{"id":238116,"date":"2026-06-28T08:04:50","date_gmt":"2026-06-28T06:04:50","guid":{"rendered":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/?p=238116"},"modified":"2026-06-28T08:04:50","modified_gmt":"2026-06-28T06:04:50","slug":"siyaseta-mesandina-k-rize-ya-bikontrol","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/?p=238116","title":{"rendered":"Siyaseta me\u015fandina k r\u00eez\u00ea ya bikontrol!"},"content":{"rendered":"<p><strong>P\u00eajder Altan<\/strong><\/p>\n<p>R\u00fbxm\u00ea hem\u00fb asteng\u00ee, operasyon\u00ean hi\u015fmend\u00ee, kaos \u00fb kr\u00eez\u00ean siyas\u00ee, p\u00eavajoya \u201cA\u015ft\u00ee \u00fb Civaka Demokrat\u00eek\u201d a ji aliy\u00ea R\u00eaber Apo ve hatiye destp\u00eakirin, berdewam dike. Qa\u015fo hikumeta AKP-MHP\u2019\u00ea d\u00ea ji bo gavav\u00eatin\u00ea di meha Hez\u00eeran\u00ea de Parlementoya Tirkiy\u00ea de hin madey\u00ean zagonan derxistib\u00fbya. L\u00ea derneket \u00fb wek e hincet j\u00ee li benda encama ji \u015fer\u00ea \u00ceran, Amer\u00eeka \u00fb \u00cesra\u00eel\u00ea derkeve n\u00ee\u015fan dan.<\/p>\n<p>Dema mirov li van hem\u00fb ge\u015fedanan din\u00eare, xuya dibe ku desthiladariya dewleta Tirk ne di l\u00eager\u00eenek a\u015ftiy\u00ea ya rast de ye. Stratejiyek tasfiye \u00fb kontrolek\u00ee ku bi dem\u00ea re hatiye hi\u015ftin dime\u015f\u00eene. Ango pirsgir\u00eaka Kurd ne ji bo \u00e7areseriy\u00ea, berovaj\u00ee her tim ji bo bir\u00eavebirin\u00ea di bin nav \u201cP\u00eavajoy\u00ea\u201d de dizivr\u00eene. Armanca v\u00ea aqil\u00ea j\u00ee ew e ku t\u00eako\u015f\u00eena civakek\u00ea ya ku bi \u00eenkar \u00fb \u00eemhay\u00ea nikarib\u00fb xilas bike, evcar bi operasyon\u00ean hi\u015fmend\u00ee, westakirin \u00fb nediyarb\u00fbn\u00ea lawaz bike.<\/p>\n<p>Li Tirkiye \u00fb Bak\u00fbr\u00ea Kurdistan\u00ea j\u00ee \u00fb li S\u00fbriye \u00fb Rojavay\u00ea Kurdistan\u00ea heman stratej\u00ee \u00fb aqil\u00ea dixwaze bide me\u015fandin. Niha li Ba\u015f\u00fbr\u00ea Kurdistan\u00ea j\u00ee l\u00ea bi versiyonek cuda bixe meriyet\u00ea. Li ser masey\u00ea peyam\u00ean diyalog\u00ea didin l\u00ea di qad\u00ea de zext \u00fb xapandin berdewam dikin; ji aliyek\u00ea ve derdikevin ragihandinan de gotin\u00ean \u00e7areseriy\u00ea bikar t\u00eenin an j\u00ee didin bikaran\u00een, ji aliy\u00ea din ve j\u00ee siyasetmedar\u00ean Kurd hedef t\u00ean girtin, kayuman dav\u00eajin ser \u015faredariyan, hem\u00fb deng\u00ean muxalif kr\u00eem\u00eenal\u00eeze dikin, li S\u00fbriy\u00ea \u00fb Rojavay\u00ea Kurdistan\u00ea j\u00ee kom\u00ean \u00e7eteyan \u00ean tar\u00ee kom\u00ean kontra t\u00ean avakirin. Ev, w\u00eaneyek d\u00fbr\u00fbt\u00ee ya bi organ\u00eeze ye.<\/p>\n<p>Her wiha ji van armancan a sereke j\u00ee, temsiliyet \u00fb me\u015fruiyeta civak\u00ee ya Tevgera Azad\u00ee tune bikin. V\u00ea yek\u00ee li Bakur bi riya derxistina p\u00ea\u015f hin kesayet \u00fb Huda Par, li Ba\u015f\u00fbr \u00fb Rojhilat PDK, li Rojavay\u00ea Kurdistan\u00ea j\u00ee bi riya hin kesayet \u00fb ENKS\u2019\u00ea bikin. Ji ber ku dewleta Tirk dizane ev mijar ten\u00ea ne p\u00eav\u00e7\u00fbnek \u00e7ekdar\u00ee ye, di heman dem\u00ee de meseleyek nasname, b\u00eer \u00fb bawer\u00ee, \u00eerade \u00fb d\u00eerok\u00ea ye. Lewra li ser \u00e7apemeniy\u00ea \u015ferek\u00ee der\u00fbn\u00ee ya s\u00eestemat\u00eek dime\u015f\u00eenin. Rojek wek Tevgera Apoy\u00ee \u00fb R\u00eaber Apo wek e ku \u201cdaw\u00ee l\u00ea hatibe\u201d p\u00ea\u015fke\u015f dikin, roja din j\u00ee \u201cisrara R\u00eaber Apo \u00fb Tevgera Azadiy\u00ea ya demokras\u00ee \u00fb a\u015ftiy\u00ea wek e xeteriyek mezin a welat\u201d n\u00ee\u015fan didin. Ev propagandaya ku nakok x\u00fbya dike, di esas\u00ea xwe de ji heman armanc\u00ee re xizmet dike; civak\u00ea man\u00eepule bike \u00fb \u00eeradeya gel\u00ea Kurd bi ten\u00ea bih\u00eale.<\/p>\n<p>Her tim v\u00ea p\u00eavajoya ku ji aliy\u00ea R\u00eaber Apo ve hatiye destp\u00eakirin \u00fb p\u00eave gir\u00eaday\u00ea p\u00eakan\u00eena Hevpeymana 29\u2019\u00ea \u00c7iley\u00ea ya navb\u00eara R\u00eaveberiya Xweser a Rojava \u00fb Hikumeta Demk\u00ee ya \u015eam\u00ea dir\u00eajkirin an j\u00ee taloqkirin, ne tesaduf\u00ee ye. Ji ber nezelal\u00ee, ne diyarb\u00fbn di dest\u00ea desthiladariy\u00ea de her tim wek am\u00fbrek k\u00earhat\u00ee ye. Lewra her pirsgir\u00eaka nehat\u00ee \u00e7areserkirin, di dema kr\u00eezan de jin\u00fbve dikare bike am\u00fbreke siyas\u00ee. Bi salane v\u00ea yek\u00ee dikin.<\/p>\n<p>Ger bi rast\u00ee j\u00ee xwestib\u00fbna v\u00ea pirsgir\u00eak\u00ea \u00e7areser kirib\u00fbna, hem li Bakur \u00fb hem j\u00ee li Rojavay\u00ea Kurdistan\u00ea maf\u00ea her\u00ee xwezay\u00ee perwerdeya ziman\u00ea dayik\u00ea nedixistin n\u00eeqa\u015f\u00ea, d\u00ea \u00eeradeya hilbij\u00ear nehatib\u00fbya xespkirin, daxwaz\u00ean milyonan \u00eensanan di bin nav\u00ea ewlekariy\u00ea de as\u00ea nekirib\u00fbna.<\/p>\n<p>Dewleta Tirk bi salane li Tirkiye \u00fb Bakur\u00ea Kurdistan\u00ea \u00fb di dem\u00ean daw\u00ee de j\u00ee li S\u00fbriye \u00fb Rojavay\u00ea Kurdistan\u00ea v\u00ea aqil\u00ea dime\u015f\u00eene; \u201cPirsgir\u00eak\u00ea bi tevah\u00ee \u00e7areser neke, bi temam\u00ee j\u00ee xilas neke, an go bi awayek\u00ea bikontrol bidom\u00eene\u201d. Lewra genge\u015f\u00ee \u00e7iqas dom bike d\u00ea siyaseta ewlehiy\u00ea mezin bibe, p\u00eare j\u00ee w\u00ea siyaseta tirs\u00ea zind\u00ee were hi\u015ftin; ji bo v\u00ea j\u00ee w\u00ea civak par\u00e7e bibe \u00fb r\u00eaveberina w\u00ea h\u00easan bibe.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>P\u00eajder Altan R\u00fbxm\u00ea hem\u00fb asteng\u00ee, operasyon\u00ean hi\u015fmend\u00ee, kaos \u00fb kr\u00eez\u00ean siyas\u00ee, p\u00eavajoya \u201cA\u015ft\u00ee \u00fb Civaka Demokrat\u00eek\u201d a ji aliy\u00ea R\u00eaber Apo ve hatiye destp\u00eakirin, berdewam dike. Qa\u015fo hikumeta AKP-MHP\u2019\u00ea d\u00ea ji bo gavav\u00eatin\u00ea di meha Hez\u00eeran\u00ea de Parlementoya Tirkiy\u00ea de hin madey\u00ean zagonan derxistib\u00fbya. L\u00ea derneket \u00fb wek e hincet j\u00ee li benda encama ji [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":233723,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"jnews-multi-image_gallery":[],"jnews_single_post":[],"jnews_primary_category":[],"jnews_social_meta":[],"jnews_override_counter":[],"jnews_post_split":[],"footnotes":""},"categories":[8],"tags":[],"class_list":["post-238116","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-quncik-nivis"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/238116","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=238116"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/238116\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":238117,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/238116\/revisions\/238117"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/233723"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=238116"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=238116"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=238116"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}