildan\u00ean Kurdan bi dev\u00ea d\u00eeroka Tirk ya ferm\u00ee \u015f\u00eerove dike \u00fb wek hevkarek\u00ee komara tirk y\u00ea xef tevdigere. Ew j\u00ee daxwaziy\u00ean Kurdan y\u00ean netewey\u00ee wek \u00eedeolojiya tirk ya ferm\u00ee, wek daxwaziy\u00ean pa\u015fvero, feodal, ol\u00ee, l\u00eestok\u00ean emperyal\u00eestan dib\u00eene. Bi kurtay\u00ee di navbera her du \u015eer\u00ean C\u00eehan\u00ea de pol\u00eet\u00eekay\u00ean Sovyet R\u00fbsya y\u00ean derbar\u00ea Kurdan de, jined\u00eet\u00eenvehatin \u00fb b\u00eadengmay\u00een e. Heta di pi\u015ft perd\u00ea de ji aliy\u00ea pol\u00eet\u00eek \u00fb d\u00eeplomat\u00eek ve pi\u015ftgiriya qatil\u00ean Kurdan kiriye. Gir\u00eaday\u00ee v\u00ea pol\u00eet\u00eekay\u00ea, Kurdistana Sor a Otonom ya li La\u00e7\u00een\u00ea sala 1923yan hatiye avakirin. Pi\u015ft\u00ee 3 salan, ji bo xatir\u00ea t\u00eakiliy\u00ean wan y\u00ean dostane y\u00ean bi c\u00eeran\u00ean wan Tirkiye-\u00ceran\u00ea re, ji aliy\u00ea Sovyet R\u00fbsyay\u00ea ve Otonomiya Kurdistana Sor t\u00ea betalkirin. Pi\u015ft\u00ee v\u00ea j\u00ee Sovyet R\u00fbsya Kurd\u00ean li Kafkasyay\u00ea, ji bo xatir\u00ea \u201cc\u00eeran\u00ean-hevkar\u00ean xwe\u201d ko\u00e7ber\u00ee Asya Nav\u00ee dike.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>S\u00eepan \u015e\u00eenda Hefteya bor\u00ee me dest bi r\u00eazeniv\u00eeseke n\u00fb kir. Em\u00ea pol\u00eet\u00eekay\u00ean R\u00fbsya li ser Kurdan y\u00ean v\u00ea sedsala daw\u00ee hinek\u00ee anal\u00eez bikin. Pi\u015ft\u00ee \u015eore\u015fa Cotmeha 1917an R\u00fbsya, doz \u00fb daxwaziy\u00ean ku heta w\u00ea roj\u00ea ji Osmaniyan dikirin dan aliyek\u00ee \u00fb peyman\u00ean e\u015fkere-xef y\u00ean di navbera \u00c7ar\u00ea R\u00fbsya \u00fb Dewlet\u00ean din y\u00ean al\u00eegir de hat\u00een [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":25418,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"jnews-multi-image_gallery":[],"jnews_single_post":[],"jnews_primary_category":[],"jnews_social_meta":[],"jnews_override_counter":[],"jnews_post_split":[],"footnotes":""},"categories":[8],"tags":[],"class_list":["post-25861","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-quncik-nivis"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/25861","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=25861"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/25861\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":25862,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/25861\/revisions\/25862"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/25418"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=25861"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=25861"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=25861"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}