{"id":220320,"date":"2025-02-05T08:26:13","date_gmt":"2025-02-05T06:26:13","guid":{"rendered":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/?p=220320"},"modified":"2025-02-05T08:28:06","modified_gmt":"2025-02-05T06:28:06","slug":"tifaqa-caremin-a-kurd-u-tirkan","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/?p=220320","title":{"rendered":"T\u00eefaqa \u00e7arem\u00een a Kurd \u00fb Tirkan"},"content":{"rendered":"<p><strong>Far\u00fbk Sakik<\/strong><\/p>\n<hr \/>\n<p>Hevpeyv\u00eena Omer Ocalan a di Televizyona R\u00fbdaw de gelek hat n\u00eeqa\u015fkirin. Di be\u015fek axaftina xwe de dib\u00eaje, R\u00eaber Apo got, \u201cGer Tirkiye xwe ji \u00e7areseriy\u00ea re amade neke, di pa\u015feroj\u00ea de gelek plan\u00ean h\u00eaz\u00ean navnetewey\u00ee w\u00ea li ser S\u00fbriye, Iraq, \u00ceran \u00ea bikevin dewr\u00ea. Li v\u00ea der\u00ea \u00eeht\u00eemalek j\u00ee heye ku dewletek b\u00ea ragihandin\u201d<\/p>\n<p>Omer Ocalan, di axaftina xwe de k\u00eamasiyek kir. Dikarib\u00fb h\u00ee\u00e7 behsa v\u00ea hevoka \u201cLi v\u00ea der\u00ea \u00eeht\u00eemalek j\u00ee heye ku dewletek b\u00ea ragihandin\u201d neke.<\/p>\n<p>R\u00eaber Apo ew hevok \u00e7awa bikaran\u00eeb\u00fb \u00eezah nekir. Her wek\u00ee hem\u00fb h\u00eaz\u00ean emperyal hatine cem hev biryarek dane \u00fb w\u00ea dewletek-Kurdistanek \u00eelan bikin \u00fb Abdullah Ocalan li dij\u00ee v\u00ea yek\u00ea derdikeve. Gelek kesan, ev hevok an\u00een li gor xwe \u015f\u00eerove kirin \u00fb R\u00eaber Apo wek hedef n\u00ee\u015fandan. Kampanya re\u015fkirin\u00ea dane destp\u00eakirin. Bi b\u00eaw\u00eejdan\u00ee tevgeriyan. T\u00eako\u015f\u00eena v\u00ee kes\u00ee y\u00ean 50 sal\u00ee ji bo doza Kurdistan ji b\u00eer kirin. Ji xwe ji ber\u00ea de R\u00eaber Apo her tim digot, \u2018Ev doza Kurdistan bi Tirkan re t\u00ea \u00e7areserkirin\u2019 Dema ku ev nirxandin dike, v\u00ea p\u00eavajoy\u00ea di\u015fib\u00eene serdema ku M\u00fbsul dane \u00cengil\u00eezan. Di 4\u2019\u00ea Mijdara sala 1922\u2019yan de li Mecl\u00eesa Tirk li ser amadekariy\u00ean Peymana Lozan\u00ea r\u00fbni\u015ftin p\u00eak dihatin.<\/p>\n<p>Di ser\u00ee de Meb\u00fbs\u00ea Bedl\u00ees\u00ea Y\u00fbsif Ziya gelek meb\u00fbs\u00ean Kurd di v\u00ea r\u00fbni\u015ftin\u00ea de,\u00a0 wek R\u00eaber Apo ji heyeta Tirk xwestin ku di hevd\u00eetin\u00ean Lozan\u00ea de ew ti car\u00ee qeb\u00fbl nekin ku M\u00fbsul (Ba\u015f\u00fbr\u00ea Kurdistan\u00ea) Heleb (Rojava) ji Tirkiy\u00ea b\u00ea veqetandin. Lewra ew xaka Kurdan e \u00fb Kurd \u00fb Tirk j\u00ee bira \u00fb xwed\u00ee heman qeder\u00ea ne.<\/p>\n<p>R\u00eaber Apo ley\u00eestok\u00ean ku \u00eeroj t\u00ean ley\u00eeztin di\u015fib\u00eene pi\u015ft\u00ee ku M\u00fbs\u00fbl dane \u00cengil\u00eezan.<\/p>\n<p>Y\u00fbsif Ziya j\u00ee w\u00ea dem\u00ea li ser v\u00ea mijar\u00ea digot; \u201c\u2026Derd\u00ea \u00cengil\u00eezan Kurd neb\u00fbn petrola M\u00fbsul \u00fb Kerk\u00fbk\u00ea b\u00fb. Ku w\u00ea dem\u00ea w\u00eelayeta M\u00fbsul tevahiya Ba\u015f\u00fbr\u00ea Kurdistan di nav s\u00eenor\u00ea xwe de dihewand\u201d<\/p>\n<p>\u00cengil\u00eez w\u00ea dem\u00ea j\u00ee tu car\u00ee ji bo Kurdan gavek neav\u00eatin. Hin peyam \u00fb soz\u00ea wan j\u00ee ji bo xapandina Kurdan b\u00fb. Dema ku li Lozan\u00ea, Lord K\u00fbrzon ji bo maf\u00ea Kurdan israr dikir, israra w\u00ee maf\u00ea Kurd\u00ean M\u00fbsul\u00ea biten\u00ea b\u00fb. Li herem\u00ean Kurdistan\u00ea y\u00ean petrol tuneb\u00fb xema w\u00ee neb\u00fb.<\/p>\n<p>\u00ceroj\u00ee h\u00eaz\u00ean hatine Rojhilata Nav\u00een \u00fb xwed\u00ea negirav\u00ea ji bo maf-doza Kurdistan daxwiyaniyan didin, \u00e7ima ji bo Bakur \u00fb Rojhilat\u00ea Kurdistan nadin. R\u00eaber Apo ev yek d\u00eetiye \u00fb midaxley\u00ee v\u00ea yek\u00ea dike.<\/p>\n<p>Pi\u015ft\u00ee ku M\u00fbsul dane \u00cengil\u00eezan, \u015e\u00eax Mehm\u00fbd Berzanc\u00ee li dij\u00ee v\u00ea yek\u00ea derket \u00fb li hember \u00cengil\u00eezan ser\u00eehilda. Di heman dem\u00ea de balaf\u00ear\u00ean \u00cengil\u00eezan dest bi bombekirina ba\u015f\u00fbr\u00ea Kurdistan\u00ea kirin.<\/p>\n<p>R\u00eaber Apo v\u00ea \u00eehtimal\u00ea dide da ku ew balefir\u00ean \u00cengil\u00eezan carek din li as\u00eeman\u00ean Ba\u015f\u00fbr\u00ea Kurdistan xuya bikin. Haa, di hi\u015fmendiya dewleta Tirkiy\u00ea de guhertin \u00e7\u00eab\u00fb? Na. Desthilatdariya Tirkiy\u00ea ya \u00eero j\u00ee wek wan bap\u00eer\u00ean xwe tevdigerin. R\u00eaber Apo dixwaze wan \u00eekna bike. Xeletiy\u00ean wan y\u00ean d\u00eerok\u00ea bib\u00eera wan bixe.<\/p>\n<p>Di hedefa Tirkiy\u00ea ya \u00eeroj de d\u00eesa M\u00fbsul(m\u00eesak\u00ee M\u00eell\u00ee) heye. Dewleta Tirkiy\u00ea bi ser\u00ea xwe v\u00eader\u00ea bidest bixe w\u00ea feleketa mezin were sere Kurdan. Ji bo qirkirina Kurdan serdemek n\u00fb w\u00ea destp\u00eabike. Heger di dest\u00ea h\u00eaz\u00ean navnetew\u00ee de j\u00ee bim\u00eene, w\u00ea bi qas\u00ee var\u00eel\u00ean petrol\u00ea maf bidin Kurdan. R\u00eaber Apo di v\u00ea der\u00ea de dikeve dewr\u00ea. Dixwaze ev herd\u00fb gel d\u00eerokek wana bihevre hebe. Di d\u00eerok\u00ea de 3 tifaq\u00ean wan \u00e7\u00eab\u00fbne; \u015fer\u00ea Milazgir\u00ea, \u015fer\u00ea \u00c7aldiran \u00fb \u015fer\u00ea \u00cest\u00eeklal\u00ea. Dixwaze \u00eeroj tifaqa \u00e7aran p\u00eakb\u00eene. Em dib\u00eenin ku \u00eeroj ev dewleta ku di dijminatiya Kurdan de israr dike, \u00eekna b\u00fb ye bi R\u00eaber Apo re hevd\u00eetin daye destp\u00eakirin..<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Far\u00fbk Sakik Hevpeyv\u00eena Omer Ocalan a di Televizyona R\u00fbdaw de gelek hat n\u00eeqa\u015fkirin. Di be\u015fek axaftina xwe de dib\u00eaje, R\u00eaber Apo got, \u201cGer Tirkiye xwe ji \u00e7areseriy\u00ea re amade neke, di pa\u015feroj\u00ea de gelek plan\u00ean h\u00eaz\u00ean navnetewey\u00ee w\u00ea li ser S\u00fbriye, Iraq, \u00ceran \u00ea bikevin dewr\u00ea. Li v\u00ea der\u00ea \u00eeht\u00eemalek j\u00ee heye ku dewletek b\u00ea [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":69769,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"jnews-multi-image_gallery":[],"jnews_single_post":[],"jnews_primary_category":[],"jnews_social_meta":[],"jnews_override_counter":[],"jnews_post_split":[],"footnotes":""},"categories":[8],"tags":[],"class_list":["post-220320","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-quncik-nivis"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/220320","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=220320"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/220320\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":220325,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/220320\/revisions\/220325"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/69769"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=220320"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=220320"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=220320"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}