{"id":11417,"date":"2018-10-22T05:12:52","date_gmt":"2018-10-22T05:12:52","guid":{"rendered":"http:\/\/ronahi.net\/ku\/?p=11417"},"modified":"2018-10-22T05:12:52","modified_gmt":"2018-10-22T05:12:52","slug":"em-kurdistani-ne-ne-turkiyeli","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/?p=11417","title":{"rendered":"Em Kurdistan\u00ee ne, ne Turkiyeli"},"content":{"rendered":"<p><em><strong>Derw\u00ea\u015f M.FERHO<\/strong><\/em><\/p>\n<p>Sal 1981, li Turkiy\u00ea h\u00eaza le\u015fker\u00ee di bin serokatiya Kenan Evren de li ser \u00eekt\u00eedar\u00ea ye. Bi hezaran siyasetmedar \u00fb \u00e7alakvan\u00ean maf\u00ean merovan di girt\u00eegehan de bi awayek\u00ee dijwar di bin \u00ea\u015fkenc\u00ea de ne. Bi taybet\u00ee Kurd li girt\u00eegeha Amed\u00ea hov\u00eetiya dewleta Turk dij\u00een. L\u00ea berxwedaneke b\u00eahempa di hember zilma dewlet\u00ea de te kirin. Siyasetmedar\u00ean Kurd, bi taybet\u00ee endam\u00ean tevgera azadiy\u00ea, p\u00ea\u015feng\u00ean qehreman ji nava PKK bi berxwedana xwe d\u00eerok\u00ea diniv\u00eesin.<br \/>\nDi w\u00ea navber\u00ea de gelek kes j\u00ee li nava Turkiy\u00ea, li Kurdistan \u00fb li dervey\u00ea wel\u00eat b\u00ea tirs xwe li hev didin hev \u00fb t\u00eako\u015f\u00een di hember n\u00eejadpar\u00eaz\u00ee \u00fb dijminatiya hember Kurdb\u00fbn\u00ea de ya dewleta Turk berdewam e. T\u00eako\u015f\u00eena berdewam ne bes di hember dewlet\u00ea de, l\u00ea di heman dem\u00ea de di hember \u015foven\u00eezma h\u00eaz \u00fb kes\u00ean \u201cmuxal\u00eef\u00ean rej\u00eem\u00ea\u201d j\u00ee rastiya d\u00eerok\u00ea ye. Mixabin, pirraniya wan kes \u00fb h\u00eazan heta roja \u00eero j\u00ee dev ji v\u00ea nexwe\u015fiya xwe ya \u015foven\u00eest\u00ee terk nekiriye.<br \/>\nDi w\u00ea de li Belj\u00eeka gelek kom\u00ean karkeran \u00fb penaber ji welat\u00ean cuda hatib\u00fbn. Hem\u00fb civakan komel\u00ean xwe y\u00ean karkeran, xwendekaran, karmend \u00fb akademisyenan bi nasnameya xwe ava kirib\u00fbn. Ji p\u00eadiviy\u00ea T\u00eako\u015fer &#8211; Yek\u00eetiya Karker \u00fb Xwendevan\u00ean Kurd, di 1989 de dibe Enstituya Kurd\u00ee ya Bruksel\u00ea, hatib\u00fb avakirin. Ji destp\u00eak\u00ea ve v\u00ea r\u00eaxistin\u00ea bi nasnameya xwe ya Kurdistan\u00ee xebata xwe domand.<br \/>\nDi w\u00ea dem\u00ea de l\u00eager\u00eeneke berfereh ji bo \u00e7areseriya integrasyon \u00fb berjewendiy\u00ean civak\u00ean cuda li Belj\u00eeka t\u00ea rojev\u00ea. Bi pi\u015ftgiriya wezaret\u00ean cuda saziyeke navend\u00ee ku n\u00fbnertiya hem\u00fb civakan bike t\u00ea avakirin. V.O.C.O.M. Kom\u00eeteya Flaman ya \u015eewirmendiy\u00ea \u00fb Ragihandin\u00ea ji bo Xer\u00eeban dest bi p\u00eakan\u00eena projeya xwe dike. Hedef n\u00fbnertiya her civak\u00ee t\u00ea de hebe. Diviya ji her civak\u00ea 3 n\u00fbner di r\u00eavebiriy\u00ea de c\u00ee bigrin. B\u00ea goman, T\u00eako\u015fer j\u00ee n\u00fbner\u00ean xwe p\u00ea\u015fniyar kir. \u00db civ\u00een\u00ean destp\u00eak\u00ea p\u00eak hatin. Nexwe\u015fiya her dem ku bi \u201cmuxal\u00eef\u00ean\u201d rej\u00eema Turkiy\u00ea re heye d\u00eesa derket ber me. \u201cEm Turkiye\u2019li ne, bi nav\u00ea Kurdistaniyan c\u00ee girtina di v\u00ea saziy\u00ea de b\u00f6l\u00fcc\u00fcl\u00fck e \u00fb xizmeta imperyal\u00eezm\u00ea dike.\u201d L\u00ea ew t\u00eanegihi\u015ftib\u00fbn ku n\u00fbner\u00ean Kurd ji dep \u00fb dolab\u00ean van \u015foven\u00eestan t\u00ear in \u00fb bersiv\u00ean wan bi awayek\u00ee maq\u00fbl dan. Di p\u00eavajoy\u00ea de r\u00fby\u00ea wan y\u00ea sexte he\u015fkere kirin. Di nava w\u00ea saziy\u00ea de Kurdan xebata xwe domand \u00fb n\u00fbner\u00ean Turk j\u00ee bi zikre\u015fiy\u00ea ve li k\u00ealek\u00ea diman.<br \/>\nJi sedema ku Kurdan xebata xwe bi r\u00eak \u00fb p\u00eak domand, \u201cmuxal\u00eef\u00ean\u201d rej\u00eema Turk ji b\u00ea\u00e7areyiy\u00ea dest bi civ\u00een\u00ean navxwey\u00ee kirin. \u00db deh-duwanzdeh r\u00eaxistin\u00ean Turk ku di civ\u00een\u00ean xwe \u201cbiryar\u201d dist\u00eenin ku ew \u201cji be\u015fdariya T\u00eako\u015fer, weke r\u00eaxistineke Kurdistan\u00ee be\u015fdar bibe \u201cdipejir\u00eenin\u201d. Di 22\u00ea Hez\u00eerana 1981 de nameyek\u00ea ji T\u00eako\u015fer re di\u015f\u00eenin \u00fb v\u00ea \u201cpejirandina\u201d xwe didin zan\u00een. Li ser v\u00ea yek\u00ea T\u00eako\u015fer j\u00ee nameyek\u00ea ji wan re diniv\u00eese \u00fb dib\u00eaje \u201chun ji deh r\u00eaxistin z\u00eadetir bi nasnameya xwe be\u015fdar\u00ee v\u00ea xebat\u00ea dibin, ne b\u00f6l\u00fcc\u00fcl\u00fck \u00fb xizmeta imperyal\u00eezm\u00ea ye \u00fb be\u015fdariya we bi nasnameya Turkb\u00fbn\u00ea rewa ye, l\u00ea ya me bi nasmameya xwe be\u015fdar\u00ee guneh e.<br \/>\nH\u00fbn bi \u00e7i r\u00fby\u00ee di nav xwe de biryar dist\u00eenin ka em di v\u00ea xebat\u00ea de be\u015fdar bibin yan na? H\u00eaviy\u00ean me ji we; h\u00fbn biryaran li ser xwe bigrin, ne li ser me. Hevkar\u00ee \u00fb birat\u00ee li ser esas\u00ea durust\u00ee ava dibe, ne li ser \u015foven\u00eezm \u00fb n\u00eejadpar\u00eaziya dewleta Turkiy\u00ea. Em Kurd\u00eestan\u00ee ne, h\u00fbn j\u00ee Turkiye\u2019li. \u00cad\u00ee rastiy\u00ea qeb\u00fbl bikin.\u201d<br \/>\nXebat bi serbilind\u00ee berdewam e. K\u00ee ji v\u00ea xebata bi nasnameya Kurd\u00ee nexwe\u015f be, nezan \u00fb zikre\u015f e.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Derw\u00ea\u015f M.FERHO Sal 1981, li Turkiy\u00ea h\u00eaza le\u015fker\u00ee di bin serokatiya Kenan Evren de li ser \u00eekt\u00eedar\u00ea ye. Bi hezaran siyasetmedar \u00fb \u00e7alakvan\u00ean maf\u00ean merovan di girt\u00eegehan de bi awayek\u00ee dijwar di bin \u00ea\u015fkenc\u00ea de ne. Bi taybet\u00ee Kurd li girt\u00eegeha Amed\u00ea hov\u00eetiya dewleta Turk dij\u00een. L\u00ea berxwedaneke b\u00eahempa di hember zilma dewlet\u00ea de te [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":9460,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"jnews-multi-image_gallery":[],"jnews_single_post":[],"jnews_primary_category":[],"jnews_social_meta":[],"jnews_override_counter":[],"jnews_post_split":[],"footnotes":""},"categories":[8],"tags":[],"class_list":["post-11417","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-quncik-nivis"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/11417","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=11417"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/11417\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":11421,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/11417\/revisions\/11421"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/9460"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=11417"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=11417"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/ronahi.net\/ku\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=11417"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}