{"id":228781,"date":"2025-10-15T08:06:19","date_gmt":"2025-10-15T06:06:19","guid":{"rendered":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/?p=228781"},"modified":"2025-10-15T08:06:19","modified_gmt":"2025-10-15T06:06:19","slug":"pisti-astiya-li-xezaye","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/?p=228781","title":{"rendered":"Pi\u015ft\u00ee a\u015ftiya li Xezay\u00ea"},"content":{"rendered":"<p><strong>Far\u00fbk Sakik<\/strong><\/p>\n<p>Di 7\u2019\u00ea cotmeha 2023\u2019yan de bi \u00ear\u00ee\u015fa Hamas\u00ea ya li ser \u00cesra\u00eel\u00ea, \u015fer\u00ea li Rojhilata Nav\u00een derbas\u00ee qonaxek n\u00fb b\u00fb. Di \u00ear\u00ee\u015fa Hamas de, ten\u00ea di rojek\u00ea de 1139 kes hatin ku\u015ftin. Gelek kes j\u00ee d\u00eel hatin girtin. Dema li \u00cesra\u00eel ev yek dib\u00fb, b\u00eehna baruta \u015fer li her dever\u00ee belav dib\u00fb. Her dewlet li gor\u00ee b\u00eehna v\u00ea bar\u00fbt\u00ea \u00e7eper\u00ean xwe di ber \u00e7avan re derbas kirin. Hem\u00fb aliyan, saet\u00ean xwe li gor\u00ee v\u00ee \u015fer\u00ee eyar kirin. Di destp\u00eak\u00ea de, Tirkiye ew talukeya n\u00eaz\u00ee wan dibe nedid\u00eet. Tirkiye siyaseta xwe li ser dijminatiya \u00cesra\u00eel bi r\u00eave dibir. Pesn\u00ea Hamas\u00ea dida. Ew wek qehreman \u00eelan kirin. Li Enqer\u00ea, p\u00ea\u015feng\u00ean Hamas\u00ea, bi xal\u00ee\u00e7ey\u00ean sor hatin p\u00ea\u015fwaz\u00ee kirin. L\u00ea pi\u015ft\u00ee ku \u00cesra\u00eel bersiv da van \u00eari\u015fan, dewleta Tirkiy\u00ea li r\u00eayek dina geriya. Li v\u00eader\u00ea R\u00eaber Apo tevl\u00ee p\u00eavajoy\u00ea b\u00fb \u00fb bi parad\u00eegmayek n\u00fb xwest hem gele Kurd \u00fb di heman deme de Tirkiy\u00ea ji v\u00ea talukeye n\u00eaz dibe d\u00fbr bixe. Dema ku di 22 Cotmeha sala 2023\u2019an de Dewlet Bah\u00e7el\u00ee bang\u00ee R\u00eaber Apo kir, salek b\u00fb li ser \u015fer\u00ea Hamas \u00fb \u00cesraliy\u00ea re derbas b\u00fbb\u00fb \u00fb li \u00cemral\u00ee heyeta dewlet\u00ea bi R\u00eaber Apo re li r\u00eayek\u00ea digeriyan da ku Tirkiy\u00ea ji v\u00ea talukeya n\u00eaz dibe bipar\u00eazin. Di van hevd\u00eetinan de Abdullah Ocalan bi taybet \u015fert\u00ean parastin \u00fb statuya Kurdan j\u00ee esas digirt. Pi\u015ft\u00ee ku li Tirkiy\u00ea p\u00eavajoya a\u015ft\u00ee \u00fb civaka demokrat\u00eek dest p\u00ea kir, \u00cesra\u00eel li rojhilata nav\u00een \u00ead\u00ee h\u00eaz b\u00fb. \u00ceran, H\u00eezb\u00fbllah \u00fb Hamas ji \u00cesra\u00eel darbe li ser hev dixwarin.\u00a0 Xeza hatib\u00fb talankirin \u00fb valakirin. Li her dever\u00ee \u00ead\u00ee peyva Fil\u00eestin nedihat bikaran\u00een bi ten\u00ea digotin \u2018komkujiya Xezay\u00ea\u2019. Ji bo ko\u00e7ber\u00ean Xezay\u00ea li hin her\u00eama digeriyan. Behsa welat\u00ean Efr\u00eeqa dihat kirin. Hin agah\u00ee j\u00ee dihatin serv\u00ees kirin \u00fb digotin; ko\u00e7ber\u00ean Xezay\u00ea w\u00ea li S\u00fbr\u00ee werin bic\u00eeh kirin. Tirkiye j\u00ee dixwest gelen Xezay\u00ea \u00fb hin endam\u00ean Hamas\u00ea b\u00eene li Rovay\u00ea Kurdistan, li herem\u00ean dagirkir\u00ee bic\u00eeh bikin. Dema ku salek li ser \u015fer\u00ea Hamas \u00fb \u00cesra\u00eel re derbasb\u00fb li S\u00fbr\u00ee rejim hat guhertin. Di v\u00ea p\u00eavajoy\u00ea de helwesta Tirkiy\u00ea ya p\u00eavajoya a\u015ft\u00ee \u00fb civaka demokratik j\u00ee hat guhertin.\u00a0 Erdogan bawer\u00ee dan\u00ee ku w\u00ea talukeye ber bi Tirkiy\u00ea ve t\u00ea, bi HT\u015e \u00fb bi Colan\u00ee bide seknandin. Dest bi \u00eari\u015fkirina QSD\u2019\u00ea kir. L\u00ea berxwedan \u00fb stratejiya r\u00eaverberiya xweser, p\u00ea\u015f\u00ee li van \u00ear\u00ee\u015fan girt.<\/p>\n<p>Di v\u00ea navber\u00ea de rew\u015fa Xezay\u00ea di rojeva c\u00eehan\u00ea de b\u00fb. Di \u00e7ar\u00e7oveya \u201cPlana a\u015ftiy\u00ea\u201d ya Amer\u00eekay\u00ea de, li Xezey\u00ea agirbest hate ragihandin. Di 13\u2019\u00ea Cotmeh\u00ea de, bi agirbest\u00ea re, di navbera Hamas \u00fb \u00cesra\u00eel\u00ea de hevguhertina d\u00eelgirtiyan dest p\u00ea kir. Di p\u00eavajoyek waha de li Tirkiy\u00ea tevgerek \u00e7\u00eab\u00fb. Di destp\u00eak\u00ea de N\u00ea\u00e7\u00eervan Barzan\u00ee \u00fb pi\u015ft\u00ee demek\u00ea j\u00ee wez\u00eer\u00ea kar\u00ea derve y\u00ea Iraq\u00ea, li Enqer\u00ea b\u00fbn. Dema ew li Enqer\u00ea b\u00fbn, Fermandar Mazl\u00fbm Abd\u00ee \u00fb heyeta xwe li \u015eam\u00ea b\u00fbn. Hevd\u00eetin\u00ean \u015eam\u00ea bi rengek\u00ee er\u00ean\u00ee derbas b\u00fb. Ev detay j\u00ee Mazl\u00fbm Abd\u00ee di bernameyek Ronah\u00ee TV de, bi raya gi\u015ft\u00ee re parve kir. Di demek waha de \u015fandeyek ji \u015eam\u00ea ber bi Tirkiy\u00ea bir\u00eaket. Erdogan \u00fb ek\u00eeba xwe (Hakan F\u00eedan, Ya\u015far Guler, \u00cebrah\u00eem Kalin) pi\u015ft\u00ee a\u015ftiya li Xezay\u00ea di nav l\u00eager\u00eenek\u00eadene. H\u00eaz\u00ean ku li Xezay\u00ea a\u015ft\u00ee p\u00eakan\u00eene, div\u00ea ji bo Kurdan j\u00ee, li S\u00fbr\u00ee \u00e7areseriyek\u00ea ne bi dile Tirkiy\u00ea p\u00eakb\u00eenin. Ev yek wan ditirs\u00eene. Tirkiye ev p\u00eavajoya li Tirkiy\u00ea bi \u015fer\u00ea \u00cesra\u00eel \u00fb Hamas\u00ea hat\u00ee destp\u00eakirin, pi\u015ft\u00ee a\u015ft\u00ee p\u00eakhat w\u00ea n\u00eaz\u00eekatiyek \u00e7awa n\u00ee\u015fan bide em\u00ea di roj\u00ean p\u00ea\u015f de bib\u00eenin.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Far\u00fbk Sakik Di 7\u2019\u00ea cotmeha 2023\u2019yan de bi \u00ear\u00ee\u015fa Hamas\u00ea ya li ser \u00cesra\u00eel\u00ea, \u015fer\u00ea li Rojhilata Nav\u00een derbas\u00ee qonaxek n\u00fb b\u00fb. Di \u00ear\u00ee\u015fa Hamas de, ten\u00ea di rojek\u00ea de 1139 kes hatin ku\u015ftin. Gelek kes j\u00ee d\u00eel hatin girtin. Dema li \u00cesra\u00eel ev yek dib\u00fb, b\u00eehna baruta \u015fer li her dever\u00ee belav dib\u00fb. Her [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":59428,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"jnews-multi-image_gallery":[],"jnews_single_post":[],"jnews_primary_category":[],"jnews_social_meta":[],"jnews_override_counter":[],"jnews_post_split":[],"footnotes":""},"categories":[8],"tags":[],"class_list":["post-228781","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-quncik-nivis"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/228781","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=228781"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/228781\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":228782,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/228781\/revisions\/228782"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/59428"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=228781"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=228781"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=228781"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}