{"id":233767,"date":"2026-02-15T08:19:40","date_gmt":"2026-02-15T06:19:40","guid":{"rendered":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/?p=233767"},"modified":"2026-02-15T08:19:40","modified_gmt":"2026-02-15T06:19:40","slug":"kurd-di-rojeva-cihane-de-ne","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/?p=233767","title":{"rendered":"Kurd di rojeva C\u00eehan\u00ea de ne!"},"content":{"rendered":"<p><strong>Mihemed Seydi<\/strong><\/p>\n<p>Hefteya duyem a meha Sibat\u00ea ya sala 2026&#8217;an ji bo Kurdan p\u00eavajoyeke n\u00fb b\u00fb ku derket hol\u00ea. Li Amer\u00eeka p\u00ea\u015feroja Kurdan li S\u00fbriy\u00ea hat got\u00fbb\u00eajkirin \u00fb li Ewr\u00fbpa j\u00ee li ser gir\u00eengiya parastina Kurdan dengdan li parlementoy\u00ea hat kirin. Ev mijar pi\u015ft\u00ee \u00eari\u015f\u00een li ser Rojavay\u00ea Kurdistan\u00ea gelek\u00ee gir\u00eeng b\u00fbn. Y\u00ean ku dixwestin Kurdan tune bikin, bi\u015fk\u00eenin \u00fb bidin ji b\u00eerkirin, li d\u00eewar\u00ean bilind qelib\u00een \u00fb man sekin\u00ee. \u00c7awa ku Ke\u015ftiya Tayten\u00eek li \u00e7iyay\u00ea B\u00fbz\u00ea qelib\u00ee \u00fb t\u00eak \u00e7\u00fb, plana dewleta Tirk \u00fb Eb\u00fb Mohammad El-Colan\u00ee ya t\u00eakbirina Kurdan t\u00eak \u00e7\u00fb. Dixwastin ku deng\u00ea Kurdan qut bikin, l\u00ea Kurd li her dever\u00ea b\u00fbn leh\u00ee \u00fb li her dever\u00ea derketin \u00fb v\u00ea j\u00ee hi\u015ft her kes bi ti\u015fta bi ser\u00ea Kurdan p\u00eak t\u00ea haydar bibe \u00fb v\u00ea j\u00ee gelek siyaset\u00ean dewletan taz\u00ee kirin .<\/p>\n<p>Eb\u00fb Mohammad El-Colan\u00ee \u00fb li pi\u015ft wan j\u00ee dewleta Tirk wiha ji xwe bawer b\u00fbn ku ji ber taw\u00eez dane Isra\u00eel\u00ea, ew \u00ea karibin komkujiyan derheq\u00ea Kurdan de p\u00eak b\u00eenin \u00fb wiha derbas bibe. Li ser v\u00ea plana Colan\u00ee \u00fb Tirkiy\u00ea, R\u00eaveber\u00ea Navenda \u00e7avd\u00eariya Maf\u00ea mirovan a S\u00fbriy\u00ea Ram\u00ee EbdilRehman di destp\u00eak\u00ea ve hi\u015fyar\u00ee da \u00fb got ku bela xwe li Kurdan nedin \u00fb mijara Kurdan ne wiha ji r\u00eaz\u00ea ye. Bi v\u00ee away\u00ee xwe ceribandin \u00fb encam derketin hol\u00ea. Raste ku dewleta Tirk \u00fb DAI\u015e&#8217;\u00ea \u00fb hin ereb\u00ean ku li p\u00eay\u00ee serok\u00ean E\u015f\u00eer\u00ean Ereb y\u00ean Reqaa \u00fb D\u00earezor\u00ea ketin p\u00eay\u00ee ku\u015ftina Kurdan, l\u00ea di dawiy\u00ea de y\u00ean ku taw\u00eez dan ne Kurd b\u00fbn, l\u00ea bel\u00ea \u015eam b\u00fb. Niha j\u00ee h\u00eene z\u00eadetir ketine nava tirs\u00ea ku careke din ceza li ser \u015eam\u00ea werin bir\u00een, ji ber pir bi zelal\u00ee \u00fb e\u015fkere li nava siyaseta Amer\u00eeka de Kurd b\u00fbn rojev.<\/p>\n<p>Li aliy\u00ea din, di 13&#8217;\u00ea v\u00ea Sibat\u00ea de Mezl\u00fbm Ebd\u00ee fermandar\u00ea QSD&#8217;\u00ea \u00fb \u00celham Ehmed r\u00eaveberiya desteya kar\u00ean derve ya Rojava li M\u00fbnih\u00ea derketin p\u00ea\u015fiya ekranan \u00fb bi gelek berpirs\u00ean Ewr\u00fbp\u00ee \u00fb Amer\u00eek\u00ee re civiyan. Ev derketin ji bo dewleta Tirk ku li pi\u015ft tunekirina Kurdan e re b\u00fb supriz \u00fb ew ne li bend\u00ea b\u00fbn ku w\u00ea h\u00een z\u00eadetir n\u00fbnertiya Kurdan were qeb\u00fbl kirin \u00fb p\u00ea\u015fwaz\u00ee kirin. Ji her kes\u00ean ku digotin vaye Amer\u00eeka yan j\u00ee Koalisyon\u00ea Kurd \u00fb QSD firotin e re b\u00fb bersiv. Kurd hevalbendin \u00fb heb\u00fbna wan li her\u00eam\u00ea bingehe ji bo daw\u00eeb\u00fbna teror\u00ea. Di demek\u00ea de ku n\u00fbner\u00ea Amer\u00eeka y\u00ea S\u00fbriy\u00ea Tom Barack ku wek\u00ee berdevk\u00ea Tirkiy\u00ea \u00fb Colan\u00ee tevdigere digot \u00ead\u00ee rola QSD&#8217;\u00ea qediya ye, p\u00ea\u015fwaz\u00eekirina serok\u00ea Franca Emmanw\u00eal Mackron ji Mezl\u00fbm Ebd\u00ee \u00fb \u00celham Ehmed re bersiv b\u00fb ku Kurd bi gotinek\u00ea yan j\u00ee bi planek\u00ea naqedin \u00fb ev peywendiya bi Kurdan re ne takt\u00eek\u00ee \u00fb dem kurte, l\u00ea bel\u00ea stratej\u00eek \u00fb demdir\u00eaje.<\/p>\n<p>Lewma, pir gir\u00eenge ku Kurd bala xwe bidin diplomasiy\u00ea \u00fb zanibin ba\u015ftir tevbigerin. Herwiha di aliy\u00ea ragihandin\u00ea de j\u00ee div\u00ea \u00ead\u00ee ji qa\u015fil\u00ea ku \u00e7\u00eakirine derkevin \u00fb rola Kurdan, daxwaz\u00ean wan \u00fb gir\u00eengiya wan bi cihan\u00ea bidin naskirin. Nabe \u00ead\u00ee Kurd pi\u015ft\u00ee ewqas bedel \u00fb qurban\u00ee bim\u00eenin li ber deriyan \u00fb bi diz\u00ee biaxivin, l\u00ea div\u00ea diplomasiya wan \u00fb ragihandina wan li her der\u00ee bide. Her kes div\u00ea kar\u00ea ku li ser mil\u00ea w\u00ee dikeve ba\u015f p\u00eak b\u00eene da Kurd nebin qurbana plan\u00ean pi\u015ft d\u00eewar\u00ean ku der\u00ee l\u00ea hat\u00ee girtin. \u00cad\u00ee cihan Kurdan p\u00ea\u015fwaz\u00ee dike \u00fb div\u00ea dezgeh\u00ean Kurdan j\u00ee derd\u00ea Kurdan bi zimanek\u00ee zelal bidin bih\u00eestin.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Mihemed Seydi Hefteya duyem a meha Sibat\u00ea ya sala 2026&#8217;an ji bo Kurdan p\u00eavajoyeke n\u00fb b\u00fb ku derket hol\u00ea. Li Amer\u00eeka p\u00ea\u015feroja Kurdan li S\u00fbriy\u00ea hat got\u00fbb\u00eajkirin \u00fb li Ewr\u00fbpa j\u00ee li ser gir\u00eengiya parastina Kurdan dengdan li parlementoy\u00ea hat kirin. Ev mijar pi\u015ft\u00ee \u00eari\u015f\u00een li ser Rojavay\u00ea Kurdistan\u00ea gelek\u00ee gir\u00eeng b\u00fbn. Y\u00ean ku dixwestin [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":225532,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"jnews-multi-image_gallery":[],"jnews_single_post":[],"jnews_primary_category":[],"jnews_social_meta":[],"jnews_override_counter":[],"jnews_post_split":[],"footnotes":""},"categories":[8],"tags":[],"class_list":["post-233767","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-quncik-nivis"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/233767","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=233767"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/233767\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":233768,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/233767\/revisions\/233768"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/225532"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=233767"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=233767"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=233767"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}