{"id":17190,"date":"2019-03-16T04:00:41","date_gmt":"2019-03-16T04:00:41","guid":{"rendered":"http:\/\/ronahi.net\/ku\/?p=17190"},"modified":"2019-03-17T08:12:35","modified_gmt":"2019-03-17T08:12:35","slug":"sinemxan","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/?p=17190","title":{"rendered":"S\u00eenemxan"},"content":{"rendered":"<p><em><strong>S\u00eepan \u015e\u00ceNDA<\/strong><\/em><\/p>\n<p>Ay S\u00eenem de rabe ev \u00e7i deme<\/p>\n<p>Ay l\u00ea te pi\u015ft ji kela Gir\u00eet e, sing ji quma\u015f\u00ea Eceme<\/p>\n<p>Ay l\u00ea bi x\u00ear \u00fb silamet hatib\u00ee hay\u00eeva remezan\u00ea<\/p>\n<p>Ay l\u00ea xwez\u00ee wez\u00ea bib\u00fbma fitra ser\u00ea S\u00eenema xwe me<\/p>\n<p>Her straneka Kurd\u00ee r\u00fbpelek y\u00ea d\u00eeroka Kurd\u00ee ye. \u00c7i strana mirov guhdar\u00ee dike, malxirab\u00eeneke. Strana Kurd\u00ee, belgey\u00ean trajediya civaka Kurda ye. Strana Kurd\u00ee, weke bir\u00eena tovil\u00ea xwe n\u00fb girtiye; hema tu dest\u00ea xwe bidiy\u00ea w\u00ea xw\u00een j\u00ea biherike. Dil kule. Ewqas nazik hatiye str\u00een, hem\u00ee dema ev\u00een j\u00ea dif\u00fbre. Gelo \u00e7end hozan\u00ean bi nav \u00fb deng kar\u00eene weke strana Kurd\u00ee ev\u00een\u00ea, kul \u00fb derd\u00ean civak\u00ea evqas\u00ee bi hostay\u00ee, bi nazen\u00een\u00ee li hev b\u00eene? Ne t\u00eal\u00ean kemana Mozart, ne y\u00ean Beethoven dikarin evqas bi awayek\u00ee nazik bikeve di k\u00fbrahiya dil\u00ea ev\u00een\u00ea \u00fb ev\u00eendaran de. Strana S\u00eenemxan\u00ea ji, stranek ji trajediya ev\u00eena Kurd\u00ee ye.<\/p>\n<p>Dema mirov guhdariya strana S\u00eenem\u00ea dike, dil\u00ea mirov diheri\u015fe. \u00c7\u00eerokek ewqas dil\u015fewate, ne ten\u00ea dil\u00ea mirovan, herweha giyay\u00ean li \u00e7ola li ber v\u00ea stran\u00ea \u00e7ilmis\u00eene. Ji ber w\u00ea nav\u00ea xwe daye giyayek\u00ea. \u00c7\u00eeroka strana S\u00eenem\u00ea rastiyeke. Dib\u00eajin S\u00eenemxen ji Xoresan\u00ea ye. Ew hevsera Se\u00eed Beg M\u00eer\u00ea Gurk\u00eal\u00ea ye. Se\u00eed Beg ji aliy\u00ea dewleta Osamniyan ve t\u00ea sergum kirin. (Se\u00eed Beg li hember\u00ee Osmaniyan serhildan\u00ea dike \u00fb w\u00ee heft salan r\u00eadikin al\u00ea Behd\u00eena sergum\u00ea. Di 1838 an de w\u00ee dixeniq\u00eenin. Gelo dibe ev Se\u00eed Beg be?). Dib\u00eajin S\u00eenemxan b\u00fbka sal\u00eaye. Dema Se\u00eed Beg di\u00e7e sergum\u00ea, S\u00eenemxan\u00ea bi xwe re nabe \u00fb w\u00ea emanet\u00ee melay\u00ea xwe dike. Pi\u015ft\u00ee demek\u00ea dil\u00ea melay\u00ee dikeve S\u00eenemxan\u00ea. Ji w\u00ea re dib\u00eaje, mane vaye Se\u00eed Beg \u00e7\u00fb sergum\u00ea \u00fb \u00ead\u00ee ew venagere. Were tu min mehr bike. Ew bela xwe ji S\u00eenemxan\u00ea venake. S\u00eenem ji dib\u00eaje bi \u015fertek\u00ea ez\u00ea te mehr bikim; div\u00ea ti\u015fta ez b\u00eajim tu biniv\u00ees\u00ee. Ez ji soz\u00ea didim heke Se\u00eet Beg sax nezivire, ez te mehr bikim. Mela ji dib\u00eaje bila. S\u00eenem dib\u00eaje \u00fb mela diniv\u00eese heya t\u00ea li ser daxwaz melay\u00ee ya mehr kirina S\u00eenem\u00ea. Mela disekine, dib\u00eaje nabe ez v\u00ea biniv\u00eesim. S\u00eenemxan ji dib\u00eaje tu dizan\u00ee, heke tu neniv\u00ees\u00ee ez te mehr nakim. Mela diniv\u00eese. S\u00eenemxan kaxeza xwe dihil\u00eene \u00fb dest tav\u00eaje xincer\u00ea, dib\u00eaje heke tu ne melay\u00ea m\u00ear\u00ea min biya, min\u00ea tu bidaya li ber xincera tu biku\u015ftiya. Pi\u015ft\u00ee heft salan Se\u00eed Beg ji sergum\u00ea sax dizivire. Gel\u00ea herem\u00ea bi mel\u00ea ve di\u00e7in p\u00ea\u015fiya Se\u00eed Beg. \u00c7awe Se\u00eed Beg melay\u00ee dib\u00eene, pirsa S\u00eenem\u00ea ji w\u00ee dike. Mela ji dib\u00eaje pirsa w\u00ea ji min neke Beg\u00ea min, ew ne jineke paqije. \u00c7awe mela wel\u00ea dib\u00eaje, \u00e7av\u00ean Se\u00eed Beg sor dibin. Ew digih\u00ea mal \u00fb S\u00eenemxan t\u00ea p\u00ea\u015fiya w\u00ee. Se\u00eed Beg digih\u00ea S\u00eenem\u00ea \u00fb b\u00ea pirs \u00fb pirsyar w\u00ea dide li ber xinceran. S\u00eenemxan ji hema kaxez\u00ea t\u00eaxe di dest\u00ea w\u00ee de. Pi\u015ft\u00ee Se\u00eed Beg kaxez\u00ea dixw\u00eene, ser\u00ea S\u00eenemxan\u00ea dat\u00eene li ser ran\u00ea xwe \u00fb stran\u00ea li ser dib\u00eaje.<\/p>\n<p>Ay l\u00ea S\u00eenem ke\u00e7ika v\u00ee melay\u00ee<\/p>\n<p>Ay l\u00ea \u00e7av \u00fb bir\u00fby\u00ean S\u00eenema min bi qelem\u00ea ke\u015fay\u00ee<\/p>\n<p>Ay l\u00ea he\u00e7iy\u00ea S\u00eenema min ned\u00eet\u00ee, bila bin\u00earin reng\u00ea bav \u00fb biray\u00ee<\/p>\n<p>Ay l\u00ea S\u00eenem delal\u00ea te, digot li dinyay\u00ea dert heye derman n\u00eene<\/p>\n<p>Pi\u015ft\u00ee w\u00ea Se\u00eed Beg melay\u00ee ji dikuje. Giyayek heye nav\u00ea w\u00ee \u2018giya s\u00eenem\u2019e. Dib\u00eajin dema dengb\u00eajek bizane strana S\u00eenem\u00ea bi miqam\u00ea w\u00ea li rex giya s\u00eenem\u00ea ve b\u00eaje, ew giya di\u00e7ilmise. Li ser S\u00eenemxan\u00ea gelik stran hatine gotin. Him bi stran\u00ee him ji bi miqam\u00ea b\u00eal\u00eete \u00e7end stran hatine gotin. Ev stran pirr dir\u00eajin. Ya rast strana S\u00eenem\u00ea straneka girane hem\u00ee dengb\u00eaj nikarin bi miqam\u00ea w\u00ea b\u00eajin ji.<\/p>\n<p>Nav\u00ea te S\u00eenemxane meth\u00ea te \u00e7\u00fb di din\u00ea de<\/p>\n<p>Eniya kever kaxeze melay\u00ee qelem l\u00ea da<\/p>\n<p>Min div\u00ea S\u00eenemxan ram\u00fbsim felek\u00ea \u00e7erxik l\u00ea da<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>S\u00eepan \u015e\u00ceNDA Ay S\u00eenem de rabe ev \u00e7i deme Ay l\u00ea te pi\u015ft ji kela Gir\u00eet e, sing ji quma\u015f\u00ea Eceme Ay l\u00ea bi x\u00ear \u00fb silamet hatib\u00ee hay\u00eeva remezan\u00ea Ay l\u00ea xwez\u00ee wez\u00ea bib\u00fbma fitra ser\u00ea S\u00eenema xwe me Her straneka Kurd\u00ee r\u00fbpelek y\u00ea d\u00eeroka Kurd\u00ee ye. \u00c7i strana mirov guhdar\u00ee dike, malxirab\u00eeneke. Strana [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":16443,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"jnews-multi-image_gallery":[],"jnews_single_post":[],"jnews_primary_category":[],"jnews_social_meta":[],"jnews_override_counter":[],"jnews_post_split":[],"footnotes":""},"categories":[8],"tags":[],"class_list":["post-17190","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-quncik-nivis"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/17190","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=17190"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/17190\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":17201,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/17190\/revisions\/17201"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/16443"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=17190"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=17190"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=17190"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}