{"id":229893,"date":"2025-11-16T07:48:17","date_gmt":"2025-11-16T05:48:17","guid":{"rendered":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/?p=229893"},"modified":"2025-11-16T07:48:17","modified_gmt":"2025-11-16T05:48:17","slug":"sinemaya-azad","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/?p=229893","title":{"rendered":"S\u00eenemaya Azad"},"content":{"rendered":"<p><strong>Remezan Ol\u00e7en<\/strong><\/p>\n<p>13\u2019\u00ea Mijdar\u00ea salvegera 65\u2019an a Komkujiya S\u00eenemaya Am\u00fbd\u00ea b\u00fb. Ew bir\u00een w\u00ea tu car\u00ee nekeve \u00fb ew zarok\u00ean delal q\u00ea tu car\u00ee ney\u00ean jib\u00eerkirin. Li Am\u00fbd\u00ea rej\u00eema Baas bi s\u00eenemay\u00ea zarok\u00ean Kurd sotin, qetil kirin. S\u00eenemay\u00ea kirin \u00e7ek \u00fb bi ser zarokan agir barandin. V\u00ea hunera ku deriy\u00ean dil\u00ee vedike weke \u00e7ekeke xedar bi kar an\u00een, qir\u00eaj kirin.<\/p>\n<p>L\u00ea \u00eero roj s\u00eenema li heman war\u00ee li rastiya xwe vedigere. Kamera, deng \u00fb d\u00eemen, heq\u00eeqet\u00ea n\u00ee\u00eean dide. Li Qami\u015floka ev\u00een\u00ea M\u00eehr\u00eecana F\u00eelman a Navnetewey\u00ee ya Rojava ya 5\u02caan heye. \u2018\u00c7\u00eerok\u00ean hevpar s\u00eenemaya azad e\u2019 \u015f\u00eeara v\u00ea m\u00eehr\u00eecan\u00ea ye. Ji be\u00ean welat \u00fb dervey\u00ee welat bi dehan f\u00eelm be\u015fdar b\u00fbne. Her\u00e7\u015f kes\u00ea ku derfeta xwe hebe bila bi\u00e7e \u00fb li w\u00ea perdeya bi efs\u00fbn a s\u00eenemay\u00ea li wan \u00e7\u00eerok\u00ean hevpar bila tema\u015fe bike.<\/p>\n<p>Di niv\u00ees\u00ean min \u00ean ber\u00ee v\u00ea de j\u00ee heye; m\u00eehr\u00eecan ji bol i hev komb\u00fbn\u00ea, ji bo hevnas\u00een\u00ea, ji bo dan\u00eena t\u00eakiliy\u00ea \u00e7alakiy\u00ean h\u00eaja ne. Di v\u00ea c\u00eehana b\u00earehm de b\u00eahna mirov\u00ee bi \u00e7alakiy\u00ean bi v\u00ee reng\u00ea fireh dibe. Dike ku mirov bi \u00e7avek\u00ee din li gera gerd\u00fbn\u00ea tema\u015fe bike. \u00cecar ev m\u00eer\u00eecan hem n\u00ee\u015fan dide hem j\u00ee \u00e7\u00eerokan dib\u00eaje. \u00c7\u00eerok\u00ean me, ayd\u00ee mey an\u00ee me ji me re dib\u00eaje. \u00c7av\u00ea derh\u00eaner van \u00e7\u00eerokan \u00e7awa d\u00eetiye, l\u00eestikvan \u00e7\u00eerok\u00ea \u00e7awa jiyane \u00fb gotine, muh\u00eem e. Ji bo d\u00eetina xwe s\u00eenema heqeten alaveke h\u00eaja ye.<\/p>\n<p>Di v\u00ee dem\u00ee de veg\u00earana \u00e7\u00eerok\u00ea di kr\u00eezek\u00ea de ye. Ev mijara niv\u00eesa min a heftiya bihur\u00ee b\u00fb. Niha v\u00ea heftiy\u00ea bi s\u00eenemay\u00ea em hem dikarin kr\u00eeza veg\u00earana \u00e7\u00eerok\u00ea tecr\u00fbbe bikin hem j\u00ee bikaribin bib\u00eenin ku em h\u00een j\u00ee dikarin \u00e7\u00eerok\u00ean xwe bib\u00eajin. Em Kurd ne ten\u00ea ji qada siyaset \u00fb hiq\u00fbq\u00ea l\u00ea ji qada huner\u00ea j\u00ee hatib\u00fbn av\u00eatin. Ziman hatib\u00ea j\u00eakirin, guh hatib\u00fb kerkirin \u00fb \u00e7av hatib\u00ea korkirin. \u00cero roj bi saya t\u00eako\u015f\u00een\u00ea Kurd hem li siyaset \u00fb hiq\u00fbq\u00ea hem j\u00ee li qada huner\u00ea vedigerin. Azad\u00ee ti\u015ftek\u00ee wilo ye. \u00cecar v\u00ee dem\u00ee ji her dem\u00ee b\u00eahtir j ime re hostat\u00ee div\u00ea. Er\u00ea ev erdek\u00ee beyar e, bi efs\u00fbn e l\u00ea heke te dest bi ajotin\u00ea kir \u00ead\u00ee nabe ku xi\u015f\u00eem\u00ee bik\u00ee. Ji ber ku tu \u00e7i bi\u00e7\u00een\u00ee tu y\u00ea w\u00ea hild\u00ee.<\/p>\n<p>Ber\u00ee salan li Ameda reng\u00een j\u00ee m\u00eehr\u00eecaneke f\u00eelman \u00e7\u00eab\u00fbb\u00fb, Van sal\u00ean daw\u00ee d\u00eesa \u00e7\u00eedibin \u00fb ba\u015f in. Er\u00ea sal 2012 yan j\u00ee 2013 b\u00fb. Hing\u00ea m\u00eehr\u00eecana f\u00eelman F\u00eelmAmed dibe ku ya yek\u00ea ya duyem\u00een dihat \u00e7\u00eakirin. MIn li f\u00eelm-dokumanterek tema\u015fe kir. Derh\u00eaner ji perspekt\u00eefek\u00ea ten\u00ea \u00e7ar demsal\u00ean xwezaya Dersim\u00ea n\u00ee\u015fan dab\u00fb. Ev di b\u00eera min de maye. L\u00ea ji xeyn\u00ee w\u00ea ti\u015ftek din tine. Li vir ez ji bo kar\u00ea derh\u00eaner ti\u015ftek nab\u00eajim l\u00ea dib\u00eajim ku \u00ead\u00ee ew erd ne beyar e. Tu ten\u00ea bi n\u00ee\u015fandana \u00e7ar demsalan nikar\u00ee \u00e7\u00eerok\u00ea bib\u00eaj\u00ee. Element\u00ean s\u00eenemay\u00ea hene. D\u00eemen, deng \u00fb d\u00eenam\u00eezma hunermend \u00fb diyalog, helbet hevsengiya navbera wan \u00e7\u00eerok\u00ee dide tema\u015fekirin.<\/p>\n<p>Bi qas\u00ee d\u00eemen ev element j\u00ee muh\u00eem in\u00a0 car bi car ev element dibin karakter\u00ean sereke j\u00ee. Ne l\u00eestikvan l\u00ea b\u00fbyer l\u00ea mekan dibe asas\u00ea \u00e7\u00eerok\u00ea. Bes heke diyalog hebe div\u00ea ku diyalog xurt be. Repl\u00eek div\u00ea xurt bin. Ew diyalog, ew gotin dema bi b\u00fbyer \u00fb mekan re bi d\u00eemen re dibe yek di hi\u015f\u00ea mirov\u00ee de r\u00fbdin\u00ea. Di s\u00eenemaya me de h\u00een wisa diyalog \u00fb repl\u00eek\u00ean xurt \u00e7\u00eaneb\u00fbne. Y\u00ean hey\u00ee k\u00eam dim\u00eenin. Ev bi kr\u00eeza veg\u00earana \u00e7\u00eerok\u00ea ve eleqedar e. \u00cecar bi fest\u00eeval\u00ean t\u00ean \u00e7\u00eakirin derfet \u00e7\u00eadibe ku li r\u00eay\u00ean derketina ji kr\u00eeza veg\u00earan\u00ea j\u00ee mirov bigere. Ez hem\u00fb kedkar\u00ean M\u00eehr\u00eecana F\u00eelman a Navnetewey\u00ee ya Rojava ya 5\u02caan bi wesa\u00eela v\u00ea niv\u00ees\u00ea silav \u00fb p\u00eeroz dikim. Berpirsyariya huner kar \u00fb barek\u00ee giran e serkeftin\u00ea ji we re dixwazim.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Remezan Ol\u00e7en 13\u2019\u00ea Mijdar\u00ea salvegera 65\u2019an a Komkujiya S\u00eenemaya Am\u00fbd\u00ea b\u00fb. Ew bir\u00een w\u00ea tu car\u00ee nekeve \u00fb ew zarok\u00ean delal q\u00ea tu car\u00ee ney\u00ean jib\u00eerkirin. Li Am\u00fbd\u00ea rej\u00eema Baas bi s\u00eenemay\u00ea zarok\u00ean Kurd sotin, qetil kirin. S\u00eenemay\u00ea kirin \u00e7ek \u00fb bi ser zarokan agir barandin. V\u00ea hunera ku deriy\u00ean dil\u00ee vedike weke \u00e7ekeke xedar [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":227629,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"jnews-multi-image_gallery":[],"jnews_single_post":[],"jnews_primary_category":[],"jnews_social_meta":[],"jnews_override_counter":[],"jnews_post_split":[],"footnotes":""},"categories":[8],"tags":[],"class_list":["post-229893","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-quncik-nivis"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/229893","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=229893"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/229893\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":229894,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/229893\/revisions\/229894"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/227629"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=229893"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=229893"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=229893"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}