{"id":220015,"date":"2025-01-29T08:02:43","date_gmt":"2025-01-29T06:02:43","guid":{"rendered":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/?p=220015"},"modified":"2025-01-29T08:02:43","modified_gmt":"2025-01-29T06:02:43","slug":"heyet-ji-girave-vegeriya","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/?p=220015","title":{"rendered":"\u201cHeyet ji girav\u00ea vegeriya?\u201d"},"content":{"rendered":"<p><strong>Far\u00fbk Sakik<\/strong><\/p>\n<p>Heyeta \u00cemraliy\u00ea ya Dem Part\u00ee di 22\u2019y\u00ea \u00e7ileya 2025\u2019an de li \u00cemraliy\u00ea duyem\u00een hevd\u00eetina xwe ya bi R\u00eaber Apo re p\u00eak an\u00ee. Der bar\u00ea hevd\u00eetin\u00ea de n\u00eeqa\u015fan dest p\u00ea kir. \u00c7andek-kevne\u015fopiyek hevd\u00eetin\u00ean \u00cemraliy\u00ea heb\u00fb. Pi\u015ft\u00ee hevd\u00eetinan daxuyan\u00ee dihatin day\u00een. Herkes li bend\u00ea b\u00fb da ku heyet vegere w\u00ea daxuyaniyek \u00e7awa bide. Di muzekerey\u00ean ber\u00ea de j\u00ee (sal\u00ean 2013-2014-2015) dema ku heyet di\u00e7\u00fb \u00cemrali herkes\u00ee ji hev dipirs\u00ee \u201cheyet ji girav\u00ea vegeriya?\u201d<\/p>\n<p>Evcar j\u00ee heman bendewar\u00ee heb\u00fb. L\u00ea bersiv nedan v\u00ea bendewariy\u00ea. An j\u00ee ti\u015ft\u00ean ku bi \u00e7apameniy\u00ea re hatin parvekirin c\u00eevak t\u00ear nekir. Piraniya civak\u00ea li bend\u00ea ye, w\u00ea \u00e7i bibe \u00e7i nebe. Hesretek wan a bi salan heb\u00fb. Pi\u015ft\u00ee tecr\u00eed\u00ea, li Tirkiy\u00ea fa\u015f\u00eezm derket asta her\u00ee jor. Li hember Kurdan, siyaseta sal\u00ean 1925\u2019an dihat me\u015fandin. Kurdan digot, heger R\u00eaber Apo azad b\u00fbya w\u00ea midaxaley\u00ee v\u00ea p\u00eavajoy\u00ea bikira \u00fb ev hov\u00eetiya li ser gelan bida seknandin.<\/p>\n<p>Ango jixwe li bend\u00ea neb\u00fbn, di v\u00ea hevd\u00eetin\u00ea de w\u00ea bang\u00ee \u00e7ek dan\u00een\u00ea yan j\u00ee daw\u00ee an\u00eena \u015fer\u00ea \u00e7ekdar\u00ee bike neke. Civak v\u00ea dewlet\u00ea \u00fb v\u00ea hik\u00fbmet\u00ea ba\u015f nas dike. Dek \u00fb dolab\u00ean wan j\u00ee dizanin. Daxuyaniy\u00ean wan didan bawer\u00ee nean\u00eenin \u00fb li benda R\u00eaber Apo b\u00fbn.<\/p>\n<p>Dema daxuyaniyek t\u00earker nehat day\u00een, di nav gel de b\u00ea moralt\u00ee \u00fb b\u00eah\u00eav\u00eetiyek peyda dibe. Ji ber v\u00ea yek\u00ea di ser\u00ee de DEM Part\u00ee \u00fb hem\u00fb peyw\u00eend\u00eedar div\u00ea bi rengek\u00ee hesas tevbigerin. L\u00ea d\u00eesa j\u00ee hin not\u00ean hevd\u00eetin\u00ea y\u00ean ku hatin parvekirin, kod\u00ean pa\u015feroja hevd\u00eetina dida zelal kirin.<\/p>\n<p>R\u00eaber Apo di be\u015fek axaftina xwe de dib\u00eaje; \u201cTekane \u00e7areseriya ku w\u00ea Tirkiye, S\u00fbriye, Iraq \u00fb heta \u00ceran\u00ea rizgar bike ev e; bi gel\u00ean li nava xwe re a\u015fitiy\u00ea \u00e7\u00eakin \u00fb zem\u00een\u00ea demokrat\u00eek ava bikin. \u00ceran j\u00ee ten\u00ea bi v\u00ee away\u00ee dikare xwe bipar\u00eaze\u201d R\u00eabert\u00ee ev e. Ev gotin dide xuyakirin ne bi ten\u00ea ji bo Bakur\u00ea Kurdistan li 4 par\u00e7ey\u00ean Kurdistan \u00e7areseriy\u00ea esas digire. R\u00eaber Apo ji bo \u00e7areseriyek d\u00eerok\u00ee amadekariyan dike. Perspekt\u00eef\u00ean w\u00ee y\u00ean \u00e7areseriy\u00ea w\u00ea der\u00ee li hem\u00fb destwerdan\u00ean h\u00eaz\u00ean emperyal\u00eest j\u00ee bigre. Dib\u00eaje; yan h\u00fbn \u00ea bi min re \u00e7areser bikin an j\u00ee w\u00ea h\u00eaz\u00ean emperyal midaxle bikin. Ev gotin\u00ean w\u00ee \u015fa\u015f hatin fahm kirin. Y\u00ean xwe di tar\u00eetiy\u00ea de ve\u015fartib\u00fbn, heman \u00eari\u015f kirin. Gotin, Amer\u00eeka dixwaze doza Kurdistan \u00e7areser bike, l\u00ea R\u00eaber Apo v\u00ea yek\u00ea naxwaze.<\/p>\n<p>Amer\u00eeka li gor berjewendiy\u00ean xwe bi Kurdan re hevkariy\u00ea dike. Daxuyaniy\u00ean ba\u015f y\u00ean xwed\u00ee derketina r\u00eaveberiya xweser hene. Di v\u00ee war\u00ee de tu n\u00eeqa\u015f tune. L\u00ea ji bo par\u00e7ey\u00ean din \u00fb bi taybet ji bo Bakur\u00ea Kurdistan tu perspekt\u00eef\u00ean wan \u00ea \u00e7areseriy\u00ea n\u00eenin. Haa t\u00ea gotin, \u00ear\u00ee\u015f\u00ean dewleta Tirk y\u00ean li derdora bendava Ti\u015fr\u00een\u00ea da seknadin. Rast e, l\u00ea \u00e7etey\u00ean dewleta Tirk h\u00ea j\u00ee \u00eari\u015f\u00ee Ti\u015fr\u00een\u00ea \u00fb siv\u00eel\u00ean her\u00eam\u00ea dike. Amer\u00eeka dikarib\u00fb van \u00eari\u015fan bide sekinandin da k\u00fb evqas kes\u00ean siv\u00eel \u015feh\u00eed neb\u00fbna. L\u00ea midaxale nekir. Heyeta ku di\u00e7e \u00cemrali hevd\u00eetinan bi R\u00eaber Apo re p\u00eak t\u00eenin di veger\u00ea de div\u00ea balder bin. Hesasiyet\u00ean civak\u00ea ber\u00e7av bigirin. R\u00eaber Apo, ne ji bo \u00e7areseriyeke di navbera \u00eeqt\u00eedar \u00fb \u00cemraliy\u00ea de, ji bo \u00e7areseriyeke civak\u00ee amadekariy\u00ean xwe dike. A\u015ft\u00ee \u00fb \u00e7areser\u00ee w\u00ea bi civakb\u00fbn\u00ea bi p\u00ea\u015f bikeve. Ji bo v\u00ea yek\u00ea bendewariy\u00ean civak\u00ea div\u00ea esas werin girtin. Dema man\u015f\u00eatek an j\u00ee serniv\u00eesek hebe, dibe ku bingeha xwe t\u00ear \u00fb tij\u00ee be. Di naverok\u00ea de tu tevl\u00eeheviyek tune be. Tu ti\u015ftek ji civaj\u00ea \u00fb ji gelan ney\u00ea ve\u015fartin. Div\u00ea bersiva \u201cHeyet ji girav\u00ea vegeriya?\u201d were day\u00een.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Far\u00fbk Sakik Heyeta \u00cemraliy\u00ea ya Dem Part\u00ee di 22\u2019y\u00ea \u00e7ileya 2025\u2019an de li \u00cemraliy\u00ea duyem\u00een hevd\u00eetina xwe ya bi R\u00eaber Apo re p\u00eak an\u00ee. Der bar\u00ea hevd\u00eetin\u00ea de n\u00eeqa\u015fan dest p\u00ea kir. \u00c7andek-kevne\u015fopiyek hevd\u00eetin\u00ean \u00cemraliy\u00ea heb\u00fb. Pi\u015ft\u00ee hevd\u00eetinan daxuyan\u00ee dihatin day\u00een. Herkes li bend\u00ea b\u00fb da ku heyet vegere w\u00ea daxuyaniyek \u00e7awa bide. Di muzekerey\u00ean [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":70038,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"jnews-multi-image_gallery":[],"jnews_single_post":[],"jnews_primary_category":[],"jnews_social_meta":[],"jnews_override_counter":[],"jnews_post_split":[],"footnotes":""},"categories":[8],"tags":[],"class_list":["post-220015","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-quncik-nivis"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/220015","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=220015"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/220015\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":220016,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/220015\/revisions\/220016"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/70038"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=220015"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=220015"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=220015"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}