{"id":238574,"date":"2026-07-15T08:43:46","date_gmt":"2026-07-15T06:43:46","guid":{"rendered":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/?p=238574"},"modified":"2026-07-15T08:43:46","modified_gmt":"2026-07-15T06:43:46","slug":"dirok-bira-civakan-e","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/?p=238574","title":{"rendered":"D\u00eerok b\u00eera civakan e"},"content":{"rendered":"<p><strong>R\u00eanas Efr\u00een<\/strong><\/p>\n<p>D\u00eerok zanisteke li ser tevahiya jiyana civak\u00ee ya mirovan l\u00eakol\u00een dike. Cih, dem, sedem, encam \u00fb berhem\u00ean destkeft\u00ee digire dest. Mijara d\u00eerok\u00ea bi hem\u00fb aliy\u00ean xwe ve b\u00fbyer \u00fb serp\u00eahatiy\u00ean mirovahiy\u00ea ne. D\u00eerok ne ten\u00ea haf\u00eezayeke civak\u00ee ye ku b\u00fbyeran tomar dike, l\u00ea bel\u00ea ew derg\u00fb\u015fa gerd\u00fbn\u00ea ye, rastiy\u00ean mirovahiy\u00ea nif\u015f bi nif\u015f dipar\u00eaze \u00fb ji bo civak\u00ean n\u00fbjen dike rastiyeke l\u00eaveger\u00een\u00ea. Yek ji zanist\u00ean civak\u00ea ye, lewra p\u00eaw\u00eest e bi r\u00eabazeke diyar b\u00ea l\u00eakol\u00eenkirin. Her ku dem di ser mirovahiy\u00ea re bibore, dibe mal\u00ea d\u00eerok\u00ea. M\u00eenak, her p\u00eavajo bi ser\u00ea xwe d\u00eerokeke. Di v\u00ea watey\u00ea de j\u00ee li hember d\u00eerok\u00ea bi eniyeke paqij \u00fb vekir\u00ee, li p\u00ea\u015fber\u00ee pa\u015f\u00earoj\u00ea bi h\u00eaviyek mezin mirov radibe \u00fb r\u00ea werdigere. B\u00eaguman encam serkeftin e.<\/p>\n<p>Di ron\u00eekirina b\u00fbyer\u00ean d\u00eerok\u00ee de xal\u00ean bingeh\u00een ev in: B\u00fbyer\u00ean d\u00eerok\u00ee di dem\u00ean bor\u00ee de, di dem \u00fb cih\u00ean diyar de derketine hol\u00ea. Derdor\u00ean cograf\u00eek \u00fb merc\u00ean xwezay\u00ee y\u00ean civaka jiyay\u00ee pir gir\u00eeng in. Away\u00ea jiyan\u00ea \u00fb p\u00ea\u015fketin\u00ean wan, gir\u00eaday\u00ee rew\u015fa wan a cograf\u00eek e. Bi bandora d\u00eerok \u00fb cografyay\u00ea xwediy\u00ea xislet\u00ean cih\u00eawaz in ku ev yek \u00eero j\u00ee bi h\u00easan\u00ee t\u00ea d\u00eetin. Di encama v\u00ea yek\u00ea de herik\u00eena d\u00eerok\u00ea, li derdor\u00ean cih\u00ea de bi away\u00ean cuda p\u00eak hatine. Ti\u015ftek b\u00ea dem \u00fb b\u00ea cih nabe.<\/p>\n<p>Em di nav xebat \u00fb t\u00eako\u015f\u00eeneke d\u00eerok\u00ee de ne, l\u00ea ti tevgereke \u015fore\u015fger ewqas\u00ee l\u00eadan\u00ea qeb\u00fbl nake. Wek\u00ee ku t\u00ea zan\u00een d\u00eerok bi qas\u00ee \u00eefadeya b\u00eer \u00fb hafizeya civak\u00ee ye, ewqas j\u00ee \u00eefadeya em k\u00ee ne, ji kur hatine \u00fb \u00e7awa dij\u00een e j\u00ee. Li dij\u00ee d\u00eeroka serdestan, derxistina hol\u00ea ya d\u00eeroka me ya cewher\u00ee, watedarkirin \u00fb li ser w\u00ea avakirina p\u00ea\u015feroj\u00ea, sedema heb\u00fbn \u00fb nasnameya me ye. Bi xwed\u00eederketina hem\u00fb m\u00eeras\u00ean d\u00eerok\u00ea y\u00ea civaka exlaq\u00ee-pol\u00eet\u00eek, hegemonyaya pergala kap\u00eetal\u00eest derbas kir \u00fb di asta her\u00eam\u00ee-gerd\u00fbn\u00ee de hesta h\u00eav\u00ee, bawer\u00ee, moral \u00fb jiyana azad di nav mirovahiy\u00ea de afirand. D\u00eerok bi aliy\u00ean xwe y\u00ean heyber\u00ee \u00fb rewan\u00ee ve pireke di navbera dema derbasb\u00fby\u00ee \u00fb dema b\u00ea de hatiye sazkirin e \u00fb guft\u00fbgoyeke berdewam e.<\/p>\n<p>C\u00eevaka ku d\u00eeroka xwe nizane, di\u015fibe mirovek hi\u015f\u00ea xwe windakir\u00ee. Di heman dem\u00ea de piraniya d\u00eeroka mirovahiy\u00ea bi dest\u00ea dagirker \u00fb desthilatan hatiye niv\u00ees\u00een. Lewma d\u00eerok gelek\u00ee hatiye berovaj\u00eekirin \u00fb gelek aliy\u00ean w\u00ea di tariy\u00ea de mane. Mebest ew e, ew ti\u015ft\u00ean heya niha mirov f\u00ear b\u00fbne, dibe ku gelek ji wan bigihin rastiya xwe ya resen \u00fb b\u00eane guhertin. Ji bo gel\u00ea Kurd f\u00earb\u00fbna d\u00eerok\u00ea pir gir\u00eeng e.<\/p>\n<p>D\u00eerok, hi\u015f \u00fb b\u00eera mirovahiy\u00ea ye. D\u00eerok ji bo bi zaneb\u00fbn saz\u00fbmankirina dema b\u00ea j\u00eadera her\u00ee gir\u00eeng e \u00fb p\u00eaw\u00eest e mirov ser\u00ee l\u00ea bide.<\/p>\n<p>Em nikarin d\u00eerok\u00ea ji hev du qut bikin \u00fb li gor\u00ee \u015fert \u00fb merc\u00ean serdestan veb\u00eajin, gotina ku dib\u00eaje: &#8220;Y\u00ean serkeft\u00ee d\u00eerok\u00ea diniv\u00ees\u00eenin&#8221; gotineke tew\u015f e \u00fb nabe mal\u00ea d\u00eerok\u00ea, ji ber ku xwediy\u00ean d\u00eeroka bi hezar salan civak in \u00fb \u00e7end\u00een civak rast\u00ee qirkirinan hatibin \u00fb nikar\u00eebin d\u00eerok rast \u015f\u00eerove kiribin, b\u00eaguman rastiyeke ve\u015fart\u00ee di nava d\u00eerok\u00ea de hi\u015ftine, \u015fopeke ku nay\u00ea windakirin \u00fb herifandin li pey xwe hi\u015ftin e, vaye \u015f\u00fbnwar\u00ean d\u00eerok\u00ee \u00e7end\u00een rast\u00ee topbaran, erdhej \u00fb guhertina demograf\u00eek hatine j\u00ee, l\u00ea d\u00eesa ji aliy\u00ea xwediy\u00ean xwe ve weke ronahiy\u00ea t\u00ea d\u00eetin. Civak bi niv\u00eesandina d\u00eerok\u00ea b\u00eer \u00fb haf\u00eezeya xwe dike rastiyeke ku ney\u00ea windakirin. Nexasim gel\u00ea kurd di r\u00eave\u00e7\u00fbna d\u00eerok\u00ea de \u00e7end\u00een rast\u00ee jihol\u00earakirina d\u00eeroka xwe ya kevnar hatin, \u00e7end\u00een h\u00eaz\u00ean dagirker \u015f\u00fbnwar\u00ean d\u00eerok\u00ee binav kirin \u00fb hewla t\u00eakbirina n\u00ee\u015faney\u00ean heb\u00fbna gel\u00ea kurd kirin, encam serkeftina \u00eerade \u00fb \u00e7anda bi hezar\u00ea salan a gel\u00ea kurd b\u00fb. Ji ber ku dara ku li ser koka xwe \u015f\u00een bibe, tu heb\u00fbn nikare w\u00ea bi temam\u00ee ji cih \u00fb koka w\u00ea bike \u00fb winda bike<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>R\u00eanas Efr\u00een D\u00eerok zanisteke li ser tevahiya jiyana civak\u00ee ya mirovan l\u00eakol\u00een dike. Cih, dem, sedem, encam \u00fb berhem\u00ean destkeft\u00ee digire dest. Mijara d\u00eerok\u00ea bi hem\u00fb aliy\u00ean xwe ve b\u00fbyer \u00fb serp\u00eahatiy\u00ean mirovahiy\u00ea ne. D\u00eerok ne ten\u00ea haf\u00eezayeke civak\u00ee ye ku b\u00fbyeran tomar dike, l\u00ea bel\u00ea ew derg\u00fb\u015fa gerd\u00fbn\u00ea ye, rastiy\u00ean mirovahiy\u00ea nif\u015f bi nif\u015f [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":226214,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"jnews-multi-image_gallery":[],"jnews_single_post":[],"jnews_primary_category":[],"jnews_social_meta":[],"jnews_override_counter":[],"jnews_post_split":[],"footnotes":""},"categories":[8],"tags":[],"class_list":["post-238574","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-quncik-nivis"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/238574","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=238574"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/238574\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":238575,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/238574\/revisions\/238575"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/226214"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=238574"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=238574"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=238574"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}